tilbage

Spredningen af Den store strid - Vidnesbyrd 5

-af Lennart Wiberg-

”Den store strid…Det er mig mere magtpåliggende at se en stor spredning af denne bog end nogen anden bog jeg har skrevet. Årsagen er at i ”Den store strid” fremsættes de sidste advarselsbudskaber tydeligere end i nogen af mine øvrige bøger.” (Ellen White, Kolportørtjenesten, s 127).

”På en særlig måde er syvendedagsadventister blevet sat som vægtere og lysbærere i verden. De har fået betroet den sidste advarsel til en døende verden …De har fået en arbejdsopgave af allerstørste betydning – forkyndelsen af den første, den anden og den tredje engels budskab (Åb 14,6-12). Der findes ingen anden arbejdsopgave som har så stor betydning. De må ikke tillade noget andet der optage deres opmærksomhed helt. De vigtigste sandheder som nogensinde er betroet dødelige er givet til os for at vi skal forkynde dem for verden. Vor opgave er at forkynde disse sandheder. Verden skal advares, og Guds folk skal være trofaste mod den betroelse de er givet til dem.” Ellen White, Vidensbyrd for menigheden, bind 9, s 19).

Jeg har tidligere skrevet fire vidnesbyrd om mine erfaringer når det gælder uddelingen af ”Den store strid” rundt om i Sverige mellem 2008 og 2016. Eftersom jeg fik en del nye erfaringer i dette værk siden 2016 - det er nu december 2019 – tænker jeg det er passende at redegøre for dem i denne artikel.

Sverige virker til at afkristnes hele tiden og gradvist. Det er ikke overraskende med tanke på det profetiske ord (Luk 17,26-30, 2 Tim 3,1-5). Spørgsmålet er imidlertid på hvilket måde afkristningen sker og hvad vi kan drage for lærdomme af det.

Det er åbenbart at Sverige fæstner sig mere og mere i materialisme, fornøjelser og ligegyldighed, og at dette er et af de vigtigste årsager til at det i det hele taget bliver sværere at evangelisere i Sverige. Blot på de 11 år jeg kørte omkring of forsøgte at sprede ”Den store strid” i Sverige har jeg mærket en tydelig forskel. Men midt i et totalt åndeligt mørke findes der lysglimt og jeg skal forsøge at redegøre for dem her. Det har været en stor tilfredsstillelse for mig at se hvordan Gud fortsat sender personer i min vej som er interesserede i sandheden.

Min største skuffelse når det gælder missionsarbejde i dagens Sverige handler om vanskeligheden at nå midaldrende mennesker og fremefter. Det glædeligste emne for mig er den relativ set store interesse jeg fandt hos personer som studerer på universitet og højskoler. Et andet glædeligt emne handler om det ganske store interesse jeg fandt hos elever som studerer på flere af landets gymnasieskolers teoretiske linjer (dog ikke praktiske linjer). Så har det været lige siden jeg begyndte at missionere på disse steder for snart 8-9 år siden. Jeg må imidlertid nævne at denne interesse gælder fremfor alt drenge og unge mænd. Interessen bland piger og unge kvinder som studerer på højskoler/universitet og gymnasieskoler er betydeligt mindre end hos jævnaldrende drenge og unge mænd som studerer på disse institutioner. Jeg har helt enkelt ingen god forklaring på dette. Ganske vidst er piger særlig i gymnasiealderen mere genet end drenge i den alder, men interessen for evangeliet har dalet betydeligt bland disse piger i de seneste 8-9 år. Interessen hos unge mænd som studerer på universitet og højskoler er imidlertid i dag næsten lige så stor som for 8-9 år siden da jeg begyndte denne virksomhed, medens det på teoretiske linjer på gymnasieskoler daler tydeligt mindre hos drengene end hos pigerne der (selv om det definitivt mærkes en nedgang bland drengene på visse gymnasieskoler). Nedenfor skal jeg redegøre for en del af de erfaringer jeg gjorde frem for alt udenfor universitet/højskoler og gymnasier rundt om i Sverige mellem 2016 og 2019. Gud har ledt og velsignet min virksomhed på en forunderlig måde. Inden jeg redegør for dette kan jeg tilføje at cykelen er et vigtigt redskab i min missionsvirksomhed. Tempoet i samfundet er højt og med hjælp af cykelen kan man dels flytte sig hurtigt, dels effektivt nå frem til personer som har travlt på en anden måde, end man selv har.

