Den stille budbringer nr 5
Findes der en udvej?
Vi lever i en ond verden. Ofte møder vi uvenlighed og til tider endda grusomhed og vold. Eller også rammes vi af sygdom og død, og smerterne eller sorgen kan synes næsten uudholdelig. Nogen opgiver fuldstændig situationen og begår selvmord. Men findes der nogen anden udvej fra al den ondskab og smerte?
Gud giver os en udvej gennem Jesus. Han blev sendt til verden for at opsøge og frelse det fortabte.
”Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Lukas 19,10.
Men hvem er denne Jesus, der er i stand til at redde os fra al den elendighed?
”Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg." Johannes 8,58.
Jesus eksisterede altså før han kom til denne jord. I Johannes kapitel 1 vers 10 får vi at vide at "verden er blevet til ved ham." Jesus er ikke et skabt væsen. Han er alle tings skaber. I Johannes kapitel 1 vers1 står der, at han er Gud.
Hvorfor kom Jesus til denne jord? Vi spørger os selv, hvorfor han kom til denne jord, når han er Gud og alle tings skaber. Kunne han ikke blot have fjernet synden og ondskaben med magt og gjort alt godt igen? Dette leder os videre til spørgsmålet om, hvorfor vi som mennesker er fordømte.
"Og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede." Romerne 5,12.
*Udarbejdet af en gruppe Syvende Dags Adventister, som uden yderligere forpligtigelser for dig og uden besøg ønsker at udbrede kendskabet til Bibelens gode nyheder.
* Du tilbydes også en gratis boggave. *Ønsker du mere information eller vil du hjælpe os er du altid velkommen til at kontakte os. |
Vores fordømmelse skyldes altså vor egen synd. Vi har alle syndet. I Romerne 6,23 står der, at syndens løn er døden. Vores retmæssige løn er derfor døden. For retfærdighedens skyld må vi altså dø. Men denne dødsstraf har Jesus tilbudt at betale for os.
"Og dog - vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår. VI for alle vild som får; vi vendte os hver sin vej, men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle." Esajas 53,4-6.
"Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom. Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af. Derfor måtte han i et og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes." Hebræerne 2,14-18.
Gratis boggave! Naturligvis har du hørt om Jesus, men netop denne Historie har en anden side, du nok aldrig har hørt. Jesus sagde selv, at Han er vejen sandheden og livet.
For at have en sund sjæl må du kende vejen til Kristus. Enkel og ligetil er den historie fortalt i en lille bog.
Vil du have den bog, så skriv efter en gratis og helt uforpligtende boggave;
ØNSKER DU BOGGAVEN - SE BAGSIDEN! |
| Det er umuligt for mennesket i egen kraft at komme op af syndens afgrund, som vi er faldet ned i. Jesus er vor eneste redning. |
Jesus blev menneske og kom til denne jord for at tage vor straf på sig. Vi fortjener ikke dette offer, men af kærlighed til os tilbød han at gøre det.
Gud kunne ikke tilgive mennesket uden Jesu offer. Hvis han havde gjort det, ville han have brudt sin egen lov. Guds lover evig og uforanderlig, derfor måtte Jesus dø for vor synd.
Kan loven frelse os? Gud har givet os sin lov, for at vi skal leve efter den. Men efter, at synden kom ind i verden, er intet menneske i stand til at følge Guds lov i deres egen styrke. Vi må tro på Jesus og hente kraft fra ham til at leve efter Guds lov.
"Men da vi ved, at ingen bliver retfærdiggjort af lov gerninger, men kun ved tro pil Kristus Jesus, så har også vi sat vor tro til Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte af tro pil Kristus og ikke af lov gerninger, thi af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdiggjort." Galaterne 2,16.
"Thi i hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd." Romerne 3,20.
Loven har ingen mulighed for at frelse os. Den kan ikke give os styrke til at modstå synden og sige nej til fristelser. Den fortæller os, hvad der er ret og galt. Men den kan ikke fjerne den straf, vi allerede har pådraget os. Vort eneste håb er at tro på Jesus. Han hat tilbudt at tage straffen på sig og give os styrke til at leve et helligt liv, men det er et tilbud, som vi kan afvise. Valget er vort eget.
