Retfærd før fred

Håbet om det nye rige!
Det var på den første dag i ugen, at Kristus holdt sit indtog i Jerusalem. Store skarer, der var stimlet sammen for at se ham i Betania, ledsagede ham nu for at være vidne til hans modtagelse. Mange mennesker var på vej til byen for at holde påske, og disse sluttede sig til den skare, som ledsagede J esus. Hele naturen syntes at fryde sig. Træerne var løvklædte, og blomsterne fyldte luften med deres fine duft. Folket var besjælet af nyt liv og glæde. Håbet om det nye rige spirede atter frem.

Jesus havde besluttet at ride ind i Jerusalem og havde sendt to af sine disciple i forvejen for at bringe ham et æsel og dets føl. Ved sin fødsel var Frelseren afhængig af fremmedes gæstfrihed. Den krybbe, hvori han lå, var et lånt hvilested. Skønt alle dyrene på de tusinde bjerge tilhører ham, er han afhængig af en fremmeds venlighed for at få et dyr, hvorpå han kan ride ind i Jerusalem som byens konge. Men atter åbenbares hans guddomsmagt, selv i de nøjagtige anvisninger, hans disciple får for at udføre dette ærinde. Som han forud sagde dem, blev deres påberåbelse af, at "Herren har brug for dem!" straks imødekommet. Jesus udvalgte til dette formål føllet, som endnu intet menneske havde siddet på. I glad begejstring lagde disciplene deres klæder på dyret og lod deres Mester sætte sig på det. Hidtil var Jesus altid rejst til fods, og i begyndelsen havde disciplene undret sig over, at han nu valgte at ride.

Men håbet blussede op i deres hjerter ved den glædelige tanke, at han ville drage ind i hovedstaden, lade sig udråbe til konge og hævde sin magt.

* Udarbejdet af en gruppe Syvende Dags Adventister, som uden yderligere forpligtigelser for dig og uden besøg ønsker at udbrede kendskabet til Bibelens gode nyheder. * Du tilbydes også en gratis boggave. * Ønsker du mere information eller vil du hjælpe os er du altid velkommen til at kontakte os.

Et jubel Indtog!
Medens de udrettede deres ærinde, meddelte de Jesu venner deres glødende forventning, og begejstringen bredte sig fjernt og nær og fik folkets forventninger til at stige til de højeste tinder.Der strømmede stadig flere mennesker til, og med få undtagelser blev alle de, der sluttede sig til toget, grebet af denne times feststemning og hjalp til med at lade hosiannaråbene runge, så de gav genlyd fra bjerg til bjerg og fra dal til dal. Ustandselig lød råbet: "Hosianna Davids søn! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!"

Gratis boggave! Hvis du er interesseret i at læse mere om en historie du aldrig er blevet fortalt så skriv efter en gratis bog og helt uforpligtende boggave. Naturligvis har du hørt om Jesus, om den kristne menigheds historie, men netop denne historie har en anden side du nok aldrig har hørt. Ønsker du boggaven - se bagsiden

Aldrig før havde verden været vidne til et sådant triumftog. Det lignede ikke verdens berømte feltherrers. Der var intet følge af sørgende fanger, der som trofæer for kongelig tapperhed udgjorde en del af sejrstoget. Men Frelseren var omgivet af de herlige sejrstrofæer for hans kærlighedsgerninger blandt syndige mennesker. Der var de fanger, han havde udfriet fra Satans magt, og som priste Gud for deres frihed. De blinde, som han havde givet deres syn, gik forrest i toget. De stumme, hvis tungebånd han havde løst, råbte højest hosianna. Krøblingerne, som han havde helbredt, sprang af glæde og havde allermest travlt med at bryde palmegrene af og svinge dem foran Frelseren. Enker og faderløse priste Jesu navn for hans barmhjertighed imod dem. De spedalske, som han havde renset, bredte deres ubesmittede klæder ud på vejen og hilste ham som ærens konge. De, som hans røst havde vakt af dødens søvn, var også med i skaren. Lazarus, hvis legeme havde set forrådnelse i graven, men som nu frydede sig i sin manddoms fulde kraft, førte dyret, som Frelseren red på.

Jesus græd!
Jesus stirrer på dette syn, og den store skare dæmper deres jubelråb, tryllebundne af denne pludselige skønhedsåbenbaring. Alles blikke rettes mod Frelseren i forventning om i hans ansigt at læse den samme beundring som de selv føler. Men i stedet for dette ser de sorgens skygge over hans ansigtsudtryk. De bliver forundrede og skuffede over at se tårer i hans øjne.

Jesus græd ikke på grund af den lidelse, som ventede ham. Getsemane var lige foran ham, hvor det store mørke snart skulle overskygge ham med sin rædsel. Også fåreporten var inden for synsvidde, hvorigennem offerdyrene gennem århundreder var blevet ført. Porten skulle snart åbne sig for ham, den store virkeliggørelse af forbilledet, imod hvis offer for verdens synd alle disse ofringer havde peget hen. Lige i nærheden var også Golgata, skuepladsen for hans kommende dødskval.

