En ny Verden eller: Retfærdighed for Fred

Tanken på en ny verdensorden er ikke ny. Mennesker har i årtusinder længes efter en ny og bedre verden. Når ondskaben vokser omkring os, er det naturligt at længes efter noget nyt og bedre. Men hvordan opnår vi dette, som vi længes efter?

”Ring det Gamle ud, ring det Nye ind!”
Selv på Jesu tid længes Menneskene efter noget nyt og bedre. Jøderne var undertrykkede af romerne. De længes efter at blive et frit folk. Derfor så de frem til, at Messias skulle komme og befri dem fra romerne.

Da Jesus holdt Sit indtog i Jerusalem, fik de skjulte forhåbninger liv. Skulle Jesus nu endelig oprette Sit rige? Skulle Han Sætte sig på tronen og befri dem med magt fra romernes trældomsåg? Mange var på vej til staden, for at holde Påske. De sluttede sig til den skare, som fulgte Jesus. Folket var opfyldt af nyt liv og glæde. Håbet om det nye rige spirede atter frem.

Jesus havde besluttet Sig for, at ride ind i Jerusalem og havde sendt to af disciple i forvejen, for at hente en æsel og dets føl til sig. Til dette formål valgte Jesus et føl, som endnu intet menneske havde siddet på. I stor glæde lagde disciplene sine klæder på dyret og lod sin Mester sætte Sig på det. Hidtil havde Jesus altid færdes til fods, og først undrede disciplene sig over, at Han nu valgte at ride. Men håbet flammede op i deres hjerter ved tanken om, at Han skulle drage ind i hovedstaden, lade Sig udråbe til konge og hævde Sin magt.

Et jublende Indtog!

Medens disciplene gik for at hente føllet, fortalte de Jesu venner om hans store forventning. Begejstringen bredte sig vidt omkring og folkets forventninger steg. ”Der strømmede hele tiden flere personer til, og alle blev, med få undtagelser, som sluttede sig til toget, grebet af denne feststemning. De lod hosiannaråbene runge, så de genlød fra bjerg til bjerg og fra dal til dal. Råbet lød uafbrudt: ”Hosianna Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn. Hosianna i det høje!”

Aldrig tidligere havde verden været vidne et sådant triumftog. Det lignede ikke verdens berømte feltherrers. Det blev ikke efterfulgt af tungsindige fanger, som trofæer på kongens tapperhed udgjorde en del af sejrstoget. Men Frelseren blev omgivet af de herlige sejrstrofæer for Sine kærlighedsgerninger, blandt syndige mennesker. Her gik de fanger som Han havde befriet fra Satans magt, og som priste Gud for sin frihed. De blinde, som Han havde givet syn, gik forrest i toget.

Gavebog! Israels håb om et nyt rige, fik dem til at vælte. Men er der håb om et nyt, fredens rige? Vil du vide mere om kampen om en ny verden, så læs bogen Den Store Strid. Den fortæller dig om jødernes fald og om fredsrigets endelige oprettelse. Vedlæg 40 kroner til porto. Bogen koster intet. Vil du have bogen, bestilller du den uforpligtende boggave Ønsker Du boggaven? Se næst sidste side!

De stumme, hvis tungebånd Han løste, råbte hosianna højest. Krøblinger, som Han helbredte, hoppede og sprang af glæde og brød ivrig palmegrene og viftede med dem foran Frelseren. Enker og fadersløse priste Jesu navn for Hans barmhjertighed mod dem. De spedalske, som Han rensede, udbredte sine ubesmittede klæder på vejen og hilste Ham som ærens Konge. De, som opvakte Hans røst fra døden, var også med i skaren. Lasarus, hvis krop så gravens fordærv, men som nu frydede sig i sin mandoms fulde kraft, ledte dyret, som Frelseren red på.”1 Hvilket syn, og hvilke forventninger! Alle længes efter den frihed, som nu syntes at nære. Snart skulle man eje et nyt rige. Men var det sådan, at det skulle gå?

