En fast grund .se

   


Forside

E-post Sundstad
E-post Pedersen



Missionsfoldere

Forskellige dokumenter

af L Wiberg

Tidsåldrarnas Längtan

Bibellæsninger for Familjekredsen.

Magasinet med svenska övers.

Guds folk i kirse

Livets Löv

Den stille budbringer

Forelæsninger om Fremtiden

Traktater af Vandeman

Muslimer studerer Bibelen



Giv en gave

tilbage

Undgå al Synd


Sura 6:120 Al-An’am
R.M. Harnisch
Traktat Nr. 9


I Guds den fordragelige og barmhjertiges navn: Fred være med Dig!

Måtte Allahs fred hvile over Dig og lade Ham vejlede Ditt liv. Vort emne i dag er Guds lov, ”sharia ya Allah” (de Ti Bud). Der er mange i dag, som siger, at Allah ikke har nogen lov! Også ibland de troende er der mange, som påstår det. Dagens mennesker lærer ikke, at respektere Guds lov. Kan mennesker dog virkelig leve uden lov?

En nation uden love …
Antag et øjeblik, at en nation vælger, at afskaffe alle sine love. Hver person er derfor fri, at gøre, hvad han vil. Kan vi forestille os et land uden trafiklove? Eller endnu værre, en nation, som berøver sit politi deres beføjelser, for at opretholde orden? Nej, det går ikke; skulle dette ikke medføre enormt kaos? Ingen skulle være sikker; livet ville forvandles til en scene uhyggelig skræk. Tyve skulle ikke tøve med, at tage andres ejendele uden at passe på deres liv. En sådan eksistens er helt enkelt utænkelig. Men af en eller anden grund findes der individer, som er af den opfattelse, at Guds Ti Bud ikke længere er bindende! forestil Dig selv dette: ”Allah bryder Sig ikke, om at jeg elsker andre guder”, eller ”det er i sin orden at stjæle”, eller ”hvad spiller det for rolle, om man lyver, eller ret ud tager sin næstes hustru eller ejendele”! Et sådant samfund skulle hurtigt falde sammen.

Mine venner, indser vi ikke, at årsagen til verdens nuværende tilstand er, at så mange blæser på Guds Ti Bud (sharia ya Allah), som de står skrevet i Tora (Anden Mosebog 20)? Sura 2:93 minder os om den udfærdigede lov. Sura 2:93 Al-Baqarah: ”Og [mindes] hvor Vi sluttede vort forbund med jer ved Sinai bjerg som vidne [og sagde]: ’Hold med al kraft fast ved det som Vi har åbenbaret for jer og lyd [des forskrifter]!’”

Måtte den Hellige Koran minde læserne om dette: ”’Hold med al kraft fast ved det {de Ti Buds Lov} som Vi har åbenbaret for jer og adlyd [dens forskrifter]”, om det ikke spillede nogen rolle? Skulle det ikke betragtes som blasfemi, når Muhammed løfter parolen frem om, at ”holde fast ved loven med al kraft”, om denne Hellige lov fra Allah dog krænkes i overfladiskhed til hverdag? Er det ikke på tide at vi er ærlige over for os selv og erkende, at, ja, således imødekomme Allahs lov! Den Hellige Koran maner at vi imidlertid, at undgå al synd:

”Men afhold jer fra at synde, uanset om synden begås åbenlys eller i hemmelighed. De som synder skal straffes med det som svarer til de synder som de begik.” Sura 6:120 Al-An’am.

For længe siden forstod de datidige mennesker i Østerland betydningen af udtrykket ”afhold jer fra at synde”. Disse gudfrygtige personer anerkendes i Tora. I Jobs Bob (Ayub) tales der om en mand med dette navn. ”I landet Us levede en mand som hed Job. Han var en from og retsindig man, som frygtede Gud og veg det onde [synden].” Job 1,1. Han betegnes af Allah som ”mægtigere end nogen anden i Østerland.” Job 1,3.

Hvordan kunne denne store mand have kendt til synden, hvis han ikke var blevet oplyst om den? Hvordan kan man vide, hvad synd er, hvis man ikke er blevet oplyst om Guds lov? Hvordan afgøres det, hvad som er synd? Vi behøver loven (de Ti Bud), for at forstå, vad synden er. (Injeel) Første Johannes brev 3,4: ”Enhver som gør synd bryder mod loven, thi synd er brud mod loven.”

Denne lov er til for menneskers lykke. Hvis menneskene overalt viste denne lov lydighed, respekt og agtelse, ville nutidens værdier kendetegnes af lykke, fred samt fryd. Allah ville æres vældigt, vore ejendomme ville respekteres, hvert liv vil betragtes som helligt og værnes sådan om. Nutidens samfund vil blive helt anderledes, hvis alle ærede Guds Ti Bud.

Allahs ti særlige bud…
Vi vil her gengive Guds Ti Bud, for at læseren skal se, at denne liste med Ti korte bestemmelser er Himmelens gave til menneskeheden. Vi ved, at loven fandtes langt før Mose ophold på Sinaibjerget. Tora siger nemlig, at Ibrahim, ”Guds ven”, adlød Allahs lov. Første Mosebog 26,5: ”Eftersom Abraham lyttede til min røst og tog vare på det jeg forordnede: Mine befalinger, forskrifter og love.’”

Her ser vi en mand fra fortiden, som var trofast mod Allah og som holdt fast ved og respekterede Hans love. Burde vi ikke følge eksemplet fra Ibrahim, som kaldes for ”et forbillede for menneskene”? Sura 2:124 Al-Baqarah. Eftersom menneskene havde glemt Guds lov, gentog Allah den for Moses på Sinais bjerg, for at minde os om den. For at få menneskene at forstå budenes betydning, skrev Allah dem Selv på stentavler. Herunder følger optegnelsen over de Ti Bud, som de findes i (Tora) Anden Mosebog 20,1-17.

”Og Gud talte alle disse ord: Jeg er Herren, din Gud, som har ført dig ud af Ægyptens land, ud trældomshuset.

1. Du skal ikke have andre gudar ved siden af mig.

2. Du skal ikke gøre dig noget billede eller noget afbillede af det som er oppe i himlen eller nede på jorden eller af det som er i vandet under jorden. Du skal ikke tilbede dem eller tjene dem. Thi jeg, Herren, din Gud, er en nidkær Gud, som fædrenes misgerning være straffet der rammer børnene, ja, tredje og fjerde slægtled, når man hader mig, men som viser nåde mod tusinde slægtled, når man elsker mig og holder mine bud.

3. Du skal ikke misbruge Herrens, din Guds, navn, thi Herren vil ikke lade den blive ustraffet som misbruger hans navn.

4. Tænk på sabbatsdagen så at du helliger den. I seks dage skal du arbejde og udrette alle dine gerninger. Men den syvende dag er Herrens, din Guds, sabbat. Da skal du ikke udføre noget arbejde, ejheller din søn eller din datter, dine tjenere eller tjenerinder eller dit hus, og ejheller fremmede som bor hos dig inden for dine porter. Thi i seks dage gjorde Herren himlen og jorden og havet og alt som er i dem, men på syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

5. Ære din far og din mor, så at du skal leve længe i det land som Herren, din Gud, giver dig.

6. Du skal ikke slå ihjel.

7. Du skal ikke begå ægteskabsbrud.

8. Du skal ikke stjæle.

9. Du skal ikke bære falsk vidnesbyrd mod din næste.

10. Du skal ikke begære din næstes hus. Du skal ikke begære din næstes hustru, ejheller hans tjenere eller tjenerinder, hans okser eller hans æsel eller noget andet som tilhører din næste.”

Således slutter listen over Allahs Ti korte regler. Fortegnelsen findes også i (Tora) Femte Mosebog 5,6-21 og på flere steder i hele Injeel.

Allahs forladelse…
Men måske har vi dette spørgsmål i vort hjerte og i vort sind: ”Hvad sker der, om nogen synder?” forlader Allah? Der findes en detaljeret traktat om dette emne (se Nr. 33, ”Allahs Kærlighed gennem Syndens forladelse”). Hvis en person synder og beder om forladelse, har Allah lovet at tilgive. Men vi mås komme med ønsket og være villige til, at omvende os fra det onde. Allah vil give anger. Han vil give os hjertesorg og overbevise os om, at vi ikke skal have mere med synden at gøre. Noter orden i Injeel: ”