Jesus - den eneste udvej! Det er umuligt for mennesket i egen kraft at komme op af syndens afgrund, som vi er faldet ned i. Vore hjerter er onde, og vi kan ikke selv ændre dem.
I Bibelen tales der ofte om "kødet" som et symbol på vor syndige natur. Vor natur ønsker ikke at følge Guds lov, og vi kan heller ikke gøre det.
"Kødets attrå er jo fjendskab mod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det." Romerne 8,7.
Uddannelse, viljestyrke og menneskelig indsats er altsammen godt, men det er ikke nok til at bringe os i harmoni med Guds lov. Vi kan have en pæn ydre optræden, uden at hjertet er forandret. Der må en kraft til, som virker indefra, og et nyt liv ovenfra, før mennesket kan holde op med at synde. Denne kraft er Kristus. Det er kun hans nåde, der kan forandre os og føre os tilbage til Gud, til hellighed. Jesus sagde:
"Ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny." Johannes 3,3.
Mennesket må have et nyt hjerte, nye ønsker og nye motiver, der leder til et nyt liv.
Det er en farlig vildfarelse at tro, at mennesket bare skal udvikle det gode, som er i mennesket af naturen. Vi har i romerbrevet læst, at menneskets natur er fjendtligt indstille overfor Gud. Men Gud har tilbudt os, at vi skal få del i guddommelig natur. Vi må fyldes med Guds Ånd og tage imod den nye fødsel og det nye liv, som han tilbyder os. Alt dette kan vi få gennem Jesus.
| "Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses." Apostlenes Gerninger 4,12. |
Det er ikke nok, at vi ved, hvad der er rigtigt og forkert. Det er heller ikke nok, at vi kender Guds kærlighed og forstår, at hans lover retfærdig og god. Mange mennesker har kendt sandheden og forstået den uden at tage imod Jesu forvandlende nåde og tilgivelse. De har ligesom Paulus i fortvivlelse udbrudt:
"Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?" Romerne 7,24.
Der findes kun et svar til alle disse mennesker:
"Se Guds lam, som bærer verdens synd!"Johannes 1,29.
Jesus er Guds lam, og han har taget synden på sig.
Anger og tilgivelse David var konge over Israel på det gamle testamentes tid. Da David syndede (2 Samuel kapitel 11 og 12) gav han os et eksempel på sand anger.
"Davids bøn. efter hans fald viser os, hvad ægte sorg over synden er. Hans anger var oprigtig og dybtfølt. Han prøvede ikke på at forsvare sin synd og få den til at se mindre ud. Han bad ikke i sin bøn om at slippe for den straf, som ville komme. David så, hvor stor og forfærdelig hans overtrædelse var. Han så, hvordan hans sjæl var blevet besmittet, og han afskyede sin synd. Han bad ikke alene om syndsforladelse, men også om at få et rent hjerte. Han længtes efter glæden ved hellighed efter påny at komme i samfund og harmoni med Gud. ... Det ligger udenfor vor egen mulighed at fremkalde en sådan omvendelse; den kali kun opnås ved Kristus, som steg op til det høje og har givet menneskene gaver.
Det er netop på dette punkt, at mange tager fejl, og på grund af dette kan de ikke modtage denne hjælp, som Kristus ønsker at give dem. De mener, at de ikke kan komme til Kristus uden først at være omvendt, og at omvendelse går forud for syndernes tilgivelse. Det er rigtigt nok, at omvendelse går forud for syndernes tilgivelse, for det er kun det sønderknuste og angrende hjerte, som vil komme til at føle behovet for en frelser. Men skal synderen vente, til han har omvendt sig, før han kan komme til Kristus. Skal omvendelsen være en hindring mellem synderen og frelseren?
Det er ikke Bibelens lære, at synderen må omvende sig, før han kan høre og modtage Kristi indbydelse:
"Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile."Mattæus 11,28.