Jesus græd!
Foran dem lå Jerusalem i al sin herlighed og pragt. Jesus betragtede dette syn, og den store skare dæmpede sine jubelråb, troldbunden af skønheden. ”Alles øjne blev rettet mod Frelseren i forventning om at i Hans ansigt læser den samme beundring, som de selv kendte. Men i stedet så de sorgens skygge over Hans ansigtsudtryk. De blev forundrede og skuffet over at se tårer i Hans øjne.”2

”Jesus græd ikke på grund af den lidelse, som ventede Ham. I Getsemane skulle snart et stort mørke overvælde Ham med skræk. Også Fåreporten lå indenfor synsvidde. Offerdyrene som i flere hundrede år var ført ind gennem denne port. Porten skulle snart åbnes for Ham, som afbilledes den store opfyldelse.”3 Alle disse ofre havde peget frem mod det store offer for verdenens synd. Jesu blod skulle snart udgydes for at fuldkomme dette afbillede. Lige i nærheden lå Golgata, skuepladsen for Hans tilstundende dødskvaler.

Hvorfor Jubel og dog Gråd?
”Det var ikke på grund af tankerne om sin grusomme død, som Frelseren græd og sukkede i sjæleangst. Hans sorg gjaldt ikke Ham selv. Tanken om Hans egne kvaler skræmte ikke denne ædle, selvopofrende sjæl.

Det var synet af Jerusalem, som stak i Jesu hjerte – Jerusalem, som havde forkastet Guds Søn og ringeagtet Hans kærlighed, som lod til at lade sig overbevise gennem Hans vældige underværk, og som nu gjorde sig rede til at tage Hans liv. Han så, hvordan staden blev ved at forkaste sin Frelser, og hvad den skulle være blevet, hvis den tog imod Ham. Kun Jesus kunne hele dens sår. Han var kommet for at frelse den. Hvordan skulle Han kunne opgive håbet?”3

”Jerusalem, Jerusalem, du som ihjelslår profeterne og stener dem som bliver sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke ville samle dine børn så som hønen samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke.” Matteusevangeliet 23,37.

En Konge, eller en Frelser?
Folket ønskede sig en konge, men fik en Frelser. De ville have magt og frihed, men ej himmeriget. Derfor græd Jesus. Hvad er det vi længes efter i dag? Ønsker vi blot, at få fred i denne verden? Eller vil vi, at Gud skal komme og befri os fra synden?

Er Du fortvivlet over din egen synd (brud mod Guds ti bud i Anden Mosebog 20,1-17, d.v.s. løgn, havesyge, o.s.v.)? Fat da mod! Tro på, at Gud vil forlade dig og tage imod dig som en øm Fader. Gud har taget det første trin. Medens Du gjorde oprør mod Ham, gik Han ud, for at søge efter dig. Kristi indtog i Jerusalem dannede forbillede for Hans komme på himmelens skyer med magt og herlighed, bland jublende engle og de frelstes (befriede) fryderåb. Men først må Han dø for verdenens synd, Dine synder og mine.

Herlighedens Konge sænkede Sig dyb, for at blive menneske. Englen, som var vidne til Hans glans og herlighed i himmelens sale, da Han blev tilbedt af alle de himmelske hærskarer, blev skuffet over, at finde sin guddommelige leder så ydmyget.

Jøderne havde gennem sine onde gerninger veget så langt fra Gud, at englene ikke kunde forkynde budskabet om Forløserens ankomst for dem. Gud valgte de vise mændene fra Østerland, til at udføre sin vilje.

Hvor står vi i dag? Har kristenheden fjernet sig så langt fra Gud, at Gud ikke kan lade os udføre Hans vilje? Guds planer vil gennemføres til sidst, men hvis vi ikke står rede at udføre dem, må Han få andre til det.

Venter vi på Fred, eller Retfærdighed?
Jøderne ventede på, at Messias skulle komme og regere i Jerusalem og give dem sejr over romerne. Kristenheden i dag venter på, at kirken skal opnå verdslig velstand, at verdenen skal blive omvend og at der skal blive et tusindårigt fredsrige på Jorden. Vore forventninger skiller sig ikke mærkbart fra jødernes. Jøderne fik ikke sina forventninger opfyldt. Med mindre vi bringer vore forventninger i overensstemmelse med Guds plan, skal vi heller ikke få vore forventninger opfyldt.

Gud vil oprette Sit fredsrige. Men Guds rettesnor (normer) er anderledes, end Menneskenes. Dette fredsrige må funderes på retfærdighed (at adlyde og udleve alt det gode i Guds ti bud). Derfor må retfærdigheden komme i stand først. Synden må aflægges fra denne verden og fra den enkelte. Derfor formaner Gud hver enkelt person til, at overgive sig til Ham og lade Ham fjerne synden fra deres hjerter. Først da vil vi kunne blive medborgere i Guds rige.