Hvorfor jubel og dog gråd!
Dog var det ikke på grund af disse påmindelser om hans grusomme død, at Frelseren græd og sukkede i sjæleangst Hans sorg gjaldt ikke ham selv. Tanken om hans egen kval skræmte ikke . denne ædle, selvopofrende sjæl.

Det var synet af Jerusalem, der skar Jesus i hjertet - Jerusalem, som havde forkastet Guds Søn og ringeagtet hans kærlighed, som nægtede at lade sig overbevise ved hans vældige mirakler, og som nu forberedte sig til at tage hans liv. Han så, hvordan den var blevet ved at forkaste sin Frelser, og hvad den kunne være blevet til, hvis den havde taget imod ham, som var den eneste, der kunne læge dens sår. Han var kommet for at frelse den. Hvordan skulle han kunne opgive håbet? Kristi indtog i Jerusalem var en svag bebudelse af hans komme i himmelens skyer med kraft og herlighed, blandt jublende engle og de salige s fryd.

Folket ville ha' en konge, men fik en frelser. De ville ha' magt og frihed, men ikke himmeriget. Derfor græd Jesus, himmelens konge. "Fortvivlede menneske, fat mod, selvom du har syndet. Tro ikke, at Gud ikke vil tilgive dig dine overtrædelser og tillade dig at nærme dig ham. Gud har taget det første skridt. Mens du endnu gjorde oprør mod ham, gik han ud for at søge efter dig.

Herighedens konge -nedlod sig dybt for at påtage sig menneskelighed, og englene, som havde været vidne til hans glans og herlighed i de himmelske sale, hvor han blev tilbedt af alle de himmelske hærskarer, blev skuffede over at finde deres guddommelige leder i så stor en ydmygelse.

Jøderne havde med deres onde gerninger fjernet sig så langt fra Gud, at englene ikke kunne forkynde dem budskabet om den spæde genløs- ers komme. Gud valgte vismændene fra Østerland til at gøre hans vilje.... Venter vi på fred eller retfærdighed?
De forventede Messias' timelige, sejrssikre regering i Jerusalem. Kristenheden på vor tid venter, at kirken skal opnå jordisk velstand, at verden skal blive omvendt, og at der vil komme et timeligt tusindårsrige.

I alle tidsaldre har Herrens genkomst været hans sande efterfølgeres håb. Frelserens afskedsløfte på Oliebjerget, om at han ville komme igen, oplyste hans disciple s fremtid og fyldte deres hjerte med en glæde og et håb, som ingen sorg kunne kvæle og ingen prøvelse udslukke. I lidelser og forfølgelse var "den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst" det "salige håb".

Kristi genkomst skal indlede oprettelsen af retfærdighedens rige.
Retfærdighed før fred er Jesu Budskab. Det betyder at godt ikke kan komme af ondt.
”Kristus søger at genoprette sit eget billede i menneskenes hjerter, og han gør det gennem dem, som tror på ham. Formålet med kristenlivet er at bære frugt- og genoprette Kristi karakter i de troende, så at den ved dem kan genoprettes i andre. Det er ikke for sin egen skyld planten vokser”

Da de kristne tessalonikere med sorg i hjertet begravede deres kære, som havde håbet at opleve Herrens genkomst, henviste Paulus, deres lærer, dem til den opstandelse, som skal finde sted ved Herrens genkomst. Så skal de døde i Kristus opstå, og de skal sammen med de levende bortrykkes i skyerne for at møde Herren i luften. "Og så," sagde han, "skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!" - 1. Tessalonikerbrevet kap. 4, vers16-l8.

"Se, jeg kommer snart og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er. " -Johannes Åbenbaring kap. 22 vers 12. Jesus kommer igen!
Kristi genkomst, som skal indlede oprettelsen af retfærdighedens rige, har inspireret de hellige forfattere til deres mest ophøjede og gribende ytringer. ... Salmisten sang om Israels Guds magt og majestæt: ... "Himlen glæde sig, Jorden juble ... for Herrens åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med retfærd og folkene i sin trofasthed." SI. 96,11.13. Profeten Esajas udtalte: ... "Han opsluger døden for stedse. Og den Herre Herren aftørrer tåren af hver en kind og gør ende på sit folks skam på hele Jorden, så sandt Herren har talt." Es. 25,8....

Kort før Frelseren skulle skilles fra sine disciple, trøstede han dem i deres sorg med forsikringen om, at han ville komme igen:

"Jeres hjerte forfærde s ikke!... I min Faders hus er der mange boliger. . . . .Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig." Joh. 14, 1-3.

Når dine sanser fryder sig over alt det skønne på jorden, så tænk på den kommende verden, hvor syndens og dødens ødelæggelse aldrig vil vise sig, hvor naturen aldrig mere skal fordunkles af forbandelsens skygge. Forestil dig de frelstes hjem og husk på at det vil blive herligere end lysets fantasi kan danne sig et billede af.

