En fast grund .se

   


Forside

E-post Sundstad
E-post Pedersen



Missionsfoldere

Forskellige dokumenter

af L Wiberg

Tidsåldrarnas Längtan

Magasinet med svenska övers.

Guds folk i kirse

Livets Löv

Den stille budbringer

Forelæsninger om Fremtiden

Traktater af Vandeman

Muslimer studerer Bibelen



Giv en gave

Den stille budbringer nr 7

Holder Gud dom?

Har du nogen sinde prøvet at være anklaget for en domstol, hvad enten du var skyldig eller ej? Hvis du har prøvet det, er jeg sikker på at ventetiden for den endelige afgørelse føltes utrolig lang. Den altafgørende dom, der betød alt for din fremtid ville lyde med de enkle ord: "Skyldig" eller "Uskyldig" .

Domshandlinger har utrolige konsekvenser for de anklagede, og de får derfor stor opmærksomhed. Men har du nogensinde tænkt den tanke, at du skulle blive anklaget for en domstol? Bibellen fortæller os, at vi alle vil komme til at træde frem for Kristi domstol.

"Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt."2. Korinterbrev 5,10.

Der er således ingen af os, der vil slippe fri. Vi vil alle blive dømt efter vore handlinger her i livet.

Vi dømmes efter Guds lov!
Guds lover den rettesnor, menneskers karakter og liv bedømmes efter på dommens dag.

"Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre. Thi hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt."Prædikeren 12,13-14.
*Udarbejdet af en gruppe Syvende Dags Adventister, som uden yderligere forpligtigelser for dig og uden besøg ønsker at udbrede kendskabet til Bibelens gode nyheder.
* Du tilbydes også en gratis boggave.
*Ønsker du mere information eller vil du hjælpe os er du altid velkommen til at kontakte os.

Men lad mig spørge, hvordan ville din stilling være, hvis du skulle stå frem for Guds domstol i dag? Ville du forvente at blive erklæret uskyldig eller skyldig? Er vore forventninger de altafgørende? Vil det hjælpe mig at være en bekendende kristen og tro på Bibelens budskab og Jesu død for mig, hvis jeg ikke har fulgt Guds befalinger og levet efter hans lov? Vi finder svaret i Guds Ord:

"Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?"Mattæus 7,21-22.

Dette er bekendende kristne, der forventer at blive frelst, men hvordan lyder domserklæringen:

"Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret."Mattæus 7,23.

De har gjort mange gode gerninger, men de har ikke holdt Guds lov. De har således bevist, at de ikke er loyale overfor Guds regering, men at de står i ledtog med Guds fjende. De er ikke tillids-værdige. Af alle mennesker er de mest skyldige, fordi de har haft gudsfrygts skin, men levet i uretfærdighed.
Gratis boggave!
Ønsker du at læse mere om den domshandling, Gud foretager i dag og om den store forsvarer, vi har i Jesus Kristus, så skriv efter en gratis og helt uforpligtende boggave.
Da vi alle skal dømmes ved Guds domstol, har det betydning, for os alle at vide, hvordan vi frikendes i denne dom.
ØNSKER DU BOGGAVEN - SE BAGSIDEN!

"De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft." 2. TImoteus 3,5.

Domsmaterialet!
Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og udfra dine ord skal du fordømmes.

I enhver dom må der bevisførelse til. Det må der også ved dommen i himmelen. Derfor bliver alle vore handlinger og tanker nedskrevet i bøger i himmelen.

Retten sattes og bøgerne lukkedes op. Daniel 7,10.

"Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger." Åbenbaringen 20,12.

"I Guds bog er alle retfærdshandlinger udødeliggjort. Hver modstået fristelse, hvert overvundet onde, hvert ømt og kærligt ord er omhyggeligt optegne t. Hver opofrelse, hver lidelse og sorg for Kristi skyld er ført ind. Også menneskers synder er bogført:" Konfrontation side 396.

"Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regn-skab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes." Mattæus 12, 36-37

I Mattæus 10,26 står der, at der er intet skjult, som ikke skal åbenbare s, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt. Det er ikke muligt at skjule noget for Gud. Alt vil blive bragt frem i dommen, også vore små hemmeligheder.

Jesus - De retfærdiges forsvarer!
"Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle."Åbenbaringen 3,5.

Når vi forstår Guds lovs høje standard, og at vi vil blive dømt for hver eneste af vore gerninger vilden næste naturlige reaktion være ligesom Paulus'.

"Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?" Romerne 7,24.

Fortvivlelsen over vor egen elendighed og mangelfuldhed overvælder os. Vi forstår vor egen fortabthed. Men netop denne forståelse af vor egen syndighed er nødvendig, for at vi skal overgive os til Jesus og forstå vor afhængighed af ham. Jesus har tilbudt at være vor forsvarer i dommen.

"Børnlille, dette skriver jeg til j er, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." 1 Johannes' Brev 2,1.

"Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem." Hebræerne 7,25.

”Når bøgerne åbnes på dommens dag, får Gud forelagt alle de menneskers liv, som har troet på Jesus. Vor talsmand begynder med dem, der først levede på jorden, og forelægger hver efterfølgende generations regnskab for at slutte med de levende. Hvert navn nævnes, hver sag undersøges omhyggeligt. Nogle navne godtages, andre forkastes. Hvis nogen har synder, som ikke er angret og tilgivet, stående igen i bøgerne bliver deres navne slettet i livets bog, og deres gode gerninger bliver visket ud i Guds erindringsbog." Konfrontation side 397.

"Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min bog!" 2. Mose 32,33.

"Når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og gør uret ... så skal ingen af de retfærdige gerninger, han har gjort, tilregnes ham." Ezekiel 18,24.

Frelsen er en gave. Jesus tilbyder at være vor forsvarer uden vederlag. Men som enhver anden gave må vi være villige til at tage imod den. Vi må tage imod bryllupsklædningen for at være værdige til at tage del i bryllupsfesten i himmelen. Bryllupsklædningen er de helliges retfærdige gerninger, som kun opnås gennem Kristi retfærdighed.

"Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede. Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger." Åbenbaringen 19,7-8.

Vi må tage imod Jesus og hans tilgivelse og lade ham forvandle vor karakter helt og fuldt. Bibelen kalder dette den nye fødsel.

"Jesus svarede og sagde til ham: 'Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.' " Johannes 3,3.

"Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren. Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham. Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig. Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger. Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham; ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud." 1 Johannes' Brev 3,3-9.

Satan - anklageren!
"Mens Jesus går i forbøn for dem, der har taget imod hans nåde, anklager Satan dem for Gud som overtrædere. Den store bedrager har søgt at føre dem ud i skepsis, at få dem til at miste tilliden til Gud, at skille dem fra Dans kærlighed og at bryde hans lov. Nu peger han på deres levned, på karakterfejl, på manglende lighed med Kristus, som har bragt deres frelser vanære, på alle de synder, han har fristet dem til at begå, og derfor hævder han, at de er hans undersåtter.

Jesus undskylder ikke deres synder, men henviser til deres anger og tro og beder om tilgivelse for dem, idet han løfter sine sårede hænder op for Faderen og de hellige engle og siger: 'Jeg kender dem ved navn. Jeg har tegnet dem i mine hænder.' Og til sit folks anklager siger han:

"Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?" Zakarias 3,2. "Konfrontation side 399.

Dommen - bevis på Guds retfærdighed!
Vi kan undres over, hvorfor Gud egentlig holder dom. Han er en altvidende Gud og kender alt, hvorfor udsletter han så ikke bare synden og de onde og tager de retfærdige til himlen? Ville det ikke være så meget nemmere og hurtigere?

Gud ønsker, at både mennesker og engle skal forstå, at domsafsigelsen er retfærdig. Derfor lader han alt bevismateriale blive fremlagt. Alle skal have anledning til at se, hvorfor deres kære eller bekendte gik fortabt. Guds retfærdighed skal bevises. Korset beviste hans kærlighed. Dommen vil bevise hans retfærdighed.

Dommen afsluttes før Kristi genkomst!
Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller at miste. Alle har en sag under behandling ved Guds domstol.

Den undersøgende retshandling skal afsluttes, og syndens udslettelse hos Guds børn skal ske før Herrens genkomst. Når den undersøgende retshandling slutter, kommer Kristus, og han har sin belønning med til hvert menneske, efter som dets gerning måtte være.

"Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at Øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er." Åbenbaringen 22,11-12.

Hvis ikke dommen var afsluttet før Kristi genkomst, ville han ikke have været i stand til at have lønnen med sig.

"Synder, der ikke er angret og forladt, vil ikke blive tilgivet og slettet i regnskabsbøgerne, men blive stående som vidnesbyrd mod synderen på Guds dag. Måske har han begået sine onde gerninger ved dagens lys, måske i nattens mørke; men for Gud var de åbne og klare. Guds engle var vidne til hver eneste synd og førte dem ind i de fejlfri optegnelser....

Hvor alvorlig er ikke tanken! Dag efter dag går over i evigheden, bebyrdet med notater til Him-lens bøger. Ord, der er udtalt, handlinger, der er gjort, kan aldrig kaldes tilbage. Engle har bogført både de gode og de onde.

Den blotte tilkendegivelse af tro på Kristus tillægges ingen værdi; kun den kærlighed, der vises i gerning, regnes for ægte." Konfrontation side 401.

Våg derfor!
"Våg derfor! ... Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer!"
Markus 13,35-36.

”Der er fare på færde for dem, der bliver trætte af at våge og hengiver sig til denne verdens tillokkelser. Mens forretningsmand en er optaget af at tjene penge, mens den forlystelsessyge søger fornøjelser, mens modedamen er ved at pynte sig, kan det ske, at timen kommer, da hele Jordens dommer afsiger dommen: "Du er vejet på vægten og fundet for let." Daniel 5,27." Konfrontation side 404.
OM DEN GRATIS BOG
Konfrontation
af Ellen G. White.

I denne bog følger du den kristne menigheds historie fra Jerusalems ødelæggelse i år 70 og indtil den dag, som af nogen betragtes som dommedag og af andre som befrielsen.

Du følger den første kristne menigheds opløsning i frafald og flugt. Du ser, hvordan kirkens historie bliver en beretning om korstog, forfølgelse og inkvisition. Men samtidig følger du de flygtende smågrupper af oprigtige kristne til deres skjulesteder, hvorfra sandhedens lys skinnede. Du læser om Valdensernes heltemodige kamp, om reformatorer som tålte band og bål og meget mere.

Du føres op til den Franske revolutions oprør mod konge og kirke, og samtidig hermed hen til den periode, hvor Gud greb ind i historien, for at samle sine trofaste i een bevægelse.

Beretningen slutter med en beskrivelse af den domshandling, der foregår i himlen i dag, og fortæller om den store forsvarer, vi har i Jesus Kristus, dersom vi giver ham lov til at tale vor sag. Den fortæller om det sidste opgør mellem godt og ondt, mellem Gud og Satan, og en forvisning om, at Gud vil sejre til sidst.

Ja tak -- jeg vil gerne helt uden forpligtelser modtage den gratis boggave. 7