Menneskenes Håb!
Jøderne ventede på Messias’ timelige, uundgåelige styre i Jerusalem. Vor tids kristenhed venter på, at kirken skal opnå jordisk velstand, at verdenen skal blive omvendt, og at det skal stunde et tusindårigt fredsrige.

Under alle tidsaldre har Herrens genkomst været Hans sande efterfølgeres håb. Kristi indtog i Jerusalem var en svag forandring af Hans ankomst på himmelens skyer med magt og herlighed, bland jublende engle og de saliges fryd (jublende glæde).

Frelserens afskedsløfte på Oliebjerget, om at Han skulle komme igen, gav lys til Hans disciples fremtid og fyldte deres hjerter med en glæde og et håb, som ingen sorg formåede at undertrykke og ingen prøvelser at udslukke. Under lidelser og forfølgelser var ”den store Guds og vor Frelsers, Kristi Jesu, herligheds åbenbarelse” deres ”salige håb” (Titusbrevet 2:13).

Vil du vide mere om Bibelens budskab angående håb, sejr, død og meget andet, læs vort brevkursus!

Du får studiebrevene sendt hjem med posten og kan læse dem i ro og mag, når det passer dig.

Du besvarer spørgsmålene og sender dem tilbage for undersøgelse. Du får dem igen med evt. kommentarer plus et nyt studiebrev.

Dette er uforpligtet for dig. Se siste side!

Da de kristne i Tessalonika begravede sine kære med sorg i hjertet, som havde håbet på at opleve Herrens genkomst, henviste Paulus, deres lærere, dem til den opstandelse, som skal give plads vid Herrens genkomst. Da skal de døde i Kristus opstå, og opløftes, sammen med de levende (ægte kristne), til skyerne, - for at møde Herren i luften.

”Og siden skal vi altid være hos Ham. Giv nu hverandre trøst med disse ord.” Første Tessalonikerbrev. 417-18.

”Se, jeg kommer snart og har løn med mig at give enhver efter hans gerninger.” Åbenbaringens bog 22,12.

Jesus kommer tilbage!

Kristi genkomst indleder oprettelsen af retfærdighedens rige (hvor man ikke bryder Guds ti Bud, uden at behandler hinanden såsom man selv vil blive behandlet). Retfærdighed for fred er Jesu budskab. Det betyder, at godt ikke kan komme af ondt.

”Kristus forsøger at genoprette Sit eget afbillede i Menneskernes hjerter, og det gør Han gennem dem, som tror på Ham. Hensigten med det kristne liv er at bære frugt – at genskabe Kristi karakter i de troende, så at den gennem dem kan genskabes i andre. Det er ikke for sin egen skyld, som planten vokser.”

Hans genkomst har inspireret Bibelens forfattere til de mest ophøjede og gribende ytringer. Salmisten sang om Israels Guds magt og majestæt:

”Må himmelen være glad og jorden fryde sig … overfor Herren, thi han kommer, thi han kommer for at dømme jorden. Han skal dømme jordens kreds med retfærdighed og folkene med sin trofasthed.” Salme 96,11. 13.

Profeten Esajas skrev:

”Han skal for altid gøre døden om intet, og Herren, Herren skal tørre tårerne af alles ansigter, og skal tage sit folks vanære bort overalt på jorden. Thi så har Herren talt.” Esajas 25:8.

Lige før Frelseren forlod disciplene, trøstede Han dem i deres sorg med forsikringen om, at Han skulle vende tilbage:

”’Forfærdes ikke … I min faders hus findes der mange boliger… jeg går bort for at berede plads for jer? Og når jeg nu går bort og bereder plads for jer, så skal jeg komme tilbage og hente jer til mig”. Johannesevangeliet 14,1-3.

Når Jeres sind fryder sig over alt det smukke på jorden, tænk da på den kommende verden, hvor syndens og dødens ødelæggelse aldrig vil vise sig. Der vil naturen aldrig mere fordunkles af forbandelsens skygge. Forestil Dig de frelstes hjem og kom i hu, at det bliver herligere end i din vildeste fantasi.

”’[…] hvad intet øje har set og intet øre har hørt og hvad intet menneske har tænkt, det som Gud har beredt dem som elsker Ham.’” Første Korintierbrev 2,9.