På højskolen i Västerås præsenterede jeg DSS (Den store strid) for en kvindelig student. Da jeg præsenterede bogen opdagede jeg at en anden ung kvinde stod nærved og lyttede på mindre dele af præsentationen. Da jeg var færdig sagde denne kvinde som stod ved siden af: ”Bogen er fantastisk!” Hun havde fået DSS af mig udenfor højskolen i Eskilstuna nogle år tidligere. Den kvindelige studerende som jeg nu præsenterede bogen for, tog imod den med interesse og bedre reklame end hvad den anden studerende jeg gav bogen, kan jeg ikke tænke mig.

Udenfor universitet i Lund præsenterede jeg DSS for en kvindelig student som studerede til læge. Hun fik at vide at bogen giver bibelske svar på bland andet følgende spørgsmål: Hvordan opstod ondskaben? Hvad sker der når vi dør? Kan de døde tale til os? Hvad er den nært forestående konflikt som hele menneskeheden skal tage del i, men som de nu ikke ved noget om og derfor er uforberedt på? Da jeg var færdig med præsentationen sagde hun: ”Jeg er utrolig taknemmelig for bogen. Siden har jeg læst den kan jeg give patienterne svar på de livsspørgsmål som det er dem magtpåliggende at få besked om.”

Under en missionsdag i Malmø sendte Gud (bland flere andre) fire studenter i min vej som skulle blive lærere i religionsvidenskab. De tog imod DSS med taknemmelighed.

I samme by mødte jeg to personer, ved to forskellige anledning, som konverterede fra islam til kristendommen og nu fik DSS i rette tid for at lære sandheden at kende for vor tid.

En student ved Växjö universitet som fik DSS: ”DSS var det bedste jeg kunde få – og min far kommer også til at læse den!”.

I Gøteborg mødte jeg en person som sagde til mig: ”Jeg er konfirmationslærer og har været det de seneste tre år.” Han tog seriøst og interesseret imod DSS.

I Norrköping tog en person imod DSS som dagen inden ville vide der står i Bibelen.

En teologistuderende i Gøteborg fik DSS lige før en eksamen, så at han kunne udvide sine bibelske kundskaber.

En kommende religionslærer som studerede ved Jönköpings universitet fik DSS lige før en eksamen i religionskundskab.

En gymnasiast uden for gymnasiet i Gävle fik DSS lige inden han skulle skrive en afhandling om kristendommen.

I Vänersborg mødte jeg en teolog. Han genkendte bogen og sagde: ”Var det ikke dig som delte denne bog ud udenfor Humanisten på universitetet i Gøteborg?” Den gang fik han bogen men havde endnu ikke begyndt læse den. Hans nysgerrighed var vakt. Nu sagde han at han skulle læse den.

En person som for nylig var konverteret fra islam til kristendommen fik DSS i Kalmar.

En student som uddannede sig til grundskolelærer havde lyttet til et foredrag om Martin Luther. Umiddelbart derefter traf han mig udenfor Malmø universitet, og fik bland andet Martin Luther præsenteret af mig da jeg tilbød ham DSS.

I Karlskrona præsenterede jeg DSS for 6-7 personer i teenage-årene. En af disse tog straks imod bogen. Efter nogle minutter kom en til af disse og ville have bogen af mig. Straks kom endnu en som hørte præsentation og ville have bogen.

Da jeg præsenterede bogen for et antal gymnasiaster udenfor Bäckängsskolan (gymnasieskole) i Borås viste det sig at en af disse havde fået bogen af mig tidligere og sagde nu at ”bogen er fantastisk!”

Bäckängsskolan i Borås tilhør en af disse gymnasieskoler i Sverige hvor udbredelsen af DSS går lige så godt i dag som for 8-9 år siden, da jeg begyndte missionen der. Sidste efterår gik der, gennem Guds nåde, ca 30 eksemplar af bogen ud, udenfor skoleområdet på én dag. Omkring ligeså mange eksemplarer fik jeg ud sidste gang jeg var ved gymnasieområdet Lindholmen i Gøteborg. I det stærkt afkristnede Sverige tror jeg det er bemærkelsesværdigt, mildt udtrykt. Det samme kan jeg fortælle om når det gælder universitetet i en større svensk by. År 2017 delte jeg DSS ud, genom Guds nåde, til 35 personer udenfor dette universitet på én dag og til yderligere 36 personer dagen derefter. Dette indebær altså at 71 personer hørte min præsentation af bogen og var interesserede, samt tog imod denne bog udfor et og samme universitet i løbet af to dag. Det kalder jeg et Guds mirakel. Jeg vil understrege at jeg ikke deler ud bogen til nogen som jeg ikke er overbevist om er interesseret i bogen. Jeg deler heller ikke ud bogen hvis de ikke lover mig at de skal læse den.

En anden gang – et antal måneder forinden eller efter de 71 uddelte bøger på to dage ovenpå - missionerede jeg udenfor dette universitet og fik 20 eks af DSS ud under en dag. Dagen efter begyndte jeg at missionere på ny der, men planlagde at straks derefter at cykle af sted til byens største gymnasieskole en god bid derfra. (Morgen der efter var det bestemt at jeg skulle køre af sted til et andet sted og missionere.) Til min forbavselse punkterede jeg da jeg netop skulle cykle af sted fra universitetet. Jeg indså da at Gud lod dette ske for at jeg skulle fortsætte missionere udenfor universitetet også denne dag. Denne dag sende Gud 23 personer i min vej som tog imod DSS, det vil sige 3 flere end dagen før.

Udenfor universitetet i Lund plejer jeg som regel, gennem Guds nåde, at få mindst 30 eks af DSS ud hver gang, dvs på en dag (fremfor alt ved de teologiske og historiske fakulteter).

Udenfor det humanistiske og teologiske fakultet ved Umeå universitet fik en student DSS af mig kun nogle få uger efter at hun var begyndt at læse Bibelen.

Da jeg parkerede på en ukendt mark i Avesta præsenterede jeg bogen for en person - den første personen jeg præsenterede bogen for i Avesta – som sagde at han skulle give den til sin mor som er provst (leder for domkirkemenigheden eller kontrakt).

Uden for Malmø universitet tilbød jeg DSS til en kvindelig student, som tog imod den og sagde: ”I går fik min bror DSS af dig udenfor Lunds universitet. Han fotograferede forsiden og sende den til mig via internet. Vi skal læse den sammen.”

En kvinde i 20’erne i Malmø blev så glad da hun fik DSS at hun insisterede på at give mig 100 kr for bogen, trods at jeg sagde at den var gratis.

I Eslöv regnede det da jeg skulle missionere der, men det ophørte da jeg bad Gud om opholdsvejr. En elev som studerede på gymnasieskolen der fik DSS straks inden han skulle holde et foredrag om kristendommen.

I Gøteborg traf jeg en kvinde fra Iran. Hun havde boet i Sverige i nogle år. Hun var nylig blevet interesseret i kristendommen og var begyndt lytte på prædikener af nogle kristne pastorer fra USA, på internettet. Da jeg præsenterede DSS for hende sagde hun til mig: ”Jeg har overvejet at købe mig en Bibel. Nu hvor jeg får denne bog af dig tror jeg at det er meningen at jeg skal læse den.” Hun mente at hun skulle læse den uden at vente.

I Stockholm traf jeg en person som sagde til mig at hans bror studerede teologi på teologiske højskole i Stockholm. Personen jeg talte med tog imod DSS som han lovede at viderebringe den til sin broder.

I Linköping traf jeg en student som skulle blive religionslærer og som tog imod DSS.

I Halmstad gav jeg DSS til en gymnasieelev som skulle skrive et prøve om bland andet kristendommen. Samme dag og i samme by gav jeg bogen til en student som holdt på med en afhandling om kristendommen på højskolen i Halmstad.

