Allahs alvorlige advarsel

BISMILA-HIR RAHMANIR RAHIM Assalamu’ Alaikum!
Indhold: Islam i Bibelens profetier - Ismael, hans hærkomst & velsignelser - Østerlandets Barn - Jesus i Koranen - Islam og den Protestantiske Reformation - Kan de døde tale til os? - Græshopper, Guds store armé - De tre engle budskab - Dyrets mærke - USA i profetien - Er alle kristne ens? - Hvem forfalskede Guds lov? - Evighedens paradiser - Meget andet…

Ja, den mest alvorlige advarsel der har lydt siden Noas dage, da han opfordres, til at bygge en tryghedens ark til alle, som ville stige ind i den. Noa frembar en verdensomfattende formaning til menneskene, at de skulle vende sig til den levende Skaber-Guden i syndsanger. Budskabet om en kommende flod var visselig en alvorlig advarsel til dem, som levede under jordens første blomstringstid. ”OG VI sendte Noa til hans folk og han blev hos dem nihundredeoghalvtreds år, og de druknede af [den store] flod, dybt sunket i synd som de var.” Sura 29:14 Al-Ankabut.
Kære ven, vi er nu nået en tid, hvor en anden alvorlig og skæbnesvanger advarsel - den mest alvorstunge der nogen side er fremført til menneskeheden - forkyndes for menneskene udover jorden nu i slutningen af verdenshistorien. Hvad er det for budskab? Hvem forkynder advarslen? Hvordan skal vi leve, for at rette os efter de tilkendegivende formaninger?
Vor første reaktion bør altid være bøn til Allah, at Han skal ”lede os på den lige vej.”
مَيِقَتْسُمْلاطاَرِّصلا اَنِدْها
”Led os på den lige vej -” Koranen sura 1:6 Al-Fatihah.
Inden vi går ind på det centrale i den mest alvorlige advarsel, som er givet siden Noas, eller Nuhs, dage, skal vi betragte en del af islams historie, sådan som den fremstår i de Hellige Bøger.

Islams historie kan spores i Bibelen
Kan man virkelig spore dele af islams historie i Bibelen? Omtales økenprofeten Mohammed på dens Hellige sider? Disse spørgsmål er sandelig tankevækkende, og det er også svaret, thi de inspirerede skrifter viser, at svaret på begge er ”ja”. I dag vil vi betragte Skriftens Hellige Bøger, for at selve læsa og forstå det, som Allah har åbenbaret. Men først må vi bede, at Gud eller Allah skal lede os på den rette vej.
”Gud… giver også vejledning….” Sura 2:26 Al-Baqarah.
gentagende gange henviser den Hellige Koran læseren til de tidligere offentliggjorte Hellige Bøger, som indeholder vejledning, lys, regler for adskillelsen mellem rigtigt og forkert, ligesom formaning. Det er disse vejvisere, som vi bør vende os til, for at finde ret.
”Vi har åbenbaret Tora med vejledning og lys. Profeterne, som underkastede sig Guds vilje, dømte på dens grundvold mellem dem som bekende den jødiske tro og [sådan gjorde] deres skriftlærte og rabbiner, eftersom de var betroet at våge over det som Gud havde åbenbaret…. Efter [disse profeter] sendte Vi Jesus, Marias søn, med bekræftelse af alt det som endnu bestod af Tora og Vi skænkede ham Evangeliet, som gav vejledning og lys og bekræftede det som endnu bestod af Tora - der fandtes vejledning og formaninger til de gudfrygtige.” Sura 5:44, 46 Al-Ma’idah.
”Og [mindes] at Vi åbenbarede Skriften for Moses og en målestok hvormed ret kan måles og skilles fra uret så at I fik vejledning….” Sura 2:53 Al-Baqarah.

Islams oprindelse
Beretningen om Østens børns ophav kan finde i Tora. Islams begyndelse og oprindelse går tillbage til fortidens patriark Abraham og til hans førstefødte søn Ismael. Ismael var søn til Hagar (immigranten), Abrahams hustru Sarajs slavinde.
Baggrunden var denne: Allah havde lovet Abraham og hans første hustru Saraj, at de skulle få en søn, men dette løfte opfyldtes ikke med det samme. Da tiden gik og ingen søn viste sig, kan Abraham endelig have nået det punkt, hvor han klagede til Gud.
”Men Abram sagde: ’Herre, HERRE, hvad skal du give mig? Jeg går jo barnløs bort …?” Tora Første Mosebog 15,2.
HERREN svarede Abram med disse ord: ”… en som kommer fra din egen krop skal blive din arving.’” Tora Første Mosebog 15,4.
Løftet kunne ikke svigte, selvom tidspunktet for det forjættede barns fremkomst var forsinket.

Ismael og Isak fødes
Her følger redegørelsen for, hvad Abraham og Saraj gjorde, uden at spørge Gud, om det var Hans vilje, at Abraham skulle avle en arving med en anden kvinde.
”Abrams hustru Saraj havde ikke født nogle børn til ham. Men hun havde en ægyptisk trælkvinde som hed Hagar. Og Saraj sagde til Abram: ’Se, HERREN har gjort mig ufrugtbar. Gå ind til min trælkvinde. Jeg kan måske få børn gennem hende.’ Og Abram lyttede til Sarajs ord. Da Abram havde boet Ti år i Kanaans land tog hans hustru Saraj sin ægyptiske trælkvinde Hagar til hustru til sin mand Abram.
Han gik ind til Hagar og hun blev gravid, men da hun mærkede at hun var gravid, begyndte hun foragte sin husmor. Da sagde Saraj til Abram: ’Den uret jeg udsættes for skal komme over dig. Jeg lagde selv min trælkvinde i din favn, men da hun mærkede at hun var gravid begyndte hun at foragte mig. HERREN skal dømme mellem mig og dig.’
Abram sagde til Saraj: ’Se, din trælkvinde er i din hånd. Gør med hende som du finder bedst.’ Når da Saraj straffede hende, flygtede hun bort fra hende.
Men HERRENS engel fandt hende ved en vandkilde i ørknen, den kilde som ligger ved vejen til Shur. Han sagde: ’Hagar, Sarajs trælkvinde, hvorfra kommer du og hvor går du hen?’
Hun svarade: ’Jeg er på flugt fra min husmor Saraj.’
Da sagde HERRENS engel til hende: ’Gå tilbage til din husmor og ydmyg dig under hende.’ HERRENS engel sagde videre: ’Jeg skal gøre dine efterkommere så talrige at man ikke kan tælle dem.’
Siden sagde HERRENS engel til hende: ’… du skal føde en søn. Ham skal du kalde Ismael, thi HERREN har hørt hvor du har lidt. Han skal være som et vildæsel. Hans hånd skal være mod alle og alles hånd mod ham. Og han skal bo midt imod alle sine brødre {leve i åben fjendtlighed mod alle sine slægtninge. Engelsk oversættelse NLT. overs. anm.}.’
Og hun gav HERREN, som havde talt med hende, et navn. Hun sagde: ’Du er den Gud som ser mig’, for hun tænkte: ’Har jeg virkelig fået se er glimt af ham som ser mig?’ Derfor kalder man brønden Beer-Lahaj-Roi. Den ligger mellem Kadesh og Bered.
Hagar fødte en søn til Abram. Og Abram gav sønnen som Hagar fødte navnet Ismael. Abram var seksogfirs år da Hagar fødte Ismael for ham.” Tora Første Mosebog 16,1-16.
Tretten år senere indgik Gud en pagt med Abram, hvorved Han fortalte ham, at han skulle blive ”fader til mange folk” og skulle blive ”meget frugtbar”. Siden ændrede Gud Abrams navn til Abraham (og Sarajs til Sara), for at bevidne pagtsløftet.
Ismael omfattes af Guds pagtsløfte, hvis tegn var omskærelse, ifølge Guds anvisning. ”Gud sagde derudover til Abraham: ’Du skal holde min pagt, du og dine efterkommere fra slægt til slægt. Og dette er pagten mellem mig og dig og dine efterkommere som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal skære jeres forhud bort som et tegn på pagten mellem mig og jer.’” Tora Første Mosebog 17,5-6, 9-11.
”Samme dag tog Abraham sin søn Ismael og alle som var født i hans hus og alle som var købt for penge, alle af mandligt køn bland hans husfolk, og bortskar deres forhud sådan som Gud havde sagt til ham. Abraham var nioghalvfems år da han blev omskåret, og hans søn Ismael var tretten år gammel da han blev omskåret. På samme dag blev Abraham og hans søn Ismael omskåret.” Tora Første Mosebog 17,23-26. Løftet om pagtens velsignelse, og tegnet på lydighed for dens vilkår, indstiftes før Isaks fødsel.
Næste år, da Abraham blev 100 år gammel og selv Sara var vældig aldrende, opfyldte Gud Sit fantastiske løfte. Saraj, eller Sara, blev med barn, da det fra en menneskelig synsvinkel var umuligt for det aldrende par, at få børn med naturlige metoder.
”HERREN så til Sara sådan som han havde lovet, og HERREN gjorde med Sara sådan som han havde sagt. Sara blev gravid og fødte en søn til Abraham i hans alderdom, præcis på den tid som Gud havde sagt til ham. Abraham gav den søn som Sara havde født til ham navnet Isak. Og Abraham omskar sin søn Isak da han var otte dage gammel, som Gud havde befalet ham…. Sara sagde: ’Gud har fået mig til at le. Alle som skal høre dette kommer til at le med mig.’ Og hun sagde: ’Hvem havde kunnet sige Abraham at Sara skulle amme børn? Men nu har jeg født en søn i hans alderdom!’” Tora Første Mosebog 21,1-7.

Sønnerne skilles ad
Da Isak blev ældre og skulle vendes af, arrangerede Abraham en stor fest, for at fejre begivenheden. Men da så Sara Ismael, sønnen til Abraham og hendes ægyptiske trælkvinde Hagar, gøre nar af hendes søn Isak. Hun vende sig til Abraham og krævede: ”’Driv den her trælkvinde og hendes søn ud, for denne trælkvindens søn skal ikke dele arven med min søn, med Isak.’ Abraham tog det meget ilde op for sin søns skyld. Men Gud sagde til Abraham: ’Tag det ikke ilde op for drengens og din trælkvindes skyld. Adlyd Sara i alt hun siger til dig, thi det er gennem Isak som du skal få dit afkom. Men også trælkvindens søn skal jeg gøre til et folk, eftersom han er dit afkom.’
Tidligt næste morgen tog Abraham brød og en lædersæk med vand og gav det til Hagar. Han lagde det på hendes skuldre og lod hende gå sammen med drengen. Hun gav sig på vej og flakkede rundt i Beer-Shebas ørken. Da vandet i lædersækken var sluppet op, overgav hun drengen under en busk og gik og satte sig et stykke bort, på en bueskyttes afstand, thi hun tænkte: ’Jeg klarer ikke at se på når drengen dør.’ Der hun nu sad på nogen afstand brast hun i gråd.
Da hørte Gud drengens røst, og Guds engel råbte til Hagar fra himlen og sagde til hende: ’Hvordan går det, Hagar? Vær ikke bange! Gud har hørt drengens råb der hvor han ligger. Gå og rejs ham op og tag hånd om ham. Jeg skal gøre ham til et stort folk.’
Og Gud åbnede hendes øjne, så at hun fik øje på en brønd med vand.
[Denne kendes traditionelt som brønden i Zamzam.] Hun gik dertil og fyldte sin lædersæk med vand og gav prengen at drikke. Gud var med drengen, og denne voksede op og boede i ørknen og blev bueskytte. Han bosatte sig i ørknen Paran, og hans mor tog en hustru til ham fra Ægypten.” Tora Første Mosebog 21,1-21.
Isaks fødsel var virkelig et mirakel. I lighed hermed, vederkvægedes eller styrkes Ismael gennem et underværk, da en kilde åbnes for ham og hans mor Hagar i ørkenen. Ja, faktum er, at siden han var drevet ud fra hjemmet, blev Ismael opretholdt af Gud under hele sit liv i ørknen. ”Gud var med drengen….” Første Mosebog 21,20.
Gud hør stadig i dag. Er Du blevet fordrevet? Flakker Du ensom omkring i livets ørken? Har omgivelserne overgivet Dig? Gud spidser fortsat ører, for at opfatte vore røster. Læg på sinde, at navnet Ismael betyder: ”Gud hører”.
Få ikke indtrykket, at Gud er langt borte. Han er tæt på Dig, ligesom Han var ved Hagar og Ismael i ørkenen, da de var nær ved at omkomma på grund af mangel på brød og vand. Råb til Ham i dag.

Ismaels efterkommere
Mange år senere, da Abraham var 175, ”opgav han åndan og døde i en god alder, gammel og mæt på livet, og samledes sit folk om sig.” Siden forsamledes hans sønner - Ismael, sønnen med Hagar, og Isak, som Sara fødte i sin ålderdom - og: ”Hans sønner Isak og Ismael begravede ham i grotten i Makpela midt imod Mamre, på den mark som tilhørte hettiten Efron”. Ved denne tid var Ismael omkring 88 år gammel, og Isak var 75.
Før sin død, gjorde Abraham noget, som indvirker på os i dag. Gennem Abrahams foranstaltning før sin død fik Isak lov at bo i Kanaan som Abrahams egentlige arving. Dog lod Abrahams kærlighed mærke til sin anden søn i sit tiltag for dem også. ”… Men til sønnerne til sine medhustruer gav han gaver, og medens han endnu levede sendte han dem bort fra sin søn Isak, mod øst til Østerlandet.” Tora Første Mosebog 25,6-9. Derfra kom de øvrige sønner til at gå under navnet ”Østerlandets Børn”.
I de Hellige Bøger finder vi også ”… Ismaels, Abrahams søns, fortsatte historie.
Han fødtes til Abraham af Hagar [immigranten], Saras ægyptiske trælkvinde. Og dette er navnet på Ismaels sønner i den orden blev de født: Nebajot, Ismaels førstefødte, videre Kedar, Adbeel, Mibsam, Misma, Duma og Massa, Hadad og Tema, Jetur, Nafis og Kedma. Disse var Ismaels sønner og dette var sønnernes navn på deres byer og teltlejre, tolv fyrster for deres stammer. Ismaels alder blev ethundrede og syvogtredive år. Derefter opgav han ånden og døde og samledes til sit folk.” Tora Første Mosebog 25,12-17. Slægtstavlen forekommer en gang til i Tora, i Første Krønike bog 1,28-31.
Ismaels historie, slægtfortegnelse og afkom kan ikke findes i den Hellige Koran, men kun i Skrifternas Hellige Bøger. I dag kan muslimer spore sin åndlige historie helt til Ismael. Da hans stammer giftede sig ind i hverandre, blev de som gruppe kendte som Østerlandets Børn i de Hellige Bøger. Forudsigelserne om Østerlandets Børn findes også kun i Tora (Gamla Testamentet) og i Injeel
(Det Nye Testamente eller evangelierne). Disse forudsigelser indgår i dette studium.
Normalt er Østerlandets Børn almindeligvis kendte som ”muslimer”. Vi både kan og skal spore Østerlandets Børns bibelske historie i foregående studium. Deres historie belyser, hvordan de agerede i forhold familiens anden halvdel, Israels børn, og strækker sig helt til Reformationen i 1500-tallet. De Hellige Bøger antyder samstemmende, at Allah har bestemte planer for Østerlandets Børn ved tidens afslutning. Bibelen siger os, at de vil gøre fælles sag med Allahs sande efterfølger ved tidens afslutning. Det er vor bøn, at der her studiet skal være oplysninger, så at Du finder netop Din opgave i livet som en Allahs tjener.

Østerlandets Børn
Østerlandets Børn er efterkommere til Abraham gennem Hagar og Ketura, hvoraf den senere blev hans tredje fru efter Saras død. Efter at have flyttet ”mod øst” fra Kanaan, indgik stammerne indbyrdes giftermål og har stamtræ op i Bibelens historie som ”Østerlandets Børn”.
Det siges, at Mohammed (budbæren fra ørknen) nedstammede fra Nebajots familie, altså Ismaels førstefødte. Ismael og hans sønners navn er åbenbart væsentlige for Allah, thi hvorfor skulle Ismaels slægtstavle og efterkommere ellers omtales to gange i Skriften? Har Allah en plan? Eller behøvede Han blot fylde siderne i de Hellige Bøger med bokstæver og tryksværte? Næppe. Vidst har Allah en plan for Østerlandets Børn. Spørgsmålet er bare: Vil denne folkegruppe underordne sig Hans vilje? Vi behøver at være underdanige overfor hvert ord fra Allah.
” Ethvert ord fra Gud er lutret …” Tora Ordsprogenes bog 30,5.

Græshopperne
I Bibelen kaldes ”Østerlandets Børn” også for ”græshopper”. Tora Dommerbogen 6,1-6.
Græshopperne har sin oprindelse fra Arabien og er et passende symbol på Østerlandets Børn.
” Jeg erstatter jer de år, da græshoppen åd, da larven, gnaveren og bideren åd, min store hærstyrke, som jeg sendte imod jer.” Tora Joel 2,25.
” Den femte engel blæste i sin basun, og jeg så en stjerne, der var kastet ned på jorden fra himlen; den fik givet nøglen til afgrundens brønd, og den åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn. Og solen og luften formørkedes af røgen fra brønden. Ud af røgen kom der græshopper ud over jorden, og de fik givet samme magt, som jordens skorpioner har. … Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig ….” Injeel Åbenbaringens bog 9,1-3, 7.

Allah udlover dobbelt andel til Østerlandets Børn
Bibelen omtaler Hagar (immigranten) som Abrahams anden hustru, som fødte ham hans første barn. Engelen sagde til hende, at hun skulle underkaste sig Abrahams første hustru Saraj, som til sidst var årsag til at Abraham sendte hende og hendes søn bort. Alla elskede og skaffede hende og sønnen også fornødenheder. Herrens Ord, formidlet til Mose, lyder således: ”Hvis en mand har to hustruer og foretrækker den ene og tilsidesætter den anden, og både den foretrukne og den tilsidesatte føder ham sønner, og han får sin førstefødte med den tilsidesatte, må han ikke, når han skal fordele sin ejendom til sine sønner, lade den foretruknes søn gælde for den førstefødte frem for den tilsidesattes søn, som er den førstefødte. Han skal anerkende den førstefødte, som han har fået med den tilsidesatte, og give ham dobbelt andel af alt, hvad han ejer. For han er førstefrugten af hans manddom, ham tilhører førstefødselsretten.” Tora Femte Mosebog 21,15-17.
I de anførte vers fra Skrifterne var Hagar den der ”hadede”. Allahs løfte gjaldt hendes søn gennem Abraham, eftersom Abrahams førstefødte var Ismael, ikke Isak.
Således ejede Ismael ”førstefødselsretten”. Altså skulle Abraham, ifølge denne bibelske regel, give Ismael en dobbelt lod af sine tilbud. I dag ser vi, at Allah troligt har opfyldt løftet til Ismael og hans afkom, Østerlandets Børn, ved at give dem mere, end en dobbelt lod. Vi er klar over Mellemøstens landes rigedommer i form af olie, guld, m.m., hvor vi tidligere bare så sanddynger. Først i de seneste 100 år har Gud velsignet Østerlandets Børn med mere, end en dobbelt lod, nemlig omfattende landområder og økonomiske tilgang. Allah holder Sine løfter.
” Fordi de fik dobbelt skam, og skændsel og spyt blev dem til del, får de nu dobbelt arv i deres land, og evig glæde skal de få.” Tora Esajas 61,7. Når Guds folk udsættes for skam, udloves de dobbelt så meget igen. Det var Hagar, som udsattes for skam og blev drevet bort, overgivet.
”sagde hun[Sara] til Abraham: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak.’” Tora Første Mosebog 21,10.
Job, et af Østerlandets Børn, udsattes for skam, for at han tjente Gud; selvom han fik dobbelt så meget igen. ”Da Job gik i forbøn for sine venner, vendte Herren hans skæbne og gav ham dobbelt så meget, som han før havde haft.” Tora Job 42,10.
Allah lover følgende i Zakarias 8,7: ”Så siger HERREN Sebaot: Se, jeg skal frelse mit folk fra landet i øst og fra landet i vest….”
Allahs pagt med Abraham indbefattede landet mellem de to store floder.
” Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: "Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden ….” Tora Første Mosebog 15,18-21.
Den betydligt større del af hele regionen er territoriet, som Ismael fik fra Abraham, som erkendte af hans stilling som Abrahams førstefødte. (Tora Femte Mosebog 21,15-17.) I dag ser vi, at ”landet i Øst” om Kanaan, til hvilket Abraham sende de sønner fik gennem Hagar og Ketura, udgør deres efterkommeres hjem.
Isak, hans søn med Sara, omfattedes af pagtsløftet. Angående Ismael og Isak sagde Gud: ”… jeg skal gøre ham [Ismael] til et stort folk. Men min pagt skal jeg oprette med Isak….” Tora Første Mosebog 17,20-21.
Denne pagt indbefattede følgende: ”I dit afkom skal alle jordens folk blive velsignede”. Første Mosebog 22,18. Løftet pegede hen mod Isa al-Masih ibn
Maryam.
Isak og hans efterkommere skulle også arve land af Abraham, men en mindre del mod vest. I Bibelen står der: ”Det land hvor du bor som fremmet, hele Kanaans land, skal jeg givee dig og dine efterkommere til ejendom for evigt. Og jeg skal være deres Gud.’” Tora Første Mosebog 17,6-8.

Guds fire løfter til Ismael og hans mor
Det er interessant at lægge mærke til Guds løfte om, at gøre et ”stort folk” af Abraham og hans sæd eller efterfølgende. Seks gange talar Bibelen om Israels ”tolv stammer”. De udgøres af Abrahams efterkommere gennem Isak og Jakob; deres tolv navne står skrevne på de tolv porte omkring det Ny Jerusalem i Himmelen. Også Ismael fik tolv sønner, og Herrens løfte var, at også han skulle blive til et ”stort folk”. Siden da har de gjort aftryk i verdenshistorien.
Gud gav Ismael og hans mor Hagar fire særlige løfter.

Løfte 1
”HERRENS engel sagde videre [til Hagar]: ’Jeg skal gøre dine efterkommere så talrige at man ikke kan tælle dem.’ Siden sagde HERRENS engel til hende: ’Se, du er ved barn og du skal føde en søn. Ham skal du kalde Ismael, thi HERREN har hørt hvordan du har lidt.” Første Mosebog 16,10-11.

Løfte 2
”Men med hensyn til Ismael bønhører jeg dig. Jeg vil velsigne ham og gøre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv høvdinge skal han blive far til, og jeg vil gøre ham til et stort folk.” Første Mosebog 17,20.

Løfte 3.
Medens Han talte til Abraham, sagde Gud: ”Men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et folk, fordi han er din søn.’” Første Mosebog 21,13.

Løfte 4
” Men Gud hørte drengen, og Guds engel råbte fra himlen til Hagar: "Hvad er der i vejen, Hagar? Du skal ikke være bange, for Gud har hørt drengen der, hvor han ligger. Gå hen og løft ham op, og pas på ham, for jeg vil gøre ham til et stort folk.’” Første Mosebog 21,17-18.

Islam i Bibelens profetier:
Åbenbaringens bog 9

Findes islam i Bibelens profetier? Nævnes Mohammed, profeten fra ørknen, i de profetiske bøger? Som det allerede er, har Østerlandets Børn været meget indblandet i historien i Bibelens Hellige Bøger. Derfor er det ikke overraskende, at de også forekommer i Åbenbaringens bog. Åbenbaringens bog ligger sidst i Bibelen og omfatter verdenshistoriens afsluttende begivenheder. Vi ser, at både islam og ørkenprofeten omtalas i Åbenbaringens bog, kapitel 9. Østerlandets Børn spiller en vigtig rolle i Guds håntering af menneskehedens historie; de spiller en vigtig rolle under den yderste tids verdensomspændende tildragelser eller hændelser. Kapitel 9 i den bibelske Åbenbarings bog indledes egentlig med de sidste vers i kapitel 8. En ørn råber ”’Ve, ve, ve” over ”jordens indbyggere” på grund af kommende begivenheder. ”Og jeg så, og jeg hørte en ørn flyve højt oppe på himlen. Den råbte med høj røst: ’Ve, ve, ve over jordens indbyggere for de basunstød som er tilbage, når de tre andre engle støder i sine basuner.’” Åbenbaringens bog 8,13.
De tre ”vebasuner” er de tre sidste i en række på syv basunstød. Basunerne udgør dele af tiden fra æraen før Isa al-Masih til verdens afslutning og Hans anden ankomst. Åbenbaringens bog 9 tager visse, af Gud ledte, hændelser op, under tidsperioderne for de femte og sjette basunstød, hvilke tilkendegiver det første og andet veråb:

Det første verråb basunstød
” Den femte engel blæste i sin basun, og jeg så en stjerne, der var kastet ned på jorden fra himlen; den fik givet nøglen til afgrundens brønd, og den åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn. Og solen og luften formørkedes af røgen fra brønden. Ud af røgen kom der græshopper ud over jorden, og de fik givet samme magt, som jordens skorpioner har.
Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pande. De fik givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem måneder. Og pinen, de volder, er som pinen efter en skorpion, når den har stukket et menneske. I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem.
Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig; på hovedet havde de ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskeansigter, de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvers, de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyden af mange vogne med heste, der rykker ud til kamp. De har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder.
Som konge over sig har de afgrundens engel; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon.
Det første ve er forbi; men efter det kommer der endnu to.” {Åbenbaringens bog 9,1-11.}

Østerlandets Børn og det første veråb
Tiden for den femte basun/førsta veråb strækker sig fra 622 e.Kr. - Mohammeds flugt til Medina - til Konstantinopels fald den 27. juli, 1449 e.Kr.
Tillæmpningen af forudsigelsen i Åbenbaringens bog 9 er for tydelig, for at missforstås. I mange år har granskere af Skriften anset, at ”stjernen” i Åbenbaringens bog visselig er Mohammed. Mohammed fik ”nøglen”, for at låse ”brønden” op, eller det ”tomme område” i Arabien. Fra brønden strømmede ”græshopper” i stort antal. Tidligere i vort studium opdagede vi, at græshopperne står for Østerlandets Børn. Her fremtræder de på ny i historien, men ikke kun som græshopper. Disse græshopper ter sig som heste rede til strid. Derudover fik de en befaling fra Allah. De skulle være Hans redskab, både for at beskytte Guds folk og straffe dem, som havde vendt Gud ryggen. Læg mærke til, hvilke som rammes af veråbet, og hvilke som skulle skånes.
”De blev formanet at ikke skade græsset på marken eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker som ikke bærer Guds segl på panden.” Åbenbaringens bog 9,4.
Under Mohammeds tid og kort derefter fandtes der personer, som elskede Gud og adlød Ham efter det lys de havde. Befalingen til ”græshoppehestene” var, at de ikke skulle ”skade” dem. Noter, at Abubeker, Mohammeds efterfølger, udfærdigede en ordre med næsten samme ordlyd til sine anførere:
”Efter Mahomets [Mohammeds] død efterfulgte han som overbefalingshavende af Abubeker år 632 e.Kr. Så snart som denne havde sikret sig sin myndighed og sit styre, udsendte han en rundskrivelse til de arabiske stammer, med følgende er et uddrag:
’Hermed tilkendegiver jeg min hensigt, at sende de sande troende til Syrien, for at befri det fra hænderne på de utro, og jeg vil at I skal forstå, at kampen for religionen er en lydighedshandling mod Gud.’
Budbærene vendte tilbage med nyheder om from og militær hengivenhed, som de havde tændt i hver provins; lejeren i Medina fyldtes efterhånden af arabernes uforfærdede skarer, som længes efter kamp, beklagede sig over årstidens hede og mangel på fornødenheder, og anklagede kalifen, med utåleliga knurren, for hans opsættelse. Så snart at deres antal var fuldstændigt, steg Abubeker op på bakketoppen, inspicerede folkene, hestene og våben samt udgød en ivrig bøn om fremgang i foretaget.
Hans instruktioner til de styrande i Syrien opildnes af den krigslignende fanatisme, som leder personen til, at gribe efter, og formår at smile ad, formålet med jordisk ærgerrighed.
”’Kom i hu, sagde efterfølgeren til profeten, ’at I altid er i Guds nærhed, stå over for døden, vil visselig dømmes og har håbet om paradiset. Undgå derfor uretfærdighed og undertrykkelse; rådfør med Jeres brødre, og forvis Jer om, at bevare troppernes kærlighed og tillid. Når I udkæmper Herrens strid, optræd da som mænd, uden at vende ryggen til; men lad ikke sejren tilsmudses af kvinders eller børns blod. Ødelæg ingen palmer, nedbrænd heller ikke nogen kornmarker. Nedhug ikke ned nogen frugttræer, eller gør nogen uskik mod boskab, uden at I dræber disse for mat. Når I indgår en pagt eller en overenskomst, så hold Er da dertil, og hold Jeres ord. Når I færdes videre, vil at finde en del troende personer, som lever i stilhed i kloster, og har afgivet løfte om, at tjene Gud på en sådan måde; efterlade dem i fred og hverken dræbe dem eller ødelægge deres kloster. I vil også kunne finde en anden slags personer, som tilhører Satans synagoge, som har skrabede hovedeer; sørg for, at I kløver deres skaller, og vis dem ingen nåde, hvorvidt de enten overgår til islam, eller betaler tribut.’” Josiah Litch, Prophetic Ekspositions, bind 2, 1842, s. 172-3.
”Gud menes have indgydt en ånd af varsomhed i hjertet på krigene mod de kristne, som, i Syriens ensomhed, iagttog Hans lov; men præsterne og munkene med rundklippet hår skulle dræbes uden at blive skånet, såvidt de ikke modtog Mohammeds tro, eller aflagde tribut. Syrien befandt sig snart nok i arabernes hænder.” Steven Haskell, Seer of Patmos, 1903, s. 167.
Af ovenstående udtalelser fremgår det, at islam fra første begyndelse klart skilte mellem forskellige slags kristne, et faktum, som bekræftes i den Hellige Koran.
”Alle er ikke af samme slags. Bland efterfølgerne af ældre tiders åbenbarelser {Bogens Folk} [kristne] findes [endog] reddelige mennesker, som under nattens timer læser højt fra Guds budskab og falder ned på sine ansigter [i tilbedelse]. De tror på Gud og på den Yderste dag og de anbefaler det som er ret og forbyder det som er uret og de kappes om at gøre godt. De hører til de retfærdige”. Sura 3:113-114 Al ’Imran.
Den Hellige Koran taler et klart sprog, nemlig at ikke alle bekendende kristne er sande kristne. Den giver forbløffende indsigt om kristne, som viser, at kun de troende, som retter sig efter Guds vejvisere og forbyder det fejlagtige samt udfører det rette, klassificeres ibland de ”retfærdige”! I vor efterforskning har vi allerede opdaget et vigtigt ”tegn” fra Allah, som de troendes skulle ”læse højt om” eller udøve. De skulle helligholde Hans ukrænkelige hviledag på Lørdagen (As-Sabt), ifølge Allahs lov.
”… I skal holde mine sabbatter, for sabbatten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, HERREN, som helliger jer..” Tora Anden Mosebog 31,13.
Atter talar Koranen igen: ”[I vor pagt] med dem som siger ”Vi er kristne” tog Vi løftet [også] af dem og endog de har glemt en del af det som de formanes at lægge på sinde. ... Gud skal [en gang] lade dem vide hvad deres handlinger [var værd].” Sura 5:14 Al-Ma’idah.
Så langt har vi set, at araberne, som nedstammede fra Østerlandets Børn, fremstilles gennem den femte basunen, eller det første veråb, i Åbenbaringens bog 9. Historien bekræfter, at de var en ”plage” for Øst-Rom, præcis som de Hellige Skrifter for længe siden havde sagt, at de skulle være. Deres militære invasioner i det Østlige Romerrige holdt på i ”fem måneders” profetisk tid, ifølge Bibelens tidsplan.
”De [græshopperne] fik ikke ret til at dræb dem men vel at plage dem i fem måneder, og den plage var som plager af en skorpion når den stikker en menneske.” Åbenbaringens bog 9,5.
”De [græshopperne] har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder..” Åbenbaringens bog 9,10.
De profetiske fem måneder svarer til 150 dage, og begge står for 150 år. I Bibelens profetier står en dag for et faktisk år. Med den hebræiske måde at regne på, havde måneden 30 dage og året 360 dage.
”… et år for hver dag….” Tora Fjerde Mosebog 14,34.
Således indledte araberne under Othman fem måneders ”plage”, da Othman den 27. juli, 1299 marscherede ind i det Østlige Romerrige. Araberne skulle ikke udrydde alle, men ”plage” mennesker i 150 år.
”Som konge over sig har de [græshopperne] afgrundens engel, som på hebræisk kaldes Abaddon og på græsk Apollyon.” Åbenbaringens bog 9,11.
Begge navne betyder ”ødelæggere”. Udfra sammenhængen ser vi, at ”græshopperne” først fik til opgave, at blot ”plage”, men under det andet veråb skulle deres opgave være at udvides. Historien bekræfter deres handlinger.
”Åbenbaringens bog 9:1-11. Den muhammedanske religions fremtræden. I omkring 600 år var araberne som græshopper uden konge. Mod slutningen af 1200-tallet grundlagde Othman en regering; og den 27. juli, 1299 marcherede han ind i Nicomedia - det ottomanske styres første angreb på Øst-Rom. De skulle komme for at plage mennesker i fem måneder, 150 år. Den 27. Juli, 1299 plus 150 år er lig med den 27. Juli, 1449.” Steven Haskell, Bible Handbook for Students of Prophecy, 1919, s.121.

Det andet veråbs basunstød
” Det første ve er forbi; men efter det kommer der endnu to.
Den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalteret foran Gud sige til den sjette engel med basun: »Løs de fire engle, som står bundet ved den store flod Eufrat.« Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene. Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre.
Og således så jeg hestene i mit syn og dem, der red på dem: De havde ildrøde og dybblå og svovlgule brynjer på, og hestenes hoveder var som løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl. Med disse tre plager dræbtes en tredjedel af menneskene, med ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem. For hestenes magt ligger i deres mund og i deres hale; deres haler ligner slanger, og de har hoveder, og det er med dem, de gør skade.
Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå, og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri.” Åbenbaringens bog 9:12-21.

Islam og det andet veråb
At veråbene om ødelæggelse i Åbenbaringens bog 9 kommer til os fra Allah, er let at indse ved ordlyden ved den sjette basun/veråb. Bibelen siger entydigt, at budskabet hidrørende fra ”en røst fra de fire horn på guldalteret overfor Gud” i den himmelske helligdom {vers 13}. Vi kan være sikre på, at det er Gud, som styr disse begivenheder på jorden.
Hvem rammes af veråbene? Jo, det afgudsdyrkende system omtalt under det sjette veråb. Dette rammes af straffen fra Gud, men ”omvendte sig endnu ikke” og er således samme religiøse system, som vi vil mærke til ved tidens afslutning, samme romersk-katolske frafald og dem, som står hende nær. Profetien i Åbenbaringens bog oplyser os om, at det her religiøse system vil forene sig med Amerikas faldne protestantiske kirker (den falske profet) og vil udsættes for indholdet i Guds vredes bæger. Begge kommer til sidst at føje sig til ildsøen.
”Men dyret [den Katolske Kirke og hendes støtter/tilhængere] blev grebet, og sammen med det den falske profet, [frafaldne protestantiske kirker i USA] som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl.” Åbenbaringens bog 19,20.
Hvilken hånd påvirkede Gud til, at igangsætte det andet veråb? Vi bliver på nyt gjort opmærksom på Østerlandets Børns indblanding. ” Den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalteret foran Gud sige til den sjette engel med basun: »Løs de fire engle, som står bundet ved den store flod Eufrat.« Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene.” Åbenbaringens bog 9,13-15.
”De fire her nævnte engle, som var bundne ved den store flod Eufrat og nu skulle slippes løs, sigter til de fire store sultaner - Bagdad, Damaskus, Ikonium og Aleppo - som datidens muhammedanske [islamske] magt bestod af. Befalingen, at slippe dem løs, betyder, kort sagt, frigørelsen af muhammedanismens samlede styrker, for at slutteligt feje det sidste element væk i [den østlige del af] Romerriget.” A. T. Jones, Great Nations of Today, 1902, s.73.
Den ”time, dag, månad og år”, som fastsættes, for at ”dræbe en tredjedel af menneskene” (Åbenbaringens bog 9,15), omfatter tidsperioden for det anden veråb. Beregningen af denne tid, bestående af ”en time, en dag, en måned og et år” (en ”dag” af profetisk tid svarer til et år af vor tid) giver os 391 år og 15 dage.
Time = En fireogtyvendedel af et døgn (15 dage)
Dag = 1 år
Måned = 30 dage
År = 360 dage
Sammenlagt: 391 (dage/år) og 15 dage.
Det andet veråb/det sjette basunstød begyndte ved afslutningen på det femte basunstød den 27. juli, 1449, og fortsatte til afslutningen af Ottomanske Rige i Tyrkiet den 11. August, 1840. Den dag opgav Det Ottomanske Rige sin selvstændighed til fire europæiske magter. Mellem disse to datoer er der præcis 391 år og 15 dage.
”… De fire sultaner Aleppo, Ikonium, Damaskus og Bagdad udgjorde den centrale styrke hos det Ottomanske Rige…. På så vis blev kraften frigjort hos det tyrkiske vælde. Den blev frigjort for en dag, en månad og et år, eller for 391 år, 15 dage; de skulle have uindskrænket magt. Fra den 27. Juli, 1449 strækker 391 år sig, 15 dage til den 11. August, 1840.” Steven Haskell, Bible Handbook for Prophecy, 1919, s.121.
Altså ser vi, at islam, i form af de ottomanske tyrkere, var et redskab i Guds hænder for den bibleske profetis opfyldelse. Under denne tidsperiode fik Østerlandets Børn en befaling fra guldalteret overfor Gud om, at ”dræbe” en tredjedel, eller en af tre byggestene, hos Romerriget - det vil sige det ”græske” vælde, med dens hovedstad i Konstantinopel.
”Da den sjette engel stødte i sin basun, udgik en befaling om, at bryde båndet, som havde holdt nationen tilbage, … og deres opgave blev udvidet, så at de fik tilladelse, til at dræbe en tredjedel af menneskene….” Uriah Smith, Daniel og Åbenbaringen, 1897, om Åbenbaringens bog 9,15. De opfyldte i alt profetien, og så faldt Konstantinopel i hænderne på muslimerne. Det Østromerske Rige styrtede sammen. I dag kaldes byen for Istanbul, Tyrkiet.
År 1850 blev der gjort et opslag, som viser at de veråbende engle som islam i Bibelens profeti i Åbenbaringens bog 9.
Dette er en stadig påmindelse om, at Guds forudsigelser opfyldes.

Islam og den Protestantiske Reformation i 1500-tallet
Det var under den sjette basuns tidsrum, at Reformationen i Europa indtraf i 1500-tallet. Nogle af de tilhørende Roms frafaldne kirker medgav katolicismens fejl og protesterede mod dem. Forret anført munken i Wittenbjerg, Tyskland - reformatoren Martin Luther.
{Billedtekst} opstand i den del af 1850 års plakat viste det første og andet veråbs basuner i Åbenbaringens bog som muhammedaner. I tidens løb har flertallet af protestanter huset denne anskuelse om Åbenbaringens bog 9. {Billedtekst}
Det var under det sjette veråb, hvor islam gjorde Gud en storslået tjeneste, ved at beskytte dem, som forsøgte at rive sig løs fra Katolske Kirkes jerngreb. Historien er rig på redegørelser om de gode ting, som udrettedes for Guds sag ved tid for den Protestantiske Reformation. Her har vi taget nogle uddrag med om det, som islam udrettede på den Almægtiges befaling. Altså bekræfter vi den fortsatte vekselvirkning mellem Østerlandets Børn og medlemmerne af det ”åndelige Israel”, i form af Europas protestanter.
”Asien ejede Soliman den Stores spire. Hans horder sås ofte svæve, som en tordensky, ved kristenhedens grænse. Da Reformationen ramte af en krise, og kongerne, som adlød det Romerske Biskopsstift [det pavelige hierarki], gik sammen, for at uddele en så afgørende slags, at de ikke skulle behøve at slå til yderligere en gang, indstillede tyrkerne – og adlød En, Som han ikke kendte til - sig omgående ved Europas østlige kant, og med så truende mine, at de med draget sværd mod de arme protestanterne, måtte rettes mod anden retning. Tyrkerne var lynaflederen, som beskyttede mod stormen. Altså beskyttede Kristus Sin lille hjord med muslimernes skjold.” J. A. Wylie, History of Protestantism, Bind 1, s. 474.
”Efter at have marcheret igennem Ungarn, slog den ottomanske hær lejer udenfor Wiens bymurer en uge før Marburgkonferensen. Bakkerne rundt om hovedstaden var hvide af deres telte, og de frugtbare sletter nedfor dens murer, som muslimernes heste hove aldrig tidligere havde betrådt, betrædes nu af deres kavalleri. Belejrene gravede skyttegrave, lage mineringer ud, udløste sine dundrende kanoner og havde allerede lavet et hul i muren. Inden for nogle få dage må Wien dukke under for de ottomanske krigeres antal, hæftighed og dristighed, og en øde og blodbestænkt stenhøj ville alene vise, hvor staden havde stået.
vel var vejen til Tyskland åbnet, skulle erobrerne strømme over Donaubæknet, og rejse sine faner med halvmånen i rigets indtagede byer og ødelagte provinser.
Fremtidsudsigterne var forfærdelige. Ruiner i almindelighed, som en lavine i Alpperne, ramte alle og enhver i Tyskland, og kunde hvilket øjneblik som helst rase over dem med et uimodståeligt raseri. ’Det er jer’, sagde tilhængerne til den gamle tro vendte sig til lutheranerne, ’som har forårsaget os disse plager [tyrkerne]. Det er jer, som har sluppet disse ondskabens engle løs; de er nu kommet, for at straffe Er for Jeres kætteri. I har bortkastet Jer pavens åg, og nu må I bære tyrkernes og.’
’Ikke helt’, sagde Luther. ’Det er Gud, som har sluppet den her løs, hvis konge er forløberen Abaddon. De er udsendt, for at straffe os for vore synder, vor utaknemmelighed for evangeliet, vore hændelser og frem for alt vort spild af de retfærdiges blod.’” Samme, s. 567.
”Tyrkerene blev de lynafledere, som afledt lynet fra Vatikanet og bidrog til Europas beskyttelse.” Samme, Bind 2, s. 598.
”Det var tyrkerne, som pludselig fremtrådte og reddede protestantismen i Ungern, selvom han ikke kendte til den tjeneste, som han udførte. Soliman den Store, som forlod Konstantinopel den 23. april, 1526 i spidsen for en mægtig hær, hvilket fik tilsluttet forstærkninger under marchen og og kom til sidst op på 300 000 tyrkere, nærmede sig stadig Ungarn, som en ”voksende lavine”.
Skrækken greb nu landet. Kong Ludvig stod nu uden både midler og soldater. Adelen var splittet imellem sig; præsterne koncentrerede sig om, at forfølge protestanterne; og borgerne, berøvet lovens beskyttelse og frihed, var uden begejstring og uden fæderlandskærlighed. Zapolya, herre over tooghalfjers borgere, og rigets klart mægtigste stormænd, forholdt sig passiv, i forventning om, at om kongen blev væltet, skulle han kaldes at indtage den ledige trone.
Imedes nærmede de forfærdelige tyrkere, og krævede tribut fra Ludvig, med trussel om, at ellers sætte halvmånen op på Ungarns samtlige kirker, og at slagte ham og hans stormænd som ”gode okser”.
Påbuddet om død til protestanterne gjaldt forsat, og sammen med truslen fra de mørke stormskyer, som tordnede sig op sig fra øst, opildnes folket til morderiskhed mod lutheranerne.
”… Kong Ludvig marcherede afsted, for at hilse den mægtige Solimans fremmarch. Den 29. August støtte hans lille hær på 27 000 mand på tyrkernes vældige masser i Mohacz, ved Donau. Solimans styrker var femten gange større, end kongens. Ludvig overlod kommandoen over armén til ærkebiskoppen af Køln - en før denne Franciskanermunk, som bedre kende til sværdet, end rosenkransen, og som ofte havde udmærket sig på slagmarken.
Da kongen iførte sig sin våbenrustning om morgenen før slaget, syntes det, at han var ligbleg. Alle vidste, hvad som ventede. ’Her går syvogtyve tusinde ungarer, udbrød biskop Perenyi, da hæren defilerede forbi ham.... Om aftnen var sletten ved Mohacz tækket af døde ungarere, stablede som høstakke. Otteogtyve fyrster, fem hundrede adelsmænd, syv biskopper og tyve tusinde stridsmænd lå stille i døden. Kongen og det pavelige sendebud forlod scenen for blodbadet og søgte trygheden, ved at flygte. Ludvig måtte krydse et mørkt vand, som lå på hans vej; hesten vadede over den, men da springeren gik op på modsatte vand, faldt han og knuste monarken, som begravedes i kæret. Det pavelige sendebud, ligesom fortidens profeter på bjergene i Aram, blev indfanget og dræbt. Efter at have nedtrampet kongen og hans armé, marcherede den sejrrige Soliman videre ind i Ungarn, hvor han slagtede 200 000 af landets indbyggere. Ulykken, som rystede hele Europa, gav hvile til protestanterne.” Samma, Band 3, s. 221.

Det tredje veråb:
Det syvende og sidste basunstød
Siden den 22. oktober, 1844 har den sidste af de syv basuner i Åbenbaringens bog 8, 9 og 10 lydt i verden. Vi befinder os i tidsperioden for det tredje og sidste veråb - det syvende og afsluttende basunstød i Åbenbaringens bog.
”Men i de dage når den syvende engelens røst høres og han blæser i sin basun, da er Guds hemmelighed fuldbyrdet, hvor som han har forkyndt det glædebudskab han givet sine tjenere profeterne.’” Åbenbaringens bog 10,7.
I dag, under verdenshistoriens afslutning, ser vi, at islam på nyt er i gang med at blive en international stormagt. ”Græshoppernes” opgave under det tredje og sidste verråb måtte blive den samme, som under udstødelse i begge foregående ”vebasuner”. Vi ved, at de ”fire engle”, som slippes løs i sammen med det andet veråb, var ”forberedt” for sit værk - ”det vil sige bragt i orden; gjort rede med hjælp af tidligere erfaring - for en storslået virksomhed. Tilpasningen af tyrkerne, skulle det betyde, at beredelsen af det endelige værk, som de udførte, gjordes i og med, at denne magt vækkede på og fandt stabilitet….” Barnes’ Commentary til Åbenbaringens bog, s. 264, i Walter E. Straw, Studies in Revelation, side 67-8.
Kommer fremtidens ”græshopper” at være en stand voksende ødelægger? En ting synes være sikker. Målet for græshopperne har altid været de, som har frafaldet fra sandheden hos Guds Ord, samtidigt som de har hævdet sig være Hans folk - et frafaldent kirkesystem og de, som står det romerske pavedømme nær. Vil Gud sende yderligere straffedomme over vor verden? Samtidigt med at der blæses i den sidste basunen pågår den store dom i Himmelen, og når den er fuldbyrdet, ophører prøvetiden for menneskeslægten.
7 Straks derefter vender Isa al-Masih ibn Maryam synligt tilbage, for at opvække de retfærdige døde og tage dem med Sig til Himmelen. Der ankommer hele den mennskesklige familie, atter vise Gud underdanighed i alt, mod Hans ukrænkelige lov, og mod Isa al-Masih, som sendes hertil, for at blive det yderste offer for menneskenes synder. Isa er Allahs nåd og forbarmelse i menneskelig forklædning. Det er gennem Isa al-Masih, som vi modtager Allahs retfærdighed. Vi ejer ingen retfærdighed selv, uden den gives til alle, som tager imod Isa al-Masih og Hans forløsningsværk. Hans værk i menneskeheden leder altid til, at hun holder Guds Hellige buds lov.

Esajas 60: Fuldstændig underkastelse overfor Allah
Hvem tænker underordne sig under Allah og Hans budskab med sandhed? Isa al-Masih ibn Maryam sagde at være fårenes Hyrde, altså Den, som sendtes ud, for at lede Guds folk i verden. I Zabur udtalte Daud entydigt:
”HERREN er min hyrde…” Zabur Salme 23,1. Isa sagde: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde giver sit liv for fårene.” Injeel Johannes evangelium 10,11.
Siden kom Isa al-Masih med denne udtalelse: ”Jeg har også andre får, som ikke tilhør denne fold. Dem måtte jeg også lede, og de vil at lytte til min røst. Sådan skal der blive en hjord og en hyrde.” Injeel Johannes evangelium 10,16.
Vi skulle gerne stille spørgsmålet: Hvilke er disse ”andre får”, som Isa vil indlemme i Sin hjord? Det klare svaret kommer fra en af de tidligere profeter, som skrev:
” Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder HERRENS pris. Alle fårene fra Kedar samles hos dig, Nebajots væddere er til din tjeneste; jeg tager imod ofrene på mit alter og smykker mit herlige tempel.” Esajas 60,6-7.
Hvem er Kedar, og hvilke er Nebajot, Midjan, Efa og Saba?
”Og dette er navnet på Ismaels sønner i den orden de blev født: Nebajot, Ismaels forstfødde, videre Kedar, Adbeel, Mibsam, Misma, Duma og Massa, Hadad og Tema, Jetur, Nafis og Kedma. Disse var Ismaels sønner….” Tora Første Mosebog 25:13-16.
”Abraham tog sig endnu en hustru, og hun hed Ketura. Hun fødte ham Simran, Joksan, Medan, Midjan, Jisbak og Sua. Joksan blev far til Saba og Dedan, og Dedans sønner var assureerna, letuseerna og leummeerna. Midjans sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Eldaa...” Tora Første Mosebog 25,1-6.
Abraham sende alle disse afsted mod øst, inden han døde. De indgik ægteskaber med hinanden og blev den gruppe kendt som ”Østerlandets Børn”. Et eksempel herpå var Esau, Isaks søn, som ægtede Ismaels datter.
”… Derfor begav han [Esau] sig til Ismael og tog Mahalat til hustru derudover de hustruer han allerede havde. Hun var datter til Ismael, Abrahams søn, og søster til Nebajot.” Tora Første Mosebog 28,8-9.
Esajas 60,6-7, som anført ovenfor, indrammes af endens tid. I dette nye sammenhæng omtales Østerlandets Børn på ny. Denne gang er de nogle af Guds mest hengivne efterfølgere. Sønnerne til Nebajot, Kedar, Saba, Midjan, Efa, Duma og andre står helt optegnede der. Det virker igen til Østerlandets Børn kommer til at spille en nøglerolle, tilligemed Bogens Folk, som er trofaste mod Allah, og som ikke har overgivet Bogen, eller deltaget i forsøget, at ændre på Allahs Ord. Sammen virker de her to folkegrupper visa en forenet front under disse verdenshistoriske sidste timer. Vil Østerlandets Børn i disse sidste dage tydeligt kunne ses, at der i ”Bogens Folk” findes en gruppe, som er ægte og velsignet af Allah? forfatteren til dette blad er dybt overbevist om, at Bogens Folk er syvendedags-adventister. Lær dem at kende …. Måske kommer Østerlandets Børn i vore dage til at sige: ”De svarede: ’Vi har tydeligt set at HERREN er med dig. Derfor tænkte vi at vi burde give hinanden en ed og slutte pagt…’” Tora Første Mosebog 26,28.

Profetien om Duma
” Et profetudsagn om Duma. Der er en, der råber til mig fra Se'ir: »Vægter, hvornår er natten gået, vægter, hvornår er natten gået?« Vægteren svarer: »Der kommer en morgen, men også en nat. Vil I spørge, så spørg! Kom igen en anden gang!” Esajas 21:11-12.
Hvem er Duma? Vi slår op på ny i Tora og finder, at Duma er endnu en søn til Ismael fra Østerlandet, her nedskrevet af den fortidens profet Esajas. Da Esajas nævnte Duma, havde vedkommende været død i mindst 800 år. Eftersom Esajas omtalte Duma havde kun lidt med Esajas dage at gøre, indser vi, at han må sigte til endens tid, som vi lever i.
”Det som hænde dem… blev skrevet ned for at advare os som har verdens ende på os.” Første Korintier brev 10,11.
To gange spørger Duma vægteren: ”Hvad er tilbage af natten?” I gamle dage stod vægtere strategisk på det gamle Jerusalems murer. Deres opgave var, at varsko stadens indbyggere, om fjenden nærmede sig. Vægterne skal ikke slumre eller sove på sin post….
Dagens vægtere på murerne er ingen mindre, end de, som har fået betroet de Skriftens Hellige Bøger og hvis opgift det er, at gøre Skrifterne bekendt ibland befolkningen, og ikke gemme dem væk. I dag skal trofaste vægtere varsko verden, deribland Østerlandets Børn, at et kæmpestort, bedragerisk system er aktivt verden rundt, for at bedrage Guds folk i alle nationer. Syvendedags-adventister har advaret nationer verden mod en mægtig, tvingende global bevægelse, som står bagved religiøse falsknerier og overnaturlige forlokkelser, som snart vil verdens millioner med sig i fordærv, med mindre de gøres opmærksomme på faren. Som svar på Dumas spørgsmål ”Vægtere, hvad er tilbage af natten?”, er syvendedags-adventisternes vægtere vel klar over, at ”morgenen kommer”. De bærer bud om evighedens storslåede morgen fra Gud, når Isa al-Masih viser Sig på Himmelens skyer og hvert øje skal se Ham.
” Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen.” Åbenbaringens bog 1,7.
Vægterne ved, at ved selve tidens afslutning, hvor Isa vender tilbage, skal gravene åbnes. Der vil ske en omfattende opstandelse ibland de døde. Isa al-Masih sagde: ”I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem ? de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.” Injeel Johannes evangelium 5:28-29.
Syvendedags-adventisternes vægtere fremstiller først de gode nyheder om den evige af dages ankomst og hvor man gør sig rede til denne dag. Siden tager vægterne også emnet op om den evige nat komme. Det evige mørke nat venter dem, som er gået sammen, for at trodse Guds lov og Jesu vidnesbyrd.
Vægterne kan fortælle Dig, at de, som undgår Satans snarer, må have Jesu tro, det vil sige Hans retfærdige karakter og pletfrie levned omsat til sine liv. Nu, medens tilværelsen er nogen lunde tålelig, er det på tide, at lære Ham at kende. Dag for dag behøver vi bede alvorligt og læse de Hellige Bøger, så at vi i krisens stund står rede, at møde Isa al-Masih i fred og indhylles med Hans retfærdighed.
” Vores retfærdighed består deri, at vi for Herren vor Guds ansigt.” Tora Femte Mosebog 6,25.
De, som gør det, skal have ” Til dem, der ved vor Guds og frelsers, Jesu Kristi, retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi.…” Andet Peters brev 1,1.
Hver sjæls tunge byrde burde være: Er mit hjerte fornyet? Er min sjæl forvandlet? Er mine synder forladte gennem tro på Kristus? Er jeg blevet født på ny gennem Allahs Ånd? Retter jeg mig efter indbydelsen ”Kom til mig, alle I som arbejder og bær på tunge byrder, så skal jeg give jer hvile” (Mattæus evangelium 11,28)? … Regner Du alt som tab sammenlignet med den fantastiske kundskab om Kristus Jesus? Og mener Du det er Din pligt, at tro på hvert ord, som udgår fra Guds mund?
”… Så skal du vide at kun HERREN, din Gud, er Gud, den trofaste Gud som holder fast ved sin pagt og sin nåde i tusinde slægtled, når man elsker ham og holder hans bud.” Tora Femte Mosebog 7,6-9.
Vægterne fortæller Dig, at ”Mennesket lever ikke kun af brød, uden af hvert ord som udgår fra Guds mund.’” Injeel Mattæus evangelium 4,4.

En bibelsk profeti om Arabien
” Et profetudsagn om ødemarken. I, Dedans karavaner, søg nattely i ødemarkens krat. I, der bor i Temas Land, bring vand ud til de tørstende, gå flygtningene i møde med brød! De er flygtet for sværdet, for det dragne sværd og den spændte bue, for krigens tunge byrde.” Esajas 21:13-15.
Handler det her om en tid, når Allah opfordrer den ældre broder Ismael, at skaffe åndelige soldater med brød og vand i de sidste tid, når disse er på flugt? Det virker så. Måske det også handler om den kommende tid, hvor vesterlændinge må undgå handlinger fra dem, som forsøger at indføre ”dyrets mærke”. De må flygte, eftersom profetien forudsiger, at de ikke skal tillades at købe eller sælge. Men hvor skal de tage vejen? Måske de af Østerlandets omtalte børn vil åbne deres hjerter og tegnebøger, samt lukke dem ind i sine liv der flygtede ind i deres hjem. Kommer de, som virkelig holder sig til Allah og Hans vilje, at bistå i denne nødens tid? Sådan menes det at være. For fuldstændigt indsigt om de sidste dage begivenheder, henvises læseren til bogen Den Store Strid, skrevet af E. G. White. Denne bog må læses, for at forstå den sidste tid, som vi lever i.

Jesus i Koranen
Mange har ærlige spørgsmål om, hvem Jesus/Isa al-Masih ibn er. Hvad har den Hellige Koran og de Hellige Bøckerna at sige om Ham? Jesus/Isa er ”vejen” (al sirat mustaqueem): Sura 43:61. Jesus/Isa er ”sandheden” (al haq): Sura19:34. Jesus/Isa er ”livet” (Min Rouhina): Sura 21:91; 66:12.
”Jesus sagde til ham: ’Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Injeel Johannes evangelium 14,6.
Følgende forudsagdes om Isa af den tidligere profet Esajas over 700 år før Isa al-Masihs fødsel:
” Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.” Tora Esajas 7,14.
for masser af år tilbage var det mænd der bosatte sig øst for Jerusalem, som studerede de gamle hebræiske Skrifter. De iagttog en mærkelig ”stjerne” i øst og erindrede sig de ord, som de havde læst i de Hellige Bøger: ”… En stjerne træder frem fra Jakob.…” (Tora Fjerde Mosebog 24,17). De indså, at stjernen skulle udgøre et tegn fra Allah på, at Han skulle sende en højest betydningsfuld person til verden. Da de studerede forudsigelserne om Isa al-Masih ibn Maryam, blev de overbevist om, at Allah havde givet dem tydelige beviser for, at denne her særlige person nu var kommet til jorden. Disse vise mænd følte sig stærkt dragende, at tage derhen, hvor ”stjernen” skulle lede dem.
Stjernen ledte dem til Jerusalem. Da de kom dertil, spurgte de hebræerne: ”’Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne gå op {i øst} og er kommet for at tilbede ham.’” Injeel Mattæus evangelium 2,2.
”De svarede: ’I Betlehem i Judæa, thi således er skrevet gennem profeten….’” Injeel Mattæus evangelium 2,5.
”Men du, Betlehem Efrata, som er så lille bland Juda tusinde, fra dig skal der komme en til mig som skal herske i Israel. Hans udspring er før i tiden, fra evighedens dage.” Mika 5,2.
Altså begav de sig til Betlehem, og på vejen dertil viste stjernen sig på nyt og ledte dem til det hus, hvor Isa boede. ”Og de gik ind i huset og fik barnet med Maria, dens moder at se. Da faldt de ned og tilbad det, og de tog sine skatter frem og overbragte gaver til barnet: guld, røgelse og myrra.” Injeel Mattæus evangelium 2,11.
Den Hellige Koran siger, at Isa al-Masih var en særlig person, som kom til på overnaturlig vej (gennem den hellige Ånd) i en jomfru ved navn Maryam og Hans eksistens fremsiges (fayakun).
”Maria sagde: ’Herre! Hvordan skulle jeg kunne få en søn, da ingen mand har rørt mig?’ [Englen] sagde: ’Så [skal det blive]; Gud skaber hvad Han vil. Om Han vil at noget skal være, siger Han kun til det: ’Bliv til!’ - og det er.” Sura 3:47 Al ’Imran.
”Hun [Maryam] sagde: ’Hvordan skulle jeg, som ingen mand har rørt ved, kunne få en søn? Jeg har aldrig ført et løsagtigt liv!’” Sura 19:20 Maryam.
”OG [MINDES] hende [Maryam] som bevarede sin jomfrudom. Vi åndede noget af Vor ånd ind i hende og Vi gjorde hende og hendes søn til et tegn for alle folk.” Sura 21:91 Al-Anbiya.
”Maria… Hun bevarede sin uskyld og Vi indåndede noget af Vor ånd i [hendes krop]. Hun troede på sin Herres ord….” Sura 66:12 At-Tahrim.
”Med Jesu Kristi fødsel gik det til således til: hans mor Maria var trolovet med Josef, men inden de var kommet sammen, viste det sig at hun var gravid gennem den hellige Ånd.” Injeel Mattæus evangelium 1,18.
Injeel bekræfter profetien hos Esajas om, at Isa al-Masih skulle komme og fødes af en jomfru.
”Da Elisabeth var i sjette måned, {under Marias kusine Elisabets graviditet} blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone;’
Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«
Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.” Injeel Lukas evangelium 1,26-35.

Isa, en hellig søns gave
”[Engelen] sagde: ’Jeg er intet andet end en budbærer fra din Herre [med hilsnen:] ’Jeg skal skænke dig en søn, ren og retfærdig.’” Sura 19:19 Maryam.
Han kommer fra Allahs Ånd (Rouhana Allah): Sura 19:17; 21:91; 66:12.
En Ånd af/fra Allah (Rouh minhu Allah): Sura 4:171.
Styrkes/ledes (ayyadhu) af den hellige Ånd (Rouh Qudus): Sura 2:87, 253; 5:110.
”… Og Jesus, Marias søn, skænkede Vi klare beviser og styrkede ham med hellig ånden....” Sura 2:87 Al-Baqarah.
”Da skal Gud sige: ’Jesus, søn af Maria! Husk Mine velgerninger mod dig og din moder - hvor Jeg styrkede dig med hellig Ånd… hvor Jeg gav dig del i åbenbarelsen og visdom og Tora og Evangeliet… og hvor du med Min tilstand helbredte de blinde og de spedalske og hvordan du vækkede de døde til liv med Min tilstand....’” Sura 5:110 Al-Ma’idah.
Isa al-Masih legemliggører evangeliet eller de glade nyheder fra Allah. ”Og englene sagde: ’Maria! Gud tilkendegiver det glade budskabet for dig om et ord fra Ham [hvorigennem du skal føde den] hvis navn skal være Kristus Jesus, Marias søn, æret og lovprist i denne verden og i det kommende liv og en af dem som skal være i [Guds] nærhed…’” Sura 3:45 Al ’Imran.
”Men engelen sagde: ’Vær ikke bange! Se, jeg bærer bud til jer med en stor glæde for hele folket.” Injeel Lukas evangelium 2,10.
Isa er Allahs Ord (kalimatu Allah); Hans Ord: Sura 3:39, 45; 4:171.
”… Kristus Jesus, Marias søn, var Guds sendebud og Hans ord….” Sura 4:171 An-Nisa.
”I begynnelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Injeel Johannes evangelium 1,1.
”Ordet blev kød og tog bolig i bland os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den Enbårne har af Faderen, og han var fuld af nåde og sandhed.” Injeel Johannes evangelium 1,14.
Isa var: En ren søn, uden synd (zakiyyah), retfærdig: Sura 3:46; 19:19.
Var hverken forfængelig eller ond: Sura 19:32.
Er retfærdig (saliheen): Sura 3:46; 6:85.
Står nærmest Allah (muqarrabeen, en særlig ærværdig stilling); Han er klar og tydelig den ende, som har fået denne plads i Koranen: Sura 3:45.
”… Kristus Jesus, Marias søn, æret og lovprist i denne verden og i det kommende liv og en af dem som skal være i [Guds] nærhed…” Sura 3:45 Al ’Imran.
” Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje.” Injeel Hebréerbrevet 1,1-3.
Isa al-Masih er det klareste genskin af Allah, for at vise overfor menneskeslægten, hvordan Allahs sindelag er, og for at forklare, hvordan vi kan leve. Alltså ser vi Allah tydligt reflekteret i Isa al-Masih.
Isa er midler/ædel/ophøjet (wajihan eller wajih) nu og herefter. (Denne sjældne titel tildeles kun Isa al-Masih og Mose. Interessant not formidledes Guds pagt med menneskene gennem disse to.) Sura 3:45.
Jeres midler (shafa’a), sura 2:255; 21:28.
”Thi Gud er en, og en er midleren mellen Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus”. Første Timoteus brev 2,5.
Dermed opfyldes Esajas gamle profeti: ” Derfor giver jeg ham [Isa al-Masih] del med de store, med de mægtige deler han bytte, fordi han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere. ” Esajas 53,12.
Er den lige vej (siratun mistaqueem): Sura 3:51; 43:61
Gav indsigt om det usynlige (ghyab) (det overnaturlige): Sura 3:44.
Allahs glæde hvilede over Ham: Sura 5:110; 43:59.
Allah velsignede (mubarak) Ham hvorsomhelst Han befandt Sig: Sura 19:31.
Fik visdom i og åbenbarelser om det Gamle Testament og evangeliet: Sura 3:48; 2:136; 19:30; 43:63; 57:27.
Allah åbenbarede Sin vilje for Jesus/Isa: Sura 4:163.
Er lig (er den anden) Adam: Sura 3:59.
Kaldt for Messias: Sura 3:45; 4:157, 171-172; 5:17 (to gange), 72 (to gange), 75; 9:30-31.
En ”barmhjertighed fra Allah” (rahmatun): Sura 19:21.
udgjorde et tydeligt tegen (be-yinat, med betydning ”klar og uden tvivel”) for menneskene (hele menneskeheden): Sura 2:87; 19:21; 21:91; 43:61.
Helbredte de blinde og spedalske: Sura 3:49; 5:110.
Havde kraften, til at vække de døde: Sura 3:49; 5:110.
Bringer mirakuløst mad ned til jorden fra Himmelen: Sura 5:112–115.
Folk smæder rænker (mod Ham): Sura 3:54.
Han blev beskyldt løgnagtig: Sura 3:55.
Død (mutawafeka hærstammar fra det arabiske verbum tawwafa (at dø), medens roden for amutu er mata (død), sura 3:55; 4:159; 5:117; 19:33.
”død… i ugudeliges sted”. Injeel Romerbrevet 5,6.
”Kristus død i vort sted….” Injeel Romerbrevet 5,8.
”er død og fået liv igen….” Injeel Romerbrevet 14,9.
”Kristus døde for vore synder”. Injeel Første Korintierbrev 15,3.
Stod op fra de døde (yum uba’athu): Sura 19:33.
På vej op til Allah i Himmelen: Sura 3:55; 4:158.
Vender her tilbage på dommens dag (yum al-qiyama): Sura 3:55; 4:159; 43:61.
Et tegn på, og kender til stunden for dommen: Sura 43:61.
Budbærere/apostel (rasul): Sura 4:157; 5:75.
Profet (nabyyun) til Allah: Sura 19:30.
Tjenere (abd Allah) til Allah: Sura 4:172; 19:30; 43:59.
Trofast (shahid) vidne til Allah: Sura 4:159; 5:117.
Freden (salaam) hviler på Ham: Sura 19:33.
Disciplene er Allahs stedfortrædere (passer Allah), for at åbenbare og vise Jesus/Isa: Sura 3:52; 61:14.
Disciplene er vidner om Jesu/Isas sandhed: Sura 5:113.
Vi er beordret, at adlyde (atee’uon) Ham: Sura 3:50; 43:63.

Hvem er Isa al-Masih ibn Maryam?
Han er den fuldkommenlige gengivelse af Allah, Gud i menneskelig kød. Gennem Ham vinder vi indsigt om, hvordan Gud virkelig er.
”Kristus Jesus… skal være i [Guds] nærhed.” Sura 3:45 Al ’Imran.
”Sønnen udstråler Guds herlighed og åbenbarer hans væsen og opretholder alt gennem sit mægtige ord. Og siden han udførte en renselse fra synderne, sidder han nu på Majestætens højre side i det højde.” Injeel Hebræerbrevet 1,3.
”Ingen har nogensinde set Gud. Den Enbårne [Isa al-Masih]… er hos Fadern, har gjort ham kendt.” Injeel Johannes evangelium 1,18.
Isa al-Masih er den eneste, som har vældig nær pagt med, og står i Allahs umiddelbare nærhed.
”Ikke så at nogen skulle have set Faderen end han som er fra Gud. Han har set Faderen.” Injeel Johannes evangelium 6,46.
Jesus åbenbarer Sin Fader gennem Sit liv.
”Jesus svarede: ’Så længe har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip. Den som har set mig har set Faderen. Hvordan kan du sige: Lad os se Faderen?” Injeel Johannes evangelium 14,9.
”Ingen har nogensinde set Gud. Den enbårne, som… er hos Faderen, har gjort ham kendt.” Injeel Johannes evangelium 1,18.
”Ordet blev kød [menneske] og boede bland os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den Enbårne har af Faderen, og han var fuld af nåde og sandhed.” Johannes evangelium 1,14.
”Thi i ham bor guddommens hele fylde i legemlig forklædning”. Kolosenserbrevet 2,9.
Altså siger det sig selv, at hvis Isa al-Masih er ”Allahs Ord”, da er det ikke bare yderst vigtigt, uden særdeles påtrængende, at blive klar over, hvad Isa al-Masih lærte! Både den Hellige Koran og Bibelen lærer, at Isa al-Masih eller Jesus Kristus Messias er Allahs eller Guds Ord! I sin forbarmelse mod menneskeheden er Isa al-Masih sendt til os, for at vise os gennem forbillede og personlig instruktion, hvordan Gud er. Han kom, for at hjælpe os at finde vejen til Himmelen. Ja, for at forbarme Sig over menneskeheden, sende Allah hertil Isa al-Masih! Hvis vi vil lære Allah at kende og forstå, behøver vi at studere Isas undervisning og Hans levned.

Hvad lærde Isa?
Vi kan bare kortfattet beskrive, hvad Han lærde. Det er virkelig at anbefale, at læseren selv skaffer sig et eksemplar af Injeel, at læse det ønskede sprog. Det fremstår krystalklart, at Jesus fik evangeliet, eller de ”gode nyheder fra Gud.” For at gratis downloade Injeel {på engelsk}.
”… Vi sendte Jesus, Marias søn, og gav ham Evangeliet; og Vi lod hjerterne hos dem som fulgte ham fyldes af ømhed og medfølelse… men mange af dem {Jesu tilhængere} viste trods [mod Gud].” Sura 57:27 Al-Hadid.
”Trin for trin åbenbarer Han denne Skrift for dig og med den sandheden og bekræftelse af det som endnu består [af ældre tiders åbenbaringer]; det er Han som åbenbarede Tora og Evangeliet i ældre tid, til vejledning for menneskene og det er Han som har åbenbaret den målestok med hvis hjælp ret kan måles og skilles fra uret.” Sura 3:3-4 Al ’Imran.
”Efter [disse profeter] sendte Vi Jesus, Marias søn, med bekræftelse af alt det som endnu bestod af Tora og Vi gav ham Evangeliet, som gav vejledning og lys og bekræftede det som endnu bestod af Tora - der fandtes vejledning og formaninger til de gudfrygtige.” Sura 5:46 Al-Ma’idah.
”Hvis de {Bogens Folk} i alle dele ville følge Tora og Evangeliet og det som er åbenbaret for dem af deres Herre [med denne Koran], skulle de nyde himmelens og jordens alle gaver. Bland dem findes sådanne som følger en lige kurs uden overdrivelser eller afvigelser, men mange af dem begår forkastlige handlinger.” Sura 5:66 Al-Ma’idah.
”Sig: ’I står ikke på [fast] grund, efterfølgere af ældre tiders åbenbarelser {Bogens Folk}, så længe I ikke [i alt] følger Tora og Evangeliet ligesom det som jeres Herre [nu] har åbenbaret for jer.’ Men det som din Herre [nu] har åbenbaret for dig [Muhammad] gør helt sikkert mange af dem endnu overmodige og forhærder dem i deres vantro…” Sura 5:68 Al-Ma’idah.
I evangeliet finder vi Allahs vilje angående menneskeheden åbenbaret. Kapitel eller sura 5 og 6 i Mattæusevangeliet bør granskes særligt. ” Da Jesus [Isa al-Masih] så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:
’ Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.” {Mattæusevangeliet 5,1-18.}

De evige paradiser
Vi må altid have i sinde, at denne verden ikke er vort hjem. Allah har ordnet et bædre land, et himmelskt land, hvor Han ønskar, at alle fra jorden skal komme derop. Desværre kommer de fleste at tøve med at stille sig under Allahs ledelse og adlyde Hans Hellige lov, de Ti Bud, eller at godtage Isa al-Masih ibn Maryam som sin Frelser fra synden. Men for de retfærdige, som finder sig i vilkårene for Allahs lov, gælder løftet:
”De skal stige ind i Edens paradiser som vandes af bække, hvor de skal få alt hvad de ønsker. Sådan belønner Gud dem som frygter Ham”. Sura 16:31 An-Nahl.
Allah vil se Dig og mig der. Han har givet os vidunderlige løfter i Sine Hellige Bøger, så at vi ikke skal gå glip af vor plads der. Tænker vi lader Allah virkeliggøre Sin vilje i vore liv? De Hellige Bøger løfter kan ikke svigte.
”Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” Åbenbaringens bog 21,3-4.
Ja, kære læser, hvem Du end er, er Allah yderst interesseret for Din frelse. Burde vi ikke sætte vor lid til Allah, som sendte Isa al-Masih ibn Maryam ud på en så lang rejse til denne onde jord, for at skænke os håb om en lykkelig evighed?
Det er mit oprigtige ønske og håb, at Du kommer at være en af dem, som i al fremtid betræder de evige haver.

Den smalle stige
Vi behøver ærligt og indtrængende af hele hjertet bede, at Allah nåderigt skal lytte til vore alvorlige appeller om kundskab om den ”lige vej”. Mange livsveje leder til forkert begreb. Derfor må vi altid at udånde denne bøn (dua) ud til Allah for vejledning lang den ”lige vej” eller, som Isa (Jesus) al-Masih ibn Maryam kaldte den for: Den ”smalle vej” og den ”trange port”, som leder til livet. Injeel Mattæus evangeliet 7,13-14.
Vi kan aldrig for et øjneblik slået os til ro, i tro, at vi er immune mod Iblis’, det vil sige Djævelens, bedragerier. Vi må altid vandre i ydmyghed overfor Allah, samtidigt med at vi husker vort behov for Hans klogskab og styrke. Tænk på dette: I selve Himmelen lykkedes Iblis, at lokke mange af Allahs trofaste engle til, at tilslutte sig til ham i det største oprør i Guds verdensalt:
”Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage [Iblis eller Satan] med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens [Iblis’] hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden....” Åbenbaringens bog 12,3-4.
Siden blev han forvist fra Himmelen, har han opretholdt sit hovedkvarter på denne jord:
”Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden ? styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.” Åbenbaringens bog 12,7-9.
Iblis formåede, at bedrage vore første forældre, eftersom de lyttede til hans fagre tale:
”Og de spiste begge af deres [frugt] og blev på denne måde bevidste om sin nøgenhed og de forsøgte beskytte sig med opbundne blade fra haven. Adam brød [altså] med sin Herres befaling og slog ind på en forbuden vej.” Sura 20:121 Tage-Ha.

اَمُهُتآْوَساَمُهَلتَدَبَفاَهْنِم الَكَأَف
قَرَو نِم اَمِهْيَلَعناَفِصْخَياَقِفَطَو
ىَوَغَفهَّبَر مَدآىَصَعَو

Iblis, altså Djævelen, anvender samme taktik nu, for at vildføre alle verdens indbyggere, som Allah ikke fik lov at våge over og beskytte.
”Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer. For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud en Almægtiges store dag.” Åbenbaringens bog 16,13-14.
Det er vigtigt at lægge mærke til, at den djævelske Iblis og hans bedragere virker gennem disse ombud i verden: Dragen (økumeniske og politiske ledere i verden, hvoraf få ærer Gud, undtagen spiritualisterne), dyret (Den Katolske Kirke) og den falske profet (frafaldne protestanter i USA).

De tre engles budskaber - de mest alvorligste advarsler!
For at modvirke bedragerierne, har Allah i Sit forbarmelse givet os tre budskaber til den sidste tid, benævnt de ”tre engle budskaber”, for at vi ikke skal blive forlokkede af Iblis. Kære læser, de mest alvorlige advarsler nogensinde til menneskeheden forekommer i disse budskaber, som Allah har givet til Isa al-Masih
Ibn Maryam til disse sidste dage. Isa tog imod og gav dem videre til Yahya, Allahs tjener, gennem Sin engel. Yahya skrev dem ned i den del af Injeel, som heder Isa al-Masih ibn Maryams Åbenbaring (Åbenbaringens bog 1:1). Disse livsvigtige, profetiske budskaber fører Allahs guddommelige velsignelser med sig til alle, som virkelig giver agt på dem. De er væsentlige råd fra Himmelen til vor tid.
”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.” Åbenbaringens bog 1,3.

Første engels budskab
Tilkendegivelsen fra den første engel indebær, at vi skal ære Gud [Allah] og give Ham æren. Den alvorlige årsag, som angives, er at timen for dommen er inde!
”Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium [gyldige gode nyheder for altid] at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.” Åbenbaringens bog 14,6-7.
Dette budskab skal nå ud til hele verden i den sidste tid - til ”alle folk og stammer og sprog og folkeslag”. Enhver på jorden skal høre disse ”evig glade nyheder” og den skæbnesvangre advarsel, som følger efter dem. Ingen vil dømmes uden at vide om dette; alle vil forstå sin pligt. I Sin nåde giver Allah os tid, for at vi skal erfare og adlyde de budskaber Han formidler. Allah dømmer ingen, som befinder sig i mørke. Dog dømmes personen, om han vælger at blive tilbage i løgnens mørke, når sandhedens lys skinner ind i sjælen.

Timen for dommen
Ja, vi lever i tiden for Allahs dom over ethvert menneske, som nogen sinde har levet. Nu træffes der beslutning om, hvilke som er Allahs sande tilhængere og efterfølgere til Den, som Han sende hertil - Den, som står nærmest Allah: Isa al-Masih ibn Maryam.
I den Hellige Koran står der, at på ørkenprofeternes tid var dommen nær, men endnu ikke inde.
”Stunden for dommen nærmer sig”. Sura 54:1 Al-Qamar.
Denne ”dag” eller ”timen for domen” omtales over 80 gange i den Hellige Koran. Altså fremgår det tydeligt, at dette emne ikke skal tages med et hælespark, det vil sige letsindigt og overfladisk. Yahyas profetiske budskab, at den siden længe forventede stunden for dommen endelig var kommet, vil direkte knytte sig til et tidligere budskab fra profeten Daniel (Daniels bog 8,14). Dette budskab taler om renselsen af den himmelske helligdom, hvor Isa nu gør tjeneste som ypperstepræst en kort tid endnu.
Budskabet nærmer sit et tidspunkt, hvor domstolens deltagere vil slå sig ned, for at afgøre i dommen, hvem som virkelig er Allahs efterfølgere. Det beror åbenbart på om en himmelsk domstols afgørelse, eftersom himmelske væsener afgør, hvem det er, som tilhører Allah. Profeten Daniel kalder dette for helligdommens ”renselse”, eller genoprettelse:
”… ’2300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage. ” Daniels bog 8,14.
Disse ord fastslår en bestemt tidslinje fra Tora, givet af Allah til profeten Daniel, så at vi kan forstå tidspunktet for dommen. Vi kan vide, hvornår den skulle begynde. Ifølge de Hellige Bøger, skulle den profetisk forudsagte renselse indledes den 22. oktober, 1844 e.Kr. Lignelsen siden denne dato, er den af Daniel i Danielsbogen 7:9-10 beskrevne dom påbegyndt i den sidste tid.
Dette indebærer, kære ven, at du og jeg har iagttaget dag for dag, hvad gælder vore handlinger, tanker og ord. Hvem ejer Dit hjerte? Hvem er vigtigst for Dig? Er Allahs anliggender væsentligst for Dig? Eller koncentrerer Du Dig om det jordiske og hverdagen?
”HERRENS hviler på de retfærdige, hans ører hører deres råb om hjælp. HERRENS ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, han vil udslette deres navn på jorden.” Salme 34,16-17.
I Åbenbaringens bogs profetier efterfølges advarslen angående dommen, ifgl den anden engels dertil hørende budskab, af Menneskesønnens (Isa al-Masih ibn Maryams) ankomst på himlens skyer. Tilkendegivelsen om dommen er et tilkendegivelse om, at Isas andet komme er nær forestående. Tilkendegivelsen kaldes for det evige evangelium. Altså viser det sig, at forkyndelsen om Isas anden ankomst, tilkendegiver at den er nær, er en forunderlig og livsvigtig del af nådens sidste budskab til denne faldne verden. Dette betyder, at når dommen af de levende og de døde er fuldbyrdet, skal Isa atter komme til jorden, for at tage alle de til Sig, som har æret Ham gennem sin kærlighedsfulde lydighed. Disse trofaste sjæle vil Han at tage med Sig til Himmelen.
Den Hellige Koran åbenbarer, at Isa al-Masih ibn Maryam udgør ”tegnet” på den tilstundende dom.

اَهِب نُرَتْمَتالَف ةَعاَّسلِلمْلِعَل هَّنِإَو
مٌيِقَتْسُمطاَرِص اَذَه نوُعِبَّتاَو

”Hans {Jesu} [genkomst til jorden] skal være et tegn på at den Sidste time [nærmer sig]; betvivl den derfor ikke. Og [sig, Muhammad]: ’Følg mig, dette er den lige vej!” Sura 43:61 Az-Zukhruf.

Tilbede Skaberen
Den første engels budskab - som tilkendegiver, at ”timen for hans dom er kommet” - formaner også alle verdens folk til, at: ”Tilbede ham som har skabt himlen og jorden, havet og kildevældene.” Injeel Åbenbaringens bog 14,7.
Denne del af de tre engles budskab beskæftiger sig med Tora og de Ti Bud. Allahs fjerde bud siger, at Han er Skaberen af ”himlen og jorden og havet og alt som er i dem”. Tora Anden Mosebog 20,11.
Ganske vidst er det ironiskt eller mærkeligt, at det glemte bud er det, som begynder med ordet ”Husk”. Og det er gennem den første engels budskab i Åbenbaringens bog 14,7, hvor vi mindes om, at vi skal ”huske på” Sabbaten (As-Sabt), den syvende dag hver uge, som Skaber-Guden reserverede som hviledag, til minde om skabelsen. Således ærer og ”tilbeder” vi Ham, når vi i bevidst lydighed ophører med vort arbejde og hviler hver Sabbat (Lørdag).
Allah skrev med Sit eget finger Sin lov på stentavler:
”Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger.” Tora Anden Mosebog 31,18.
Hans ord lød således:
”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for HERREN din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte HERREN himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på densyvende dag hvilede han. Derfor har HERREN velsignet sabbatsdagen og helliget den.” Tora Anden Mosebog 20:8-11.
I dag har millioner og atter millioner sjæler i denne verden glemt ugens syvende dags hvile - den dag, som Allah reserverede til menneskeheden under skabelsen. Med formaninger der lignende dem i Noas dage opfordres altså den samlede menneskehed til, at ”tænke på og mindes Sabbatsdagen”. Lydighed mod Allahs Ord er det sikreste bevis for, at man tilbeder Ham. Vi må udføre storslåede gerninger og tilbede Allah på den smukkeste måde udadtil, men vi beviser altid vor ægte tilbedelse gennem vor vedvarende lydighed mod Hans Ord. for længe siden ytrede profeten Samuel dette:
”… "Vil HERREN hellere have brændofre og slagtofre end lydighed mod HERREN? Nej, at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end vædderes fedt.” Tora Første Samuels bog 15,22.
Sådan som faldet er med alt for mange, strækker sig deres lydnad mod Allahs Ord kun til smukke ord.
”De siger at de adlyder dig…” Sura 4:81 An-Nisa.
Imidlertid beviser deres handlinger og ord i hverdagen, at deres hengivenhed kun er på papiret. Fortidens profet Ezekiel udtalte sig i Tora, at det forholdt sig lige sådan på hans tid. Han tog bladet fra munden:
”Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding.” Tora Ezekiel 33,31.
I stedet for at lide økonomisk tab, blæser de fleste på befalingen fra Allah om, at hvile ud fra vore verdslige anstrengelser på den syvende dag og søge Allah, hellere end at arbejde og gøre forretninger. Hvilken verden der skulle blive, hvis vi blot var underdanig mod Allahs lov, de Ti Bud, og hvilede efter det fjerde bud!
”Hvis de i alle dele ville følge Tora og Evangeliet og det som er åbenbaret for dem af deres Herre [med denne Koran], ville de nyde alle himmelens og jordens gaver. Bland dem findes sådanne som følger en lige kurs uden overdrivelser eller afvigelser, men mange af dem begår forkastelige handlinger.” Sura 5:66 Al-Ma’idah.
Altfor ofte hylder menneskene Allah med læberne, samtidig med at de af hjertet og livsførelsen har fjernet sig fra Ham. Isa al-Masih ibn Maryam sagde for længe siden: ”Dette folk ærer mig med sine læber, men deres hjerter er langt fra mig.” Injeel Mattæus evangelium 15,8.
Lydighed mod Allahs ord er altid det sikre kendetegn på, at vi virkelig tilbeder Allah. Alt andet, end fuldstændig lydighed mod Hans Ord, er en hån og hykleri.

Babylon er faldet, er faldet
Himmelens andet budskab i endens tid, som fremføres af den anden engel, tilkendegiver for verden, at kirkesamfunden, som en gang i tiden vandrede i sandheden, har afveget fra den rette stige. De er årsag til, at ”jorden og dens indbyggere tilbeder” {jævnfør Åbenbaringens bog 13,12} ifølge lærer indstiftet af mennesker, i stedet for at adlyde Allahs Ord. Nu for tiden læres obligatoriske påstande ud af den Katolske Kirke, de fleste andre kristne samfund og af andre religioner verden over.
Jesus sagde: ”… De dyrker mig forgæves, eftersom de lærer at de forkynder er menneskebud.” Injeel Markus evangeliet 7,7. Vi skal her tage nogle få, korte eksempler op på de fejlagtigheder, som har fejet over hele verden.
For det første, lærer man nu, at Allah ikke er så nøje med, hvad man spiser. I særdeleshed vil man gøre gældende, at Allah ikke længere gør nogen forskel mellem det rene (hallel) og det urene (haram).
Altså spise man svinekød af fuld appetit. Dette vanvid har bevirket usigelig sorg. Visslig viser de Hellige Bøger, at menneskene vægrer sig ved at spise eller røre ved visse dyr.
En fuldstændig fortegnelse over de dyr, som Allah betegner som haram, findes i Tora Tredje Mosebog, kapitel 11. I korthed, er de urene eller haram dyre alle kameler og samtlige anden fireføddede dyr, som ikke både tygger drøv og har klove; kaniner, harer og alle anden gnavere; svin og gris; fisk uden både finner og skæl; og alle rovfugle. Det er den Katolske Kirke og dens nære følgesvende, som ikke gør forskel på de rene og urene dyre.
Man tror også, at vi trygt kan drikke alkohol efter behag. Alkohol drikkes af præsten til og med under det religiøse ritual, som kaldes for ”mæssen”. Det her er forbudt ved Allahs Ord, men er forkastet og glemt.
Tydelige ord herom er blevet skrevet: ”Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom.” Ordsprogenes bog 20,1.
En anden fejl er, at Maryam, Jesu mor, tilbedes som Gud. Der rettes bøn, tilbedelse, til hende bøjes knæ for billeder af hende, og appellerer om indgriben. Dog er Allahs Ord entydige:
”Du må ikke have andre guder end mig.” Tora Anden Mosebog 20,3.
På trods af at Maryam døde for længe siden og hviler i graven, råder der forvirring om hende. Nogle beder til hende på grund af ”åbenbaringer”, eller spiritualistiske ytringer viste hende, hvordan hun menes at samtale med dem på jorden. Det her er et livsfarligt bedrageri og en svær fristelse fra Iblis.
”De er ondskabsfulde ånder som gør tegn….” Åbenbaringens bog 16,14.
En til løgn er, at buddet om hvile på ugens Hellige, syvende dag - as-Sabt, Sabbaten, eller Lørdag - ikke længere skulle være gyldigt, og at Søndagen, dagen for hedningernes soltilbedelse, skulle have erstattet Allahs Sabbat. Det her bedrageri har taget næsten hele verden til fange.
”… I skal holde mine sabbatter, for sabbatten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, HERREN, som helliger jer. I skal holde sabbatten, for den er hellig for jer. … I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile og helliget HERREN…” Tora Anden Mosebog 31,13-17
Men i dag ser vi, i næsten i hele verden, at forretninger holder lukket om Søndagen, første ugedag! Det påstås at Sabbaten kun er til for jøderne, men buddet blev givet langt tidligere end der fandtes nogen jøder.
Ytterligere et bedrageri er anvendelsen i mange kirker af afgudebilder gjort i træ, sten, sølv og guld for at tilbede Gud. Dette her gøres i oprør mod, eller i uvidenhed om, Guds andet budord: ” Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise god hed i tusind slægtled.” Tora Anden Mosebog 20,4-6.
Gøre sig afgudebilleder og bruge dem, for at tilbede Allah, er klart og tydeligt strengt forbud.

Meget alvorlige fejl om døden
En anden falsk lære, som har bragt mange til fald, er at når en person dør og lægges i graven, er han egentlig ikke død. Mann tror i almindelighed, at kommunikation kan forekomme mellem de døde og de levende. Dette er en skæbnessvanger løgn fra Iblis og et livsfarligt lærepunkt, thi de Hellige Bøger siger entydigt, at de ”døde ved ingenting” - ikke en gang Maryam.
” For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De har ingen løn, for deres navn er gået i glemme. Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.” Prædikeren 9,5-6.
Hvis de døde ikke ved noget, hvorfor skal vi da søge deres vejledning? Guds Ord siger, at de sover, uden at kende til alt det, som sker rundt omkring dem, og vil gøre det helt til opstandelsen. Dette bekræfter de Hellige Bøger:
” De døde lovpriser ikke HERREN, de som gik ned i stilheden.” Salme 115,17.
” Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.” Prædikeren 9,10.
”Når de siger til jer: ’Siger man til jer: ’I skal søge til dødemanerne og til sandsigerne, der hvisker og mumler; skal et folk ikke søge til sine guder, til de døde til fordel for de levende?’” Esajas 8,19.
Ved tidens afslutning vil der ske en opstandelse fra de døde; frem til dette vil samtlige døde sove.
” men har mennesker lagt sig til hvile, rejser de sig ikke; de vågner ikke, før himlen forgår, de vækkes ikke af søvnen. Gid du ville gemme mig i dødsriget, skjule mig, til din vrede har lagt sig, sætte en frist og så huske mig igen! Kan en, der er død, få liv, da ville jeg holde ud alle min trængsels dage, til afløsningen kom. Du skulle kalde, og jeg ville svare, du skulle længes efter dine hænders værk.” Job 14,12-15.
” Dine døde bliver levende, deres lig står op. I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug”. Esajas 26,19.
” Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.” Første Korintier brev 15,51-53.
Af disse få fejlagtigheder ser vi, at den djævelske Iblis har givet menneskene Babylons berusende ”vin” at drikke, for at de skal blive forvirrede og være utro mod Gud. Guds Hellige Bøger er sat til side til genstand for menneskelige teorier og lærer. Oh, hvor Iblis bedrager hele verden med sine udspekulerede list, og hvor få er der, som indrømmer at tro på løgnen. Hvor få er der, som indrømmer have hoppet i forkerte bås!

Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede...
Når vi fortsætter vor granskning af den mest alvorstunge advarsel, som nogensinde er formidlet til menneskeheden siden Noas tid og den store vandflod, bliver vi opmærksom på, at den af Allah til Isa al-Masih ibn Maryam givne Åbenbaring - som blev nedskrevet af Yahya for kommende slægter - indeholder nogle af de mest ligefremme ord, som Allah har ytret til menneskeslægten. I det tredje budskab for endens tid til jordens indbyggere forvarsler den af Himmelen udsendte engel højlydt om dommen og advarer desuden verdens beboere for, at tage imod ”dyrets mærke” i den sidste tid.
”Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.” Åbenbaringens bog 14:9-10.
Hvad indebær det, at ”tilbede dyret”? Hvad betyder det, at tage imod dets ”mærke” på panden eller på hånden? Og hvad er Allahs vredes vin? Vi skal forsøge, at besvare disse spørgsmål på de få tilbagestående sider. Husk altid på, at spørge Allah i oprigtig bøn (du’a) om dette og andre livsspørgsmål, som Du behøver svare på. Han er lige så rede og villig, til at vise os forståelse, som Han var mod fortidens Daniel, da han behøvede forstå synet i en profeti.
” jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse … Giv agt på ordet, så du forstår synet:” ” Du skal vide og forstå ….” Daniels bog 9,22. 25.
Vi kan dele Daniels forvisning om, at Gud skal lade os forstå forudsigelserne i Åbenbaringens bog. Bogen fortæller for os, at: ” Hele jorden fulgte dyret med undren [at dyrets magt var genoprettet] og viste dyrets sin troskab.” Åbenbaringens bog 13,3
Ja, faktum er, at dyret og dets efterfølgere vil forsøge, at beherske hele verden. Vi læser, at dyret også kommer at nå fremgang - foruden mod dem, som vægrer, sig ved at tage imod dyrets ”mærke”.
” Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog.” Åbenbaringens bog 13,7-8.
Til sidst vil påbuddet udgå om at, ingen skal købe eller sælge eller forsøge sig, om de ikke har et bestemt ”mærke” i panden, eller på hånden: ”så at ingen kan købe eller sælge end den som har mærket, dyrets navn eller dets navns tal.” Åbenbaringens bog 13,17.
Altså vil dette system forsøge, at kontrollere hele verden, først gennem bedragerier og underværker, siden gennem økonomisk afpresning, og til sidst gennem dødstrussel. Påbuddet vil blive udfærdiget om, at: ”… lade alle dem dræbe som ikke tilbad dyrets billede [adlyde dens love].” Åbenbaringens bog 13,15.

Hvem er "dyret"?
For at vi ikke skal ”tilbede dyret”, må vi først vide, hvad dyret står for og hvem det er. I Bibelens profetier er et ”dyr” en nation eller jordisk magt. Vi finder magten dyret benævnt for første gang i Daniels bog under titlen ”det lille horn”. Daniels bog 7,8; 8,9. Dette er den magt, som skulle komme at ”tragte efter at ændre tider og lov”. Daniels bog 7,25.
Siden finder vi i Isa al-Masihs Åbenbaring, at samme jordiske magt beskrives som et dyr - og et forunderligt sådant desuden! Det beskrives i Åbenbaringens bog 13,1-2: ”Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke.”
Den sidste mening må vi aldrig glemme! Det var ikke Allah, som gav dyret dets magt og myndighed, men Iblis, Djævelen.
Dette ”dyr” eller jordiske magt, som er beskrevet så præcist, er pavedømmet i Rom.
Pavedømmet går i spidsen for et religiøs system, som til en begyndelse var rent, men som med tiden blev forvrænget og urent, ved til sin religiøse udøvelse og sine trospunkter tilføje læresætninger og ritualer fra hedenskabet. Der ophøjes menneskers traditioner og kirkens love overfor Guds Ord og lov. Dette frafaldne religiøse system har spredt sin lære jorden rundt. Pavevældet fremstilles på følgende tolv måder flere steder i de Hellige Bøger:
”et lille horn”: Daniels bog 7 og 8.
”lovløshedens menneske”: Andet Tessaloniker brev 2,3.
” en konge med hårdt ansigt, en der forstår sig på rænker.”: Daniels bog 8,23.
En kvinde ”iklædt i purpur og skarlagen”: Åbenbaringens bog 17,4.
”den store skøge”: Åbenbaringens bog 17,1;19,2.
”dyret”: Åbenbaringens bog 13-17. 19. 20.
”sekshundredeogseksogtres”: Åbenbaringens bog 13,18.
”det store Babylon”: Åbenbaringens bog 17,5; 18,2.
”moderen til skøgerne”: Åbenbaringens bog 17,5.
”lovløshedens hemmelighed”: Åbenbaringens bog 17; Andet Tessalonikerbrev 2,7.
” jordens afskyeligheder”: Åbenbaringens bog 17,5.
”Antikrist”: første Johannes brev 2,22; 4,3.
Som det er sagt tidligere, er tilbedelse selve stridsspørgsmålet, og Djævelen virker gennem dette falske system, for at sikre sig selv verdens menneskemassers tilbedelse.
Alt dette vil handle om, hvordan vi vil tilbede Gud efter den katolske ordning, hvor man hylder paven og afstår fra arbejde om Søndagen, den paveinstiftede ”hviledag”, eller om vi vil ære Allah, ved at afstå fra arbejde på den dag, som Han oprindelig reserverede den til under skabelsesugen. Denne Hellige dag er ugens syvende døgn, den virkelige ”Sabbatsdag”.

Hvilesabbaten
Her følger en kort redegørelse fra Tora for jordens skabelse og historien om Sabbatens hvile, som Allah Selv indstiftede.
” Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.”. Tora Første Mosebog 2,1-2.
Af dem, som i det svundne blev betroet Guds Ord, blev dette forventet”… ’Tøv ikke med dette uden at kundgøre det for menneskene!’ Men de kastede løftet fra sig og solgte det for en ussel slant - ja, ynkelig er deres gevinst af denne byttehandel!” Sura 3:187 Al ’Imran.
Bibelens Skrifter skulle ”kundgøres” for menneskene, men ikke en eneste religiøs indstiftelse har våget på, at forfalske Guds Hellige og fuldendte Ord. Allah har aldrig givet nogen denne opgave, men folk er blevet så tilvandt med ”traditionen”, at helligholde den hedenske Søndagen, at det er vanskeligt for dem, at påtage sig sandheden.

USA i Bibelens profeti
”Og jeg så et andet dyr stige op fra jorden. Det havde to horn som et lam men talte som en drage. Det udøver det første dyrets hele magt overfor det og [tvinger gennem lov] jorden og dets indbyggere at tilbede det første dyr, hvis dødelige sår er blevet lægt.
Det gør store tegn og får til og med ild til at falde fra himlen ned på jorden under menneskenes åsyn. Gennem de tegn har det fået magt at gøre overfor dyret fører dem vild som bor på jorden. Det befaler jordens indbyggere at gøre et billede af dyret, som fik et sår af et sværd men levede.
Og det fik magt til at give livsånde til dyrets billede, så at billedet til og med kunne lade dem alle dræbe som ikke tilbad dyrets billede. Og det tvinger alle, små og store, rige og fattige, frie og trælle, at tage imod et mærke på højre hånd eller på panden, så at ingen kan købe eller sælge end den som har mærket, dyrets navn eller dets navns tal. Her gælder det at være vis. Den som har forstand må udregne dyrets tal, thi det er en menneskes tal. Og dets tal er sekshundrede og seksogtres.” Åbenbaringens bog 13,11-18.
Det andet dyr i Åbenbaringens bog 13, hvilket træder frem fra jorden, fremmer mange af Roms vildfarelser og gør fælles sag med denne frafaldne magt, hvorved det går i fremmeste række, for at gennemtvinge den falske hviledag i sit eget land og i den øvrige verden. Dyret med horn som et lam teer sig kristent, men Bibelen advarer, at det vil tale som en drage - som Iblis. Hvoraf fremgår den roll, som USA og protestantismen kommer til at spille ved tidens afslutning.
Med hjælp fra amerikanske lovgiver vil de frafaldne religiøse ledere at gennemføre en lov, som går direkte imod Guds lov. I trods mod Allah, vil de at forsøge, at tvinge Søndagens helligholdelse i hele verden, hvorigennem de vil forkaste Guds sande hviledag.

I verdens sidste time
Menneskene er blevet dristige overtrædere. Verdens indbyggere har næsten fyldt sin ondskabs bæger. Verden er næsten nået det punkt, hvor Allah vil lade ødelæggeren iværksætte Guds straf over den. Menneskers lovs erstatning af Allahs lov, ophøjelse af Søndagen i Sabbatens sted - blot gennem menneskelig myndighed - bliver den sidste agt af dramaet. Når erstatningen bliver verdensomspændende, vil Allah at vise Sig. Han vil rejse Sig i Sit majestæt, for at ryste jorden i dens grundvold. Han vil træde frem fra Sit tempel, for at straffe verdens indbyggere for deres ondskabsfuldhed, og jorden vil da røbe sit blod, og kommer ikke længere at skjule sine dødede.
Disse begivenheder ligger ikke så langt bort. Således lever vi under farefyldte tider, ikke kun økonomisk og samfundsmæssigt, men vi svæver også i stor, andelig fare. Vi må vende tilbage til Allah og nogle give agt på Hans Skrifts Hellige Bøger. At vælge den frafaldne Katolske Kirke og de faldne protestantiske kirkers lære i stedet for Allahs undervisning, er at vælge katastrofalt forkert og forsætte sig selv i den værste knibe.
Bibelen forklarer for os, at de, som til sidst tager imod dyrets mærke, også vil rammes af Allahs vrede ublandet med nåde. De vil adlyde menneskers love i stedet for Allahs lov. Mod dette advarer Allahs Ord entydigt:
”skal han [den, som godtager og fremmer Søndagen og andre vildfarelser] også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.” Åbenbaringens bog 14:10.
Her råder den Hellige Koran Bogens Folk: ”Om efterfølgerne af ældre tiders åbenbarelser ville tro [helt og fuldt] og frygte Gud, skulle Vi helt vidst forlod dem deres dårlige handlinger og føre dem til lyksalighedens haver.” Sura 5:65 Al-Ma’idah.
”Om de blot” havde lyttet på Bogen (Bibelen) og ladet Allahs lov i fred, og adlydt den, men ikke….
De forsøgte, at forandre det Hellige og ukrænkelige. Nu hviler Allahs mishag over dem, som opmuntrede til forfalskningen af Hans lov.
”Sig: ’I står ikke på [fast] grund, efterfølgere af ældre tiders åbenbarelser {Bogens Folk}, så længe I ikke [i alt] følger Tora og Evangeliet ligesom det som jeres Herre [nu] har åbenbaret for er.’” Sura 5:68 Al-Ma’idah.

Så ungå dyrets mærke
Vi må beslutte os for, at følge Allahs Hellige lov sådan den står skrevet i Tora, i den form Mose fik den på Sinajbjerget.
”Og Vi gav ham {Mose} forskrifter om alt [indridset] på [Lovens] tavler med formaninger og udførlige forklaringer i alle emner. Og [Vi sagde:] ’Hold med meget fast ved alt dette og befal dit folk at [i alle situationer] vælge den bedste [af de vej som anvises der].’” Sura 7:145 Al-Araf.
I dag stiller Allah alle mennesker samme spørgsmål, som Han stillede til Mose for længe siden:
”’ Hvor længe vil I nægte at holde mine befalinger og love?” Tora Anden Mosebog 16,28.
Vor eneste tryghed består i, at adlyde og respektere Allahs samtlige bud, deriblandt det fjerde om at hvile på Sabbatsdagen, for at holde den hellig. Allahs pagt, skrevet i sten, har altid indbefattet Hans skabede væsens iagttagelse af Hans lags bud.
”I skal holde mine bud og følge dem. Jeg er HERREN.” Tora Tredje Mosebog 22,31.
”… fordi du adlyder HERREN din Gud og holder alle hans befalinger, som jeg giver dig i dag, og gør, hvad der er ret i Herren din Guds øjne.” Tora Femte Mosebog 13,19.
En god samvittighed kræver, at vi villig vandrer efter samtlige Allahs bud.
” I skal være helhjertet med HERREN vor Gud, så I følger hans love og holder hans befalinger, som I gør i dag.’” Tora Første Konge bog 8,61.
”Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker!” Prædikeren 12,13
Mod hvilke bevarer Allah Sin pagt?
”… Gud… som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine befalinger! …” Daniels bog 9,4.
Isa al-Masih ibn Maryam sagde til os: ”… vil du gå ind til [det evige] liv, så hold budene!’” Injeel Mattæus evangelium 19,17.
”Dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud. Og hans bud er ikke byrdefulde.” Injeel første Johannes brev 5,3.

Kan syndige væsener holde Allahs Hellige lov?
Hvis vi ydmygt underordner os Allah og Isa al-Masih, som Han sendte ned fra Himmelen, modtager vi kraft til, at gøre Hans evige vilje. Da vil Allah at ”… sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder!…” Hebræerbrevet 13,21.
Hvorfor gør Allah dette? Jo, Han har lovet at gøre noget, som vi ikke end kommer i nærheden af at formå dette. Allahs Ånd må virke i vore liv, for at virkeliggøre Hans vilje. Hvis vi således underordner os Ham helt og fuldt, vil Han at virkeliggøre Sin Hellige vilje for Dig og mig. Hvis vi går med på det, vil Gud skrive Sin Hellige og retfærdige lov i selve vore hjerter, og vi vil leve efter den. Da vil vi at få kraft til, at følge Hans Hellige lov.
overalt i hele verden tramper menneskene Allahs ukrænkelige lov i snavset.
”Nej, dette er den pagt som jeg efter denne tid skal slutte med [det åndelige] Israels hus, siger HERREN: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.” Tora Jeremias 31,33.
Der har vi dette fra Injeel, hvor Allah tænker at virke for alle, som lader Ham gøre det. For mange år siden skrev Gud Sin Hellige lov på stentavler, men i vor tid ønsker Han, at indgyde den i vore villige hjerter og sind.
”»Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem; når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre.…” Injeel Hebræerbrevet 10,16.
Det er vor alvorstunge og oprigtige bøn (dua), at alle, som læser dette blad, skal give Allah lov til, at skrive Sin rene lov i deres hjerter og sind.

Bogens Folk og forbundet
”NÅR GUD sluttede forbund med dem som tog imod åbenbarelsen tog Han løfte af dem [med ordene]: ’skjul ikke dette uden kundgøre dette for menneskene!’ Men de kastede løftet bagud og solgte det for en ussel slant - ja, ynkelig er deres gevinst af denne byttehandel! ” Sura 3:187 Al ’Imran.
Hvorfor verificeres dette i foreløbne? Jo, da Katolske Kirke herskede over verden under svundne århundreder, indførte dets ledere denne bestemmelse:
”At læse Bibelen, at forkynde den eller høre den forkyndtes eller til og med bare at tale om den var tilstrækkeligt for at føre nogen til døden på bålet. Der var også dødsstraf for at bede til Gud i enkeltheder, at undlade at bøje knæ for et helgenbillede [afgud] eller at synge en salme.” The Great Controversy, s. 240.
Lederne indenfor den Katolske Kirke udøvede kontrol over konge og bonde under den Mørke Tidsalder, hvorigennem de sikrede sig magt til sig selv.
”… Under hundredevis år har det været forbudt at sprede Bibelen. Mennesker fik ikke tilladelse til at læse den eller at have den i deres hjem. Skruppelløse præster og prælater tolkede deres lære til støtte for deres egne krav. Dette medførte at paven næsten overalt erkendtes som Guds stedfortræder på jorden og havde magt over både kirke og stat.” Samme, s. 51.
Og på den måde vanæres og Bibelen og blev forladt, eller som den kaldes i den Hellige Koran: ”Vægten” der gælder rigtigt og forkert.
”Vi sendte Vore profeter med klare beviser [om sandheden] og med dem sendte Vi Skriften og en Vægt for at [hjælpe] menneskene til at handle ret….” Sura 57:25 Al-Hadid.
Husker du, hvad som Mose (Musa) fik i ørkenen?

ناَقْرُفْلاَوباَتِكْلاىَسوُماَنْيَتآذِإَو
نَوُدَتْهَتمُكَّلَعَل

”Og [husk] at Vi åbenbarede Skriften for Moses og en målestok hvormed ret kan måles og skilles fra uret så at I fik vejledning”. Sura 2:53 Al-Baqarah.
Det pavelige Rom har endog forsøgt, at gøre sig af med Skrifterne og ”målestokken” for rigtigt og forkert. Ja, ledende mænd indenfor dem Katolske Kirke, eller pavedømmet, har forvansket Skriftens ord og fejlfortolket dem.

Er Allahs ældgamle ord blevet forvansket?
”Men de som fremturede i synd satte andre ord i stedet for det som de opfordres til at sige, og Vi lod en straf ovenfra ramme [disse] syndere på grund af deres trods og ulydighed.” Sura 2:59 Al-Baqarah.
Den forvanskede anvendelse og fortolkning af Guds Ord var forudsagt af fortidens profeter. Der skulle fremtræde et system, som skulle foresætte med at ændre på Allahs Hellige lov og Ord. Hør, hvad fortidens profet Daniel har at anført:
”Denne [magt det lilla horn, eller pavevældet] skal tale imod den Højeste {tale store ord mod den Højeste. King James Version} og angribe den Højestes Hellige. Han skal lægge sig på sinde at forandre Hellige tider og love, og de skal gives i hans hånd under en tid og tider og en halv tid.” Daniels bog 7,25.
Esajas, en profet i fortiden, som gik forud for Daniel, forudså også vor tid. Læg mærke til hans ord:
” Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt..” Esajas 24,5.
King James Version formulerar det således:
”Jorden ligger uren under sine beboere; thi de har overtrådt lovene, forandret forskrifterne, brudt det evige forbund.” Esajas 24,5.
Hvad er forvansket i Allahs Ord? Jo, Hans Hellige lov, de Ti Bud, tillige med andre guddommelige anvisninger fra Allah, som har fået nye tolkninger.
Hvor er dan Allahs bud ramt af vor ”trods og ulydighed”? Sura 2:59 Al-Baqarah. Her følger blot nogle eksempler, hvoraf nogle har påtalt tidligere:
Den Katolske Kirke har beordret helligelsen af Søndagen, den hedenske dag for soltilbedelsen, i steldet for Sabbaten, Allahs ukrænkelige hviledag (As-Sabt).
Uren mad, såsom flæsk (svinekød) og føde fra andre urene (haram) dyr betragtes ikke længere som uren eller haram.
Afgudsbilleder anvendes under gudstjenesterne indenfor den Katolske Kirke.
Spil om penge og drikkeri af alkohol forbydes i de Hellige Bøger, men mange trobekendere føler sig efterhånden for noget sådant. Præsterne bruger rent ud alkohol under den Katolske Kirkes messe. Maryam (Maria) afguddyrkes og tilbedes, som om hun vore guddommelig. Hvem har sagt til de kristne, at de skal tilbede Maria som Gud? Sura 5:115-116 Al-Ma’idah. Det var ikke Isa al-Masih, som gjorde dette, men de afgudsdyrkende ledere for det katolske eller pavelige frafald.

قَحْلانوُسِبْلَتمِلبِاَتِكْلالْهَأ اَي
مُتْنأََوقََّحْلانوُمُتْكَتَولِِطاَبْلاِب
نَوُمَلْعَت
”Efterfølgerne af ældre tiders åbenbaringer {Bogens Folk, kristne}! Hvorfor iklæder I det sande med løgn og gemmer sandheden for bedre vidende?”
Sura 3:71 Al ’Imran
Nu er tiden inde til alle verdens folk, at gå tilbage til Allahs Hellige lov, sådan den formidledes til menneskeheden for længe siden. Dens bud havde det gamle Israel glemt bort under tiden som trælle i Ægypten. Siden havde de sluppet derfor, måtte Allah mide Moses og Israels børn om disse retfærdige forskrifter. Mose kaldtes op til Sinaibjergets højder, der fik han den Hellige lov i form af stentavler, som Allah personligt havde skrevet Sin lov på, så at alle på ny kunne læse og studere den.
Snart kommer et påbud som spredes jorden rundt:
”Og det [det lamlignende dyr, USA] alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal.” Åbenbaringens bog 13,16-17.
Lydighed mod det pavelige bud, at ophøre med unødigt arbejde på den falske hviledag, kære ven, er det iagttagbare ”mærke for frafald”, ”mærket for [lydighed mod] dyret.”
Hvem kommer at tage imod det? Hvem kommer til at stå imod det? Hvem kommer at forholde sig trofaste mod Allah og Hans Hellige lov? Hvem vil forsvare sandheden, medens ånden i deres nærhed falder det åndelige? Hvad kommer Du til at gøre?

GUDS LOV: TORA
Her følger Allahs Hellige lov, som den fremstår i Tora.
I- ”Du må ikke have andre guder end mig.”
II- ”Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise god hed i tusind slægtled.”
III- ”Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.”
IV- ” Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Der for har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.”
V- ”Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.”
VI- ” Du må ikke begå drab.”
VII- ” Du må ikke bryde et ægteskab.”
VIII- ” Du må ikke stjæle.”
IKS- ” Du må ikke vidne falsk mod din næste.”
KS- ” Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.” Tora Anden Mosebog 20,1-18.
Allahs ukrænkelige lov gæller for al tid, i al evighed, og for alle nationer og folk, som skal adlyde den. Allah har alvorligt sagt:
”Jeg bryder ikke min pagt, jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet.” Zabur Salme 89,35.

GUDS LOV: INJEEL
Herunder står Allahs Hellige lov ifølge evangeliet/Injeel:
I- ” Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’” Mattæus evangelium 4,10.
II- ” Kære børn, vogt jer for afguderne!” ”Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde.” Første Johannes brev 5,21; Apostlenes gerninger 17,29.
III- ”for at Guds navn og læren ikke skal blive til spot.” Første Timoteus brev 6,1.
IV- ”Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat.” ”’Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.’” ” For et sted har han sagt således om den syvende dag: Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger.” ”Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine.” ” I ham blev alting skabt i himlene og på jorden”. Mattæus Evangelium 24,20; Markus evangelium 2,27-28; Hebræerbrevet 4,4; 9-10; Kolosserbrevet 1,16.
V- ”Ær din far og din mor!”. Mattæus evangelium 19,19.
VI- ”du må ikke begå drab”. Romerbrevet 13,9.
VII- ” du må ikke bryde et ægteskab”. Mattæus evangelium 19,18.
VIII- ”Du må ikke stjæle”. Romerbrevet 13,9.
IX- ”Du må ikke vidne falsk” Mattæus evangelium 19,18.
X- ”Du må ikke begære!” Romerbrevet 7,7. ” Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.” Romerbrevet 3,31. ”Sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.” Lukas evangelium 23,56.
Angående Sabbaten på den ny jord:
” For ligesom den nye himmel og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit ansigt, siger Herren, sådan skal jeres slægt og jeres navn bestå. Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatten skal alle mennesker komme for at tilbede mig, siger HERREN.” Esajas 66,22-23; se Markus evangelium 2,27-28.

GUDS LOV: DEN HELLIGE KORAN
”Og [mindes] hvor Vi sluttede Vor pagt med jer med Sinai bjerg som vidne [og sagde]: ’Hold med al kraft fast ved det som Vi har åbenbaret for jer og adlyd [dets forskrifter]!’” Sura 2:93 Al-Baqarah.
”det er Ham som åbenbarede Tora… til vejledning for menneskene og det er Ham som har åbenbaret den målestok med hvis hjælp ret kan måles og skilles fra uret.” Sura 3:3-4 Al ’Imran.
1- ”Jeres Herre har befalet, at I ikke skal dyrke nogen andre end Ham.…” Sura 17:23 Al-Isra.
”… Gud…. Nej, der findes ingen gud end Han….” Sura 35:3 Fatir.
2- ”… Hold jer på afstand fra de smudsige [synden at dyrke] falske guder”. Al-Hadjdj 22:30.
”De satte medguder ved Guds side og ledte derigennem [ånden] bort fra Hans vej….” Sura 14:30 Ibrahim.
3- ”GUDS er fuldkommenhedens skønne navn; anråb Ham altså med disse [navne] og hold jer på afstand fra dem som misbruger dem….” Sura 7:180 Al-Araf.
4- ”… Gud som skabte himlene og jorden på seks dage…. Sol, måne og stjerner adlyder Hans bud. Skabelsen er Hans og Han befaler over alt….” Sura 7:54 Al-Araf.
”… Vi fordømte sabbatsbryderne….” Sura 4:47 An-Nisa.
”… Vi formanede dem: ’Bryd ikke med sabbatsbuddet!’” Sura 4:154 An-Nisa.
5- ”…vis godhed mod [jeres] forældre… og tal altid høfligt og venligt til dem.” Sura 17:23 Al-Isra.
6- ”… tag ikke andres liv - Gud har forklaret [livet] helligt -….” Sura 6:151 Al-Anam.
7- ”Hold jer borte fra [alle fristelser til] utugtige handlinger! Sådant er… en ond vej.” Sura 17:32 Al-Isra.
8- ”… at ikke stjæle….” Sura 60:12 Al-Mumtahina.
”Men hvis tyven angrer og gør bod og bedring, viser Allah ham forladelse….” Sura 5:39 Al-Ma’idah.
9- ”… afhold jer fra løgnagtig tale.” Sura 22:30 Al-Hadjdj.
”... Gud vejleder ikke sådanne som sløser sin sjæl væk gennem… løgne.” Sura 40:28 Ghafir.
”Og mæt med fuldt mål når I måler, og vej med retvis vægt….” Sura 17:35 Al-Isra.
10- ”Kast altså ikke et begærligt blik….” Sura 4:32 An-Nisa.
”… Vi gav ham forskrifter om alt [indridset] på [Lovens] tavler med formaninger og udførlige forklaringer i alle emner. Og [Vi sagde:] ’Hold med kraft fast ved alt dette og befal dit folk at [under alle forhold] vælge den bedste [af de veje som anvises der].’” Sura 7:145 Al-Araf.
”Efter [disse profeter] sende Vi Jesus, Marias søn, med bekræftelse af alt det som endnu bestod af Tora og Vi skænkede ham Evangeliet, som gav vejledning og lys og bekræftede det som endnu bestod af Tora - der fandtes vejledning og formaninger til de gudfrygtige.” Sura 5:46 Al-Ma’idah.
”Vi viste nu Abraham [Vort] herrevælde over himlene og jorden, for at han skulle blive fuldt overbevist. Sura 6:75 Al-Anam.
Allah ”… som giver [mennesket] hendes rette mål {har stiftet love} og derefter leder hende på ret vej….” Sura 87:3 Al-Ala.

GUDS LOV FORVANSKET AF PAVEKIRKEN
Herunder står Guds lov i Katolske Kirkes forvanskede form.
I- ”Jeg er HERREN, din Gud. Du skal have andre guder end mig.” (Læg mærke til, at det ander budet - som står skrevet i Tora, Injeel og Koranen - forbyder tilbedelse af billeder og afguder. Her har dette dog udeladt!)
II- ”Du skal ikke misbruge HERRENS, din Guds, navn.”
Ill- ”Husk hviledagen, så at du helliger den.”
A Doctrinal [Catholic] Catechism, side 174, indeholder følgende spørgsmål og svar:
”Q. -Har Du noget andet belæg for, at Kirken har magt, at indrette påtvungede højtider?
A. -Havde den ikke sådan magt... kunde den ikke have byttet helligholdelsen af Lørdagen, den syvende ugedag, ud med helligholdelsen af Søndagen, den første ugedag, en forandring uden bibelsk støtte.”
IV- ”Ær din far og din mor.”
V- ”Du må ikke slå ihjel.”
VI- ”Du må ikke begå ægteskabsbrud.”
VII- ”Du må ikke stjæle.”
VIII- ”Du må ikke bære falsk vidnesbyrd mod din næste.”
IKS- ”Du må ikke begære til din næstes hustru.”
KS- ”Du må ikke begære til din næstes ejendomme.” The Convert’s Catechism of Catholic Doctrine, s. 50
"HAN TRAGTER EFTER AT ÆNDRE TIDER OG LOV.". Daniels bog 7,25.
”…lovløshedens menneske... som hæver sig over alt som kaldes gud eller helligt, så at han sætter sig i Guds tempel og siger sig være Gud.” Andet Tessalonikerbrev 2,3-4.
Kære ven, alle de Hellige Bøger og Koranen siger det samme om Allahs ukrænkelige lov. Kun de Katolske Kirkes skrifter skiller sig ud i dette tilfælde. Det andet bud forbyder tilbedelse af billeder og afguder har de taget bort i sine skrifter, og hviledagsbuddet er forkortet, så at Skaberen og Hans virkeliga hviledag ikke længere bliver fremstillet. Alverdens folk må vende tilbage til Allahs egentlige lov, som er uforanderlig. Det er forfatterens ønske, at Allah skal velsigne Dig rigeligt, i det at vi forsøger, at genspejle Guds karakter, når vi nu nærmer os verdenshistoriens sidste dage.
afgrænsninger eller definitioner: Allah: Muslimernes navn på det Højeste Væsen, eller Gud. (Arabisk: Allah.)
Hedning: Person, som ikke tror på Bibelens eller Koranens Gud, person, som ikke er kristen, jøde eller muslim. Se: World Book Dictionary, Bind 1; udgiver af World Book Encyclopedia.

Send Dine kommentarer og ønsker til adressaten nærmest Dig: