svensk - tilbage -

Udbredelsen af Den store strid i 2025

Vidnesbyrd

”På en særlig måde er syvendedagsadventister blevet sat som vægtere og lysbærere i verden. Til dem er betroet den sidste advarsel til en døende verden… De har fået en arbejdsopgave af allerstørste betydning – forkyndelsen af den første, den anden og den tredje engels budskab (Åb 14,6-12). Der findes ingen anden arbejdsopgave som har så større betydning. De kan ikke tillade noget andet at deres opmærksomhed skal optages af. De vigtigste sandheder som nogensinde er betroet dødlige er givet til os, for at vi skal forkynde dem for verden. Vor opgave er at forkynde disse sandheder. Verden skal advares, og Guds folk skal være trofaste mod den betroelse som er givet til dem.” (Ellen White, Vidnesbyrd for menigheden, bind 9, s 19).

”Han (Gud) holder sine domme tilbage, og venter på at advarselssbudskabet skal gå ud til alle.” (Ellen White, Vidnesbyrd for menigheden , bind 9, s 97).

”Den store strid…Det er mig mere magtpåliggende at se en stor udbredelse af denne bog end nogen anden bog jeg skrevet. Årsagen er at i ”Den store strid” fremstiller det sidste advarselsbudskab tydeligere en i nogen af mine øvrige bøger.” (Ellen White, Kolportør tjenesten, s 127).

Når jeg sammenfatter udbredelsen af Den store strid i løbet af 2025 kan jeg sige at det er gået rigtig godt. Uroen for en ny verdenskrig og de løbende efterretninger om en kommende klimakatastrofe synes at have gjort mennesker mere åbne for evangeliet end de ellers ville have været. Nu gælder det dog ikke hele Sveriges befolkning. Når det gælder de midaldrende og opefter er desværre lige dårligt interesseret som tidligere. Den største interesse er blandt yngre mænd omkring 20 år. Der er så tilpas mange af disse som viser interesse for evangeliet at det er inspirerende at fortsætte at udbrede Den store strid (DSS) i Sverige. Men i den forbindelse må jeg nævne at den gruppe som er mest interesseret i bogen er indvandrede kristne fra forskellige afrikanske lande. Det er ingen stor gruppe i Sverige, men de er så interesseret at det var en alvorlig fejltagelse at forbigå dem. Men eftersom en majoritet af dem taler bedre engelsk end svensk er det vigtigt at tilbyde dem Den store strid på engelsk (vi har DSS på engelsk på lager).

Inden jeg går ind på selve vidnesbyrdet vil jeg understrege hvor vigtigt det er at kort præsentere DSS for dem man tilbyder bogen til – og fremfor alt da nævne de vigtigste kapitler i afslutningen af bogen Jeg har fundet at ”Den kommende konflikt”, ”Den sidst advarsel (i åbenbaringens bog)”, ”Det ondes oprindelse” og ”Spiritismen (Hvad sker der når vi dør)” er de kapitler som vækker størst interesse.

Mange vil have en fin bog gratis trods at de egentlig ikke er interesset, og derfor kan man f eks. stille et enkelt spørgsmål efter præsentationen: ”Er du intresseret i Bibelens budskab?”, eller ”Vil du gerne vide mere om Bibelens budskab?” (afhængig af situationen). Et sådant spørgsmsål plejer at ”skille avnerne fra hveden”. Desuden er der mange af dem som begynder at læse bogen som aldrig kommer længere end til middelalderen. Når alt kommer til alt er der nok få af dem som tidligere har læst en åndelig bog på over 600 sider Derfor bør man lægge vægt i præsentationen på nævne fire kapitler i sidste halvdel af bogen.

Herunder kommer et vidnesbyrd om min uddeling af Den store strid i Sverige i 2025. Først vil jeg imidlertid sige at det er meget inspirerende at se hvordan Gud sender interesserede personer på min vej og at disse påvirkes stærkt af den hellige Ånd når de læser bogen. En gymnasielev fik DSS i Varberg og sagde: ”Det skal blive meget interessant at læse den.