Ofte vil de, som Kristus drager til Sig, betragtes som håbløse tilfælde. I himmelen vil der at findes mange, som ellers ikke troede skulle være der. Mennesker ser på udvortes ting, men Herren ser på hjertet. Nogle af de frelste har klynget sig fast til Kristus i sin sidste stund. De, som ikke rigtigt forstod frelsesplanen, da de døde, vil blive undervist om den i himmelen.

På korset fik Jesus en enkelt, lille trøst under sine lidelser. Det var den angrende røvers bøn. Han så i Jesus – som var slået, bespottet og hængt op på et kors – Guds Lam, som bærer al verdens synd. Håb og frygt blandes i hans røst, da denne hjælpeløse, døende overlod sig til den døende Frelsere. Svaret kom straks:

Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i paradiset.

Når Nådedøren lukkes!
Kristus kommer ligesom midt i natten, hvor alle sover. Derfor må vi aflægge regnskab overfor Gud hver dag. Alt imellem os må være ret og rigtigt. Hver uærlighed og syndig handling må bortlægges. Det menneske bliver virkelig ulykkelig, som har haft et skin af gudsfrygt, men fornægtede dens kraft; som er kaldet Kristus for Herre, Herre, og endnu ikke besidder Hans afbillede og karakter.

”Ikke alle som siger ’Herre, herre’ til mig skal komma ind i himmelriget, uden dem som gør min himmelske faders vilje.” Matteusevangeliet 7,21.

Vælg det Gode! Det er i dette liv, at vi skal skille os af med synden gennem tro på Kristi sonende blod. Vor dyrebare Frelser indbyder os at slutte os til Ham, at forene vor svaghed med Hans styrke, vor dårskab med Hans visdom, vor uværdighed med Hans fortjenester.

Det er meningsløst, at se frem imod et tusindårigt glædens fredsrige, hvis man ikke ønsker, at Frelseren skal tage synden ud af ens liv. Gud vil oprette et retfærdighedens rige uden synd og ulykke. For at blive medborgere der, må du og jeg lære Jesu sagtmodighed og ydmyghed i Guds omsorgs skole. Herren lader os altid gå på vejen til livet. Den er ikke nødvendigvis den vej, som vi selv skulle vælge, og som virker til at være lettere og behageligere. Det kommer an på os, at bruge de værktøjer himmelen skaffer, for at tilpasse karakteren efter Guds mønster. Kun med den største fare for sig selv kan man undlade, eller udskyde, dette arbejde.

I et syn hørte apostelen Johannes en røst i himmelen højt sige: ”Ve dig, du jord, og dig, du hav! Thi djævelen er kommet ned til eder i stor vrede, eftersom han ved, at den tid han har tilbage er kort.’” (Åbenbaringens bog 12,12. ) Forfærdelige er de forhold, som foranlediger dette himmelske udbrud. Satans vrede tillades, eftersom hans tid rinder ud. Hans løgnagtige og ødelæggende værk når sin højdepunkt i trængselstiden.

Vore planer er ikke altid Guds planer. Det sker, at Han som forstår os bedre, end vi selv gør, i Sin kærlighedsfulde omsorg og interesse for os ikke tillader, at vi i egenkærlighed tilfredsstiller vor egen ærgerrighed. Vore planer mislykkes ofte, for at Guds plan for os skal lykkes. I det kommende liv vil de ubegribelige begivenheder og ting, som har voldt os besvær og skuffelser her, kunne forklares. Vi vil se, at vore tilsyneladende ubesvarede bønner og vore skuffede forventninger have været til de største velsignelser.

Så er der meget at forklare.

Mennesker talar om en ny verden med fred og harmoni. Men fred i en syndig verden er en umulighed. Vent ikke forgæves på et tusindårigt fredsrige i denne verden, ligesom jøderne ventede på befrielse fra romerne. Nej, lyt til Guds røst og til Hans budskab om evig og sand fred. Lad Gud komme ind i Dit hjerte i dag.

Hvis du vil være med i det fredens og retfærdighedens rige, som Gud kommer at oprette, tag da imod Hans indbydelse i dag. Lad Gud tage synden ud af dit liv. Når Han kommer, for at udslette alt det onde, vil Du tages med til Hans fredsrige. ”Om I hører hans røst i dag, forhærd ikke jeres hjerter.” Hebræerbrevet 4,7.

Kildehenvisninger
1) Den Store Mester, side 390
2) Samme, side 391
3) Samme, side 392