"Hvad intet øje har set og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget menneskes hjerte har Gud beredt for dem, som elsker ham." - 1. Korinterbrev kap. 2, vers 9.

Ofte betragter vi netop dem som håbløse, som Kristus er ved at drage til sig. Der vil være mange i Himlen som naboerne mente aldrig ville komme der. Mennesker ser på det udvortes, men Herren ser på hjertet. Nogle af de frelste har klynget sig .til Kristus i deres sidste stund, og de døde, vil få undervisning i Himlen.

Der var et eneste glimt af trøst for Jesus, da han led på korset. Det var den angrende røvers bøn. Han ser i Jesus, som er slagen, spottet og hængt op på et kors, Guds lam, som bærer al verdens synd. Håb og frygt blandes i hans røst, da denne hjælpeløse døende giver sig over til den døende frelser, og svaret kommer hastigt.

" Sandelig siger jeg dig i dag, du skal være med mig i Paradis."

Det er i dette liv, at vi skal skille os af med synden ved tro på Kristi sonende blod. Vor dyrebare frelser indbyder os, til at slutte os til ham, til at forene vor svaghed med Hans styrke.

Når nådens dør lukker!
Kristus vil komme som midt om natten, når alle sover. Det ville være godt for hver eneste en at have sit regnskab gjort helt op, før Solen går ned. Alt imellem ham og hans medmennesker, hans gerninger, hans færd, burde være ret og rigtigt. Al uærlighed og hver syndig handling burde være langt fra ham. Nådens olie burde være i vore kander tillige med vore lamper. ... Sørgeligt vil i sandhed det menneske være stillet, som har haft gudsfrygts skin, men har fornægtet dens kraft; som har kaldt Kristus Herre, Herre, og dog ikke bærer hans billede og indskrift....

Vælg det gode!
Det er i dette liv, at vi skal skille os af med synden ved tro på Kristi sonende blod. Vor dyrebare frelser indbyder os til at slutte os til ham, til at forene vor svaghed med hans styrke, vor uvidenhed med hans visdom, vor uværdighed med hans fortjenester. Guds forsyn er den skole, vi skal lære Jesu sagtmodighed og ydmyghed i. Herren sætter altid livets sande hensigt for os ikke den vej, vi selv måtte vælge, og som forekommer os lettere og behageligere. Det står til os at samarbejde med de virkemidler, Himlen burger til at tilpasse vor karakter efter Guds mønster. Kun med den største fare for sig selv kan nogen fordømme eller opsætte dette arbejde. I et syn hørte apostlen Johannes en høj røst i Himlen der sagde: "Ve jorden og havet! Thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort." Frygtelige er de forhold, der fremkalder dette udbrud af den himmelske røst. Satans vrede vokser, efterhånden som hans tid løber ud, og hans løgnagtige og ødelæggende værk når sit højdepunkt i trængselens tid.

Vore planer er ikke altid Guds planer. Det hænder, at han som forstår os bedre, end vi forstår os selv, i sin kærlige omsorg og interesse for os ikke vil tillade, at vi egenkærlige søger at tilfredsstille vor egen ærgerrighed. Vore planer mislykkes tit for at Guds plan med os kan lykkes.

I det kommende liv vil de gåder, som her har voldt os besvær og bragt skuffelse blive opklaret. Vi vil se, at vore tilsyneladende ubesvarede bønner og vore skuffede forhåbninger har været til størst velsignelse.

Da vil meget blive åbenbaret.

"I dag, når I hører Hans røst, så gør Ikke jeres hjerter hårde.” Hebr.kap. 4 vers 7. Materialet du her har læst er hentet fra bøgerne Den Store Mester og Konfrontation af E.G.White.

OM DEN GRATIS BOG Konfrontation af Ellen G. White. Forhænget trækkes i denne bog til side, og du føres ind i virklighedens historie. Fra en helt ny synsvinkel følger du den kristne menigheds historie fra Jerusalems ødelæggelse i år 70 og indtil den dag som for nogen betragtes som dommedag og for andre som befrielsen. Bogens synsvinkel er den usynlige kamp mellem godt og ondt. Du følger den første kristne menigheds opløsning i frafald og flugt. Du ser hvordan kirkens historie bliver en beretning om korstog, forfølgelse og inkvisition. Men samtidig følger du de flygtende smågrupper af oprigtige kristne til deres skjulesteder, hvorfra sandhedens lys skinnede. Du læser om Valdensernes heltemodige kamp, om reformatorer som tålte band og bål og meget mere.. Du føres op til den Franske revolutions oprør mod konge og kirke, og samtidig hermed hen til den periode hvor Gud greb ind i historien, for at samle sine trofaste i een bevægelse. Beretningen slutter med det endelige opgør mellem godt og ondt, mellem Gud og Satan.

Ja tak - jeg vil gerne helt uden forpligtelser modtage den gratis boggave.