En gymnasieelev i Falkenberg havde fået DSS et år tidligere, og læste bogen og sagde: ”Den er vældig god.”

En højskoleelev fik DSS en mandag i Båstad. Da jeg kom tilbage om onsdagen samme uge sade han: ”Den er rigtig god.”

Jeg tilbød en gruppe gymnasieelever i Kungälv DSS. En af dem havde fået DSS af mig et åt tidligere i Kungälv. Han havde læst hele bogen. Nu sagde han: ”Jeg anbefaler bogen stærkt.” Resultatet af denne anbefaling blev at en anden gymnasieelev i gruppen tog imod DSS.

To gange har jeg missioneret ved gymnasiet i Falkenberg og blevet udkørt. Jeg var rådvild hvordan jeg skulle missionere denne tredje gang, men Gud viste mig en udvej. Gymnasiasterne krydsede en offentlig vej for at gå til deres spisesal ved middagstid men også til en parkeringspladsen når undervisningen var forbi (eller skulle begynde). Jeg stilede mig ved denne vej og delte ca 40 eksemplarer ud på under ca 3 timer af DSS til gymnasiaster som gik til spisesalen eller til eller fra parkeringspladsen (som blev interesseret efter min præsentation).

Udenfor stadsbiblioteket i Gøteborg tilbød jeg DSS til en kvinde i 60-årsalderen. Hun genkendte navnet Ellen G White. Hun sagde at hun havde læst ”Vejen til Kristus” (EG White) og sagde at ”den var meget god”. Nu ville hun læse DSS med stor interesse.

En dag da jeg missionerede i Göteborg sendte Gud to personer på min vej som studerede religionsvidenskab samt en person som snart skulle begynde at studere religionsvidenskab. Samtlige tog imod DSS med intresse.

I Gävle gav jeg DSS til en person som sagde: ”Det skal blive rigtig - rigtig interessant at læse bogen.”

Jeg købte en togbillet til Umeå for at kunne missionere der. Der var togskifte i Stockholm. Toge til Stockholm blev forsinket på grund af sporskiftefejl. Jeg kom først frem til Stockholm da toget til Umeå allerede var kørt. Men Gud så til at toget til Umeå blev forsinket, så at jeg kom med det. Allers ville jeg have mistet en hel missionsdag i Umeå.

Efter et velsignet missionsarbejde i Umeå tog jeg toget til Sundsvall hvor jeg missionerede i to dage. Ved afslutningen af mit missionsarbejde i Sundsvall kom en gymnasieelev frem til mig. Han havde fået DSS tidligere af mig den dag eller dagen tidligere og læst en del i den. Glædestrålande tog han mig i hånden og sagde: ”Den er rigtig-rigtig god!”. Jeg bad ham give bogen videre til andre når han havde læst den, og han svarede: ”Naturligvis!”

En af mine missionsrejser dette efterår var til Kristianstad (og tre byer i Blekinge). Da jeg kom frem til Kristianstad (med min bil) regnede det kraftigt. Når jeg bruger bilen i missionarbejdet tager jeg altid min cykel med mig. Så bliver missionsarbejdet meget mere effektivt. Men den kraftige regn forhindrede cykelmissionen. Dertil er det vigtigt at nævne at Gud altid gav mig opholdsvejr under mit missionsarbejde lige siden jeg begyndte at missionere med DSS i 2008, selvom vejrprognoserne forudsagde regn. Jeg er meget taknemmelig for det. Da jeg nu kom frem til Kristianstad regnede det kraftigt der. Jeg kom i en hændelse i hu, for et antal år tidligere hvor jeg missionerede med en broder i Lund. Da vi kom frem til Lund (med bil) regnede det så kraftigt at man ikke engang kunne gå ud og betale parkeringsafgiften uden at blive gennemblødt. Den mørkegrå himmelen antydede at det ville blive heldagsregn. Men vi tænkte på Elia som bad om regn i Israel efter 3,5 år efter hård tørke og blev bønhørt (selvom det i vort tilfælde var helt modsat). Vi bad nu til Gud om opholdsvejr, men ingenting skete. Vi kom i tanker om at Elia måtte bede syv ganger inden regnen kom over Israel. Derfor fortsatte vi med at bede om opholdsvejr. Pludselig kom en vind som var så stærk at den ”tog fat i bilen”. Regnskyen splittes umiddelbart og vi kunde arbejde i flere timer med ophold. Da vi havde klaret missionsarbejdet i Lund flere timer senere og begynde at køre derfra, begyndte det at regne kraftigt igen.