En student som fik DSS af mig ved Uppsala universitet havde tidligere bestemt en tid senere samme dag hvor han skulle forklare Bibelens profetier for en anden person.

I Gøteborg mødte jeg en pige hvis storesøster var præst i Svenska Kyrkan. Pigen jeg mødte lovede at overbringe DSS til præsten.

Udenfor det teologiske fakultet i Lund præsenterede jeg DSS for en kvindelig teologistuderende. Hun forstod at bogen var positiv over for den protestantiske reformationen, men jeg forstod at hun var positiv over for katolicismen. Hun henviste til en middelalderlig katolsk teologi som hun mente stod for samme bibelske budskab som Martin Luther stod for. Hvad skulle jeg sige til henne i denne situation her? Udenfor gymnasieskoler og universitet passer det sig ikke så godt at forsøge at starte et bibelstudium, midt ibland mange andre studenter (jeg havde desuden ingen Bibel på mig). For øvrig er gymnasieelever og studenter alt som ofte for travlt til en lektion, til hjemmet eller måske til en middagsrestaurant under en middagspause som hurtigt er forbi. Det gælder om at udtrykke sig kortfattet. Eftersom den økumeniske ånd er så udbredt i dag er det ikke underligt at denne kvinde her fremførte denne opfattelse (uvandt). Hvor mange teologistudenter ser nogen egentlig forskel mellem katolicismen og protestantismen af idag? Jeg indså at det krævedes et afvæbnende svar til den her teologistuderende. Jeg fik en tanke – som jeg tror kom fra Gud: ”Men den protestantiske reformation gav os Bibelen på våre egne sprog.” Dette var et argument som hun ikke kunde sige imod. Hun vidste at middelalderens katolske teologi hun talte om ikke forsøgte at få Bibelen oversat til folkets eget sprog og sprede den til offentligheden (hun sammenlignede jo denne teologi med Luther). Hun tog imod DSS og virkede oprigtig da hun sagde at hun ville læse den.

En erfaring som jeg ikke glemmer i min missionsvirksomhed med DSS er denne: Hos flere af dem som taget imod bogen har deres ansigter lyst op af glæde når de forstod bogens indhold, eftersom de længes efter sandheden. Det har været en stor glæde for mig at viderebefordre bogen til dem, eftersom de forstod at DSS var værdifuld for dem. Mange kristne, som længes efter noget mere end hvad de fik i sine hjemmemenigheder, har med stor taknemmelighed taget imod DSS siden Gud sendte dem på min vej.

Det er sket ganske mange gange at jeg mødte unge mennesker som var uinteresserede i DSS, men som sagde at de har f eks en forælde som sikkert ville være interesseret i bogen. Så beder jeg dem naturligvis at overbringe bogen til den person.

I min missionsvirksomhed har vejrliget naturligvis været vigtigt, eftersom jeg arbejder udendørs. Jeg ved ikke hvor mange ganger vejrudsigten viste regn eller at det har regnet når jeg skulle begynde virksomheden. Men Gud har altid hørt mine bønner om ophold. Jeg husker f eks vejrudsigten som viste heldagsregn i Umeå da jeg missionerede der for et par år siden. Det havde regnet om natten og om morgnen, men regnen ophørte da jeg begyndte at missionere om formiddagen. Straks efter at jeg sluttede med missionsarbejdet om eftermiddagen begyndte det at regne igen.