Der er en kraft, som udgår fra Kristus, og som fører til ægte omvendelse. Peter sagde det så tydeligt i sit budskab til Israeliteme, da han sagde:
"Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet tilfører og frelser for at give Israel omvendelse og syndemes forladelse." Apostlenes Gerninger 5,31.
Vi har lige så lidt mulighed for at angre uden Kristi ånd, der vækker samvittigheden, som vi kan få syndsforladelse uden Kristus.
| Vi har lige så lidt mulighed for at angre uden Kristi ånd, der vækker samvittigheden, som vi kan få syndsforladelse uden Kristus. |
Kristus står bag enhver rigtig tilskyndelse. Han alene kan i menneskehjertet indpode fjendskab mod synden. Ethvert ønske om sandhed og renhed, enhver overbevisning om egen syndighed, er et bevis på, at hans ånd virker på vore hjerter." Vejen til Kristus side 9-10.
Lad os bede Gud om at fylde os med anger og at give os kraft og styrke til at leve livet til hans ære. Han ikke blot tilgiver os vore synder - han renser os fra al uretfærdighed. Han giver os styrke og magt til at leve et sejrende liv.
"Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed." 1 Johannes 1,9.
Hvor er Jesus i dag? Jesus er vor ypperstepræst. Han befinder sig i dag i den himmelske helligdom, hvor han går i forbøn for os.
"Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem." Hebræerne 7,25.
Jesus beder om tilgivelse for vore synder. Han sender os også nåde og styrke til at sejre over synden, når vi fristes. Han er selv blevet fristet ligesom vi og har derfor fuld forståelse for den kamp, vi må kæmpe.
"Derfor måtte han i et og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes." Hebræerne 2,17.18.
Jesus - vort eksempel! Jesus blev menneske for, at han kunne være et eksempel for os. Han blev fristet ligesom vi, men han syndede ikke. Han fik kraft fra Gud til at leve et rent og helligt liv. Den samme kraft tilbyder han os, så vi også kan leve et rent og et helligt liv.
"Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur." 2. Peter1,3-4.
Guds store kærlighed! Gud elsker menneskene med en kærlighed, der er meget større, end vi kan fatte. Han længes efter at føre os tilbage til himlens herlighed og renhed.
"Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skalfortabes, men have evigt liv." Johannes 3,16.
"Lad os betragte Guds nåde! Hvad mere kunne han gøre? Lad os uden tøven stille os i det rette forhold til ham, som har elsket os med en overvældende kærlighed. Lad os benytte os af de midler, der er stillet os til rådighed, for at vi kan blive forvandlet efter hans billede, og blive genindsat i de tjenende engles samfund og indtræde i harmoni og forening med Faderen og Sønnen." Vejen til Kristus side 7.
Hvis du tror på Jesus som din frelser, vil han give dig anger og tilgivelse. Han vil give dig kraft til at leve et sejrende liv. Han er den eneste udvej fra denne verden fyldt med synd og elendighed. Han ønsker at give os et evigt liv i fred og glæde. Er du rede til at tage imod et sådant tilbud?
OM DEN GRATIS BOG Vejen til Kristus af Ellen G. White.
Sorg, lidelse og bekymring er noget, der omgiver os alle i denne verden. Vi møder smerte og angst. Midt i al den lidelse kan det være svært at få øje på en kærlig Gud.
Bogen Vejen til Kristus åbner på en forunderlig måde vore øjne for beviserne på, at der eksisterer en kærlig Gud.
Bogen beskriver på en enkel og praktisk måde, hvordan vi trin for trin kan finde vejen tilbage til Kristus. Synden har skilt os fra Gud, men Jesus sagde: Jeg er vejen, sandheden og livet. Gud ønsker, at vi skal genforenes med Ham. Denne genforening er temaet i bogen.
Hvordan kan denne genforening finde sted, og hvorledes kan du have fred og glæde på trods af de omgivelser, duer i? Svarene findes i denne lille gribende bog fra virkelighedens verden. |
Ja tak -- jeg vil gerne helt uden forpligtelser modtage den gratis boggave. 5
|