Men da jeg bad om opholdsvejr efter min ankomst til Kristianstad ophørte regnen ikke. Jeg blev rådvild. Men eftersom jeg havde en paraply med mig i bilen besluttede jeg mig trods alt for at tage en taske med missionsmateriale med og gå til Kristianstads største gymnasium, som lå lige der hvor jeg havde parkeret, og at i det mindste forsøge missionere for nogen der. Dette var ved 11-tiden på formiddagen. Til min overraskelse stod jeg pludselig foran en stor spisesal hvor de fleste gymnasielever i dette gymnasium gik til denne tid for at spise middagsmad. Ved Guds nåde kunde jeg uddele mange eksemplar af DSS foran lokalet. Det var ikke Guds vilje at jeg da skulle cykle omkring og missionere men stå her foran spisesalen. Da dette arbejde var ovre stoppede det med at regne og jeg kunne cykel-missionere rundt om i Kristianstad. Jeg cyklede om eftermiddagen til byens næst største gymnasium. Til min overraskelse så jeg knapt nok nogle gymnasieelever som tog hjem efter undervisningen (de plejer at begynde hjemturen ved to-tiden). Jeg ventede en stund men så knapt nok inden elever og bestemte jeg mig derfor at køre derfra og missionere på anden måde i byen. Men så kom endnu en overraskelse. Det begyndte at regne så kraftigt at jeg blev tvunget at blive der under et beskyttende busk- og trætag. Der blev jeg stående en stund. Men til sidst kom gymnasieleverne ud fra skolen og de gik forbi mig for at gå til deres busser og andre steder. Mange af dem gik præcis forbi mig og eftersom jeg stod i ly for regnen kunne jeg tale med eleverne i ro og mag. Ved Guds nåde blev der også uddelt en hel del DSS’ere her. Var regnen ikke kommet havde jeg mistet disse gymnasieelever.

Når det gælder vejret kan jeg nævne at jeg gjorde en lignende erfaring i Karlstad i år. Jeg kørte bil til byen under konstant regn. Men Gud hørte mine bønner og gav mig ophold ligeså snart jeg begyndte at missionere der. Opholdsvejret holdt sig hele formiddagen under missionsarbejdet. Da jeg gik til en restaurant for at spise middag begyndte det at regne igen. Efter middagen bad jeg atter igen om opholdsvejr og Gud hørte mine bønner. Jeg havde opholdsvejr hele eftermiddagen, så at jeg kunne fortsætte med missionere.

Det er interessant at se hvordan Gud styrer, griber ind og retter til når vi begår fejltagelser i hans værk. Jeg missionerede i Eslöv og Höganäs. I Eslöv gik det vældig godt. I Eslövs (formentligvis) største gymnasium gik eleverne over en offentlig vej til en restaurant hvor de spiste middagsmad. Det var let for mig at stå ved den offentlige vej vid middagsrestauranten og tilbyde DSS til gymnasieeleverne. Der blev uddelt 39 eksemplarer af bogen til gymnasielever som viste interesse for bogen da jeg præsenterede den for dem. Derefter kørte jeg til Höganäs for at missionere på det eneste gymnasium som findes i den by. Men til min bedrøvelse opdagede jeg at jeg havde kun 16 eksemplar tilbage af DSS. Da missionsarbejdet var færdigt i Höganäs havde jeg uddelt præcis 16 eksemplar af DSS. Det gik ganske hårdt til i Höganäs. Men Gud så til at bøgerne rakte præcis til alle dem som skulle have bogen på gymnasiet i Höganäs.