I Visby findes et universitet (det eneste på Gotland) hvor jeg plejer missionere når jeg rejser derover med båden. I Visby findes også en stor gymnasieskole. Jeg er mig altid magtpåliggende at missionere udenfor både universitetet og gymnasieskolen når jeg er i Visby og missionerer. Sidste gang jeg var på Gotland bestemte jeg mig for at tage bilen og køre mod Hemse og dele ud brochurer ud med de tre engles budskaber dér. Hemse ligger lidt mere end 50 km fra Visby. Jeg satte mig for at køre så tidligt på dagen at jeg skulle forsøge være tilbage fra Hemse til vandrerhjemmet, hvor jeg havde lejret værelse, for at siden cykle af sted til gymnasieskolen og være udenfor skoleområdet og missionere der senest to om eftermiddagen. Det er der at gymnasieeleverne begynder at gå (eller cykle) hjem efter skoleundervisningen. Nu er det sådan at der findes så mange brevsprækker mellem Hemse og Visby som jeg ville ”dække” med brochuren, at jeg kom i tidsnød hvad angår uddelingen af DSS til gymnasieeleverne. Vandrerhjemmet ligger så langt fra gymnasieskolen at jeg ikke kunne klare at cykle til gymnasieskolen for at kunne være udenfor skoleområdet senest to. Men Gud havde en løsning på problemet. Da jeg var på vej til vandrehjemmet kørte jeg galt med bilen (jeg arbejder alene og har ingen kortlæser). Jeg kørte til en gade som viste at bare ligge par minutters cykelvej fra gymnasieskolen – fik jeg at vide da jeg spurgte mig om vej. Jeg parkerede bilen der og mødte gymnasieleverne næsten præcis to – lige der hvor de gik hjem fra undervisningen. Det kunne jeg ikke nå hvis jeg var kørt til vandrehjemmet.

I de 11 år jeg rejste omkring i Sverige og tilbudt mennesker DSS har jeg lært en hel del. En lærdom er at hvis man beder Gud styre virksomheden behøver man ikke at få stress (hvilket jeg fik ind i mellem i begyndelsen). Hvis f eks 20 eller 30 gymnasieelever står ved en busstoppested og venter på bussen hjem efter skoledagen behøver jeg ikke styrte derhen. Hvis bussen kommer inden jeg kan præsentere bogen for nogen af dem ved jeg at ingen af dem er interesseret. På samme måde ved jeg at hvis jeg skynder mig at præsentere bogen kun for en af dem inden bussen kommer, så er der i hvert fald ingen af dem som er interesseret. Jesus har sagt at ”på jer er endog alle hovedhår talt” (Matt 10,30). Dette viser os at Gud er med os også i de små detaljer i løbet af dagen. Som et eksempel på dette kan jeg nævne en missionsrejse til Skövde. Jeg kom ikke af ved afkørslen til Skövde. Så jeg mistede lidt tid da jeg skulle tilbage. Dette gjorde mig nedstemt. Men da jeg begyndte at missionere i Skövde kom jeg direkte i kontakt med en person som var meget interesseret og som netop skulle gå til undervisning. Det var Gud som styrede det så at rejsen blev forsinket så at jeg kunne møde den her person - og også andre i Skövde - i præcis rette tid for at give ham DSS.

Ved siden af studerende på universitet og højskoler samt gymnasiets teoretiske linjer findes der et par andre missionsområder i Sverige som har givet flere resultater for mig end missionsarbejde i almindelighed i Sverige. Det ene er sorte afrikanere fra ”kristne” lande i Afrika (Ghana, Nigeria, m fl). Gennem Guds nåde er der gået forbløffende mange eksemplarer af DSS til disse mennesker. Men det forudsætter ofte at man har den engelske version af DSS med sig. Ofte taler de godt engelsk, men dårligere svensk. Det forudsætter da også, naturligvis, at man kan føre en samtale med dem på engelsk, og forhåbentlig få mulighed for at præsentere bogen på engelsk hvis de virkeligt er interesserede – præcis som man gør på svensk for svenskere. I Borås mødte jeg tre ikke-muslimske sorte afrikanere som gik en tur sammen - de var ikke i familie - som alle tog imod DSS med glæde da de fik præsenteret bogen for sig (en ville have bogen på engelsk og to ville have den på svensk). Hvor ofte sker det at jeg møder tre indfødte svenskere som går tur sammen og hvor samtlige vil have et eksemplar af DSS?

Den anden gruppe som viste ualmindelig stor interesse for evangeliet er unge afghanske, mandlige, flygtninge. En del af afghanerne i Sverige er troende muslimer og er da som regel ikke interesserede. Men siden den store flygtningestrøm i 2015 har bemærkelsesværdigt mange mandliga, unge, flygtninge fra Afghanistan vist sig være klart interesserede i evangeliet. Siden 2015 har mange af dem lært det svenske sprog.

Det er vigtigt at påpege at der findes gode og mindre gode missionstidspunkter i løbet af dagen. Jeg har opdaget at tiden mellem 10 og 11 er et dårligt tidspunkt under den lyse tid af dagen at missionere på. Da er eleverne optaget med sit skolearbejde og de som arbejder er optaget af sit. Men efter klokken 11 begynder middagspausen for mange og det er en god tid at missionere på hen mod 13. Efter klokken 13 er middagspausen slut og da er det lidt trægt frem til 14, hvor elever og de som arbejder på (deltid) begynder at gå hjem. Når mørket bryder frem er det af naturlige grunde svært at komma i kontakt med menneskene.

Naturligvis møder man gymnasieelever og studenter som på grund af manglende tid eller interesse ikke tager imod DSS. Hvis de viser nogen interesse for evangeliet er det vigtigt at have nogle passende brochurer ved hånden eller passende flyverpapir med de tre engles budskab, som forhåbentligvis kan vække deres interesse.

Det er også vigtigt at dele brochurer ud og flyveblade på passende steder (bænke, busstoppesteder mm) i de steder man besøger og bede Gud at Han sender de rigtige personer dertil. Så kan man jo også nå sådanne som ikke er gymnasiaster og studenter. Man bør endog forsøge at sprede DSS på gader og torve på de steder man besøger, selvom om man måske skal arbejde i timevis inden man møder en eneste person som er interesseret i evangeliet. Da er det vigtigt at huske at Jesus kom her til jorden og blev korsfæstet, om det bare var en eneste person havde taget imod evangeliet.

Genom Guds nåde har jeg siden 2008 fået lidt mere end 12 500 eks af Den store strid ud til interesserede personer i Sverige.

Jeg har i tidligere vidnesbyrd beskrevet hvor jeg præsenterer DSS for menneskerne jeg møder. Det kan være passende at skitsere det kortfattet her. Først spørger jeg dem om de vil have min yndlingsbog gratis. Hvis de ikke er helt afvisende plejer de at spørge hvad bogen handler om. Da svarer jeg at ”bogen er en sammenfatning af kristendommens historie fra apostlenes dage gennem middelalderen og reformationen frem til de sidste profetier ved tidens afslutning”. Viser de interesse plejer jeg at spørge om de har tid til et halvt minuts kort sammenfatning af bogen. Det har de næsten altid.

Jeg plejer at begynde med at læse op af kapitlet om ”Frafaldet fra (den sande kristne) tro” med begyndelsen af år 300. Derefter går jeg ind på reformationen med (fremfor alt) Martin Luther (som er velkendt i Sverige). Derefter siger jeg at reformationen udgør en vigtig historisk baggrund til den sidste halvdel af bogen som handler om vor egen tid. I denne forbindelse læser jeg da op af kapitlet ”Den nær forestående konflikt”, ”Den sidste advarsel” (`i åbenbaringens bog`) og ”Spiritismen” (`hvad sker der når vi dør?` og `kan de dødes ånder tale til os?`). Disse kapitler, sammen med kapitlet ”Det ondes oprindelse” har jeg fundet vækker tilhørernes interesse.

Der findes imidlertid en vigtig advarsel her. De fleste vil have en gratis bog. Det indebær altså ikke at alle som vil tage imod DSS virkelig er interesserede i bogen. Jeg har gang på gang mærket at det er først når jeg stiller et relevant spørgsmål efter præsentationen at jeg forstår om de virkelig er interesserede. Jeg spørger derfor: ”Er du interesseret i Bibelens budskab?” – eller noget lignede. Dette plejer at skiller avner fra hveden. Visse som efter præsentationen antages være meget interesseret siger da: ”Måske du skulle give bogen til nogen som er mere interesseret end jeg.” Men de som viser interesse efter min præsentation og medfølgende spørgsmål om de er interesseret får altid bogen – hvis de lover at læse den. Jeg plejer altid at stille som betingelse at de virkelig læser bogen.

Skulle jeg få svaret at de ikke har tid at læse hele bogen, men dog viser interesse for den, plejer jeg give dem en passende brochure med de tre engles budskaber.