Den stille budbringer nr 6
Har Pavemagten indflydelse i dag?
Gud fortæller os i Bibelen, at profetier har stor betydning. Profetierne viser, når tiden er nær.
”Den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.” Amos 3,7.
”Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær.” Åbenbaringen 1,3.
Dette er en fantastisk tanke. Gud har lovet intet at gøre uden først at åbenbare det for profeterne. Dette giver profetierne en utrolig stor betydning. Ved at studere og forstå profetierne vil vi få oplysning og viden om, hvad Gud vil gøre. Vi kan derfor gennem profetierne finde ud af, hvad Gud vil med denne jord i fremtiden. Hvad vil der ske? Det er et spørgsmål, vi alle stiller. Gud giver os svaret gennem sine profetier.
Profetier til endens tid! Jesus henviser til Daniels profetier og siger, at vi skal give agt på dem.
”Når I da ser ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund. Den, som læser det, han give agt!” Mattæus 24,15.
Daniel fik at vide, at profetierne, som vi finder i Daniels bog, var til endens tid, dvs. til den sidste tid af denne jords historie. Der skulle sættes segl for bogen, så den ikke ville blive forstået før endens tid, men da skulle kundskaben blive stor og budskabet skulle forkyndes for alle mennesker.
*Udarbejdet af en gruppe Syvende Dags Adventister, som uden yderligere forpligtigelser for dig og uden besøg ønsker at udbrede kendskabet til Bibelens gode nyheder.
* Du tilbydes også en gratis boggave. *Ønsker du mere information eller vil du hjælpe os er du altid velkommen til at kontakte os. |
”Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskaben skal blive stor.” Daniel 12,4.
Både Daniels bog og Åbenbaringen er fyldt med profetier om den sidste tid af jordens historie. Vi vil først se lidt på profetierne i Daniels bog.
Nebukadnezars drøm! I det 2. kapitel i Daniels bog finder vi Nebukadnezars drøm beskrevet: Nebukadnezar lå i sin seng og tænkte på fremtiden. Gud åbenbarede fremtiden for ham i en drøm, men da han vågnede kunne han ikke huske, hvad han havde drømt. Alle Babels vismænd blev tilkaldt for at fortælle ham drømmen og tyde den for ham. Det var de naturligvis ikke i stand til. Kun Gud kunne besvare kongens spørgsmål. Gud åbenbarede drømmen for Daniel, der fortalte kongen, hvad Gud havde vist ham.
”Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og dens glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på en gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærske pladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden." Daniel 2,31-35.
Gud åbenbarede også drømmens betydning for Daniel, som fortalte dette videre til kongen.”
Gratis boggave! Ønsker du at læse mere om pavedømmets indflydelse op igennem middelalderen, så skriv efter en gratis og helt uforpligtende boggave.
Bogen vil også give dig et indblik i, hvilken indflydelse pavemagten vil få i fremtiden.
ØNSKER DU BOGGAVEN - SE BAGSIDEN! |
"Du, o konge, kongernes konge, hvem Himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle, - du er hovedet, som var af guld. Men efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden. Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jern sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger. Men når du så fødderne og tæerne halvt af pottemagerler og halvt af jern, betyder det, at det skal være et rige uden sammenhold; dog skal det have noget af jernets fasthed, thi du så jo, at jern var blandet med ler. Og at tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder, at riget delvis skal være stærkt, delvis svagt. Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler. Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld." Daniel 2,37-45.
| ”Den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne." Amos 3,7. |
Gud forudsagde således de store verdensrigers opståen og forsvinden. Babylon var det første rige, der omtales. Det skulle efterfølges af 3 andre verdensriger. Derefter skulle der opstå et rige uden sammenhold, og til allersidst skulle Gud oprette sit rige.
I det 7. kapitel i Daniels bog får vi igen en profeti om -disse fire verdensriger sammen med flere detaljer omkring dem. I det 8. kapitel får vi navnene på det 2. og det 3. rige. Det 2. rige er Medo-Persien (Daniel 8,20) og det 3. rige er Grækenland (DanieI8,2!). Bibelen navngiver ikke det 4. rige, men i verdenshistorien finder vi, at Grækenland blev efterfulgt af det hedenske Rom. Rom efterfølges af et splittet Europa og pavedømmets magt.
Den sidste del af profetien er endnu ikke opfyldt. Gud vil oprette sit rige.
Der findes mange flere detaljer i profetierne i Daniels bog end dem, vi har beskrevet her. Vi ser, hvorledes den ene detalje efter den anden er gået i opfyldelse. Dette giver os en forvisning om, at Gud taler sandt. Derfor vil den sidste del af profetien også gå i opfyldelse. Gud vil snart komme igen for at oprette sit rige. Vi lever lige før den sidste del af forudsigelseme vil ske. Lad os forberede os på dette og tage imod J esus uden at tøve.
Dyret i åbenbaringen! I profetierne i Åbenbaringens bog tales der meget om dyret. Lad os prøve at finde ud af hvem dyret er.
"Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på hornene ti kroner og på hovederne gudsbespottelige navne. Og dyret, som jeg så, lignede en panter, og det havde fødder som en bjørn og gab som en løve; og dragen gav det sin kraft og sin trone og stor magt. Og jeg så, at et af dets hoveder var som såret til døden, men dets døshug blev lægt. Og hele jorderig fulgte undrende efter dyret. Og de tilbad dragen, fordi den havde givet dyret magten; de tilbad også dyret og sagde: 'Hvem er dyrets ligemand? og hvem formår at kæmpe mod det?' Og der blev givet det mund til at tale store ord og bespottelser, og der blev givet det magt til at virke i toogfyetyve måneder. Og det åbnede sin mund til bespottelse mod Gud, til at spotte hans navn og hans bolig og dem, som bor i Himmelen. Og der blev givet det at føre krig mod de hellige og sejre over dem; og der blev givet det magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag. Og alle de, der bor på jorden, skal tilbede det, alle de, der ikke fra verdens grundlæggelse har deres navn skrevet i livets bog, det slagtede Lams bog." Åbenbaringen 13,1-8.
Beskrivelsen af dyret i vers 5- 7 fortæller os, at dyret er det samme som det lille horn i Daniels bog. Vi finder beskrivelsen af det lille horn i det syvende kapitel i Daniels bog.
"Og de ti horn betyder, at der af dette rige skal fremstå ti konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre konger og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre tider og lov, og de skal gives i hans hånd en tid og to tider og en halv tid." Daniel 7,24-25.
Gud advarer os imod dyrets magt! Gud advarer os imod dyrets magt. Vi må derfor vide, hvad denne advarsel er rettet imod for at kunne tage imod advarslen.
"Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne." Åbenbaringen 14,9-10.
I Daniels bog får vi at vide (Daniel 7,7-8), at det lille horn vil fremstå efter det 4. rige. Dvs. efter Romerriget. Tre horn vil rykkes op for at skaffe det plads. I vers 24 står der, at det skal fælde tre konger.
"Thi sandelig siger jeg eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå - før det er sket alt sammen.” Mattæus 5,18.
I år 351-476 e.Kr. blev romerriget opdelt i 10 riger. I historien finder vi, at 3 af disse riger, Herulerne, Vandalerne og' 0stgoterne modsatte sig pavedømmets åndelige overhøjhed. Men disse riger blev alle slået. I år 538 e.Kr. begyndte paven at udøve civil autoritet.
Den katolske kirke hævder, at paven er Jesu Kristi stedfortræder, og at han kan ændre selv guddommelige love. Således er profetien om at han skal spotte Gud og ændre loven gået i opfyldelse.
Det lille horns magt skulle herske i tre og en halv tid (Daniel 7,25) som ifølge profetisk udregning er 1260 bogstavelige år. Denne profeti gik i opfyldelse, da paven i 1798 blev taget til fange.
Men i Åbenbaringen (Åbenbaringen 13,3) får vi at vide, at dets dødshug vil blive lægt. Pavedømmet vil således få sin magt igen. Dette er netop, hvad vi ser ske i dag. Pavedømmet får stadig større magt.
Der står at alle, der ikke har deres navne skrevet i livets bog, vil tilbede dyret (Åbenbaringen 13,8). Denne profeti er endnu ikke gået i opfyldelse. Men det vil snart ske. Gud har på forhånd fortalt os, hvad der vil ske for at advare os. Han ønsker at drage os til sig og frelse os.
Guds kald til dig! Ingen anden magt end pavedømmet opfylder alle profetierne om dyrets magt. Det betyder ikke, at katolikker nødvendigvis går fortabt. Nej, Gud elsker dem ligeså meget som alle andre. Det er "pavemagten" Gud advarer os imod. Den gør krav på at have autoritet til at ændre Guds lov. Denne autoritet har Gud aldrig givet den. Jesus sagde, at loven aldrig ville blive ændret.
”Thi sandelig siger jeg eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgår - før det er sket alt sammen.” Mattæus 5,18.
Gud beder os om ikke at gøre os delagtige i synden. Han har givet os loven for, at den skal vise os, hvad synd er. Jesus siger:
”Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger!” Johannes 14,15.
Lad os ikke bedrage af Satan. Han vil prøve på alle mulige måder at føre dig vild. Men studer Guds ord og hold fast ved sandheden. Gud har lovet at give os al den visdom og kraft og styrke, vi behøver, når blot vi beder om den og overgiver os til ham.
Pavedømmet vil igen få magten i denne verden. Men frygt ikke. Det vil kun vare en kort tid, så vil Gud komme igen og oprette sit rige.
”Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.” Åbenbaringen 18,4.
OM DEN GRATIS BOG Konfrontation af Ellen G. White.
Hvorfor findes der så megen forfølgelse og strid indenfor den kristne menighed op igennem historien?
Det er et spørgsmål, som det umiddelbart kan synes svært at svare på. Hvis mennesker bekender sig til at følge Gud, hvorfor kan de så være grusomme og onde?
Al den forfølgelse og grusomhed skyldes Djævelen selv. Han kæmper hele tiden mod dem, der ønsker at tjene Gud. Ja, mere end det - han kæmper mod Gud selv. Men for at vende vore øjne bort fra den virkelige kamp mellem det onde og det gode, forsøger Djævelen at forvirre os ved at virke gennem mennesker, som vi tror har overgivet sig til Gud.
I denne bog vil du kunne læse om kampen mellem Gud og Satan op igennem historien lige til verdens afslutning. Beretningen slutter med det endelige opgør mellem godt og ondt, mellem Gud og Satan og en forvisning om, at Gud vil sejre til sidst. |
Ja tak -- jeg vil gerne helt uden forpligtelser modtage den gratis boggave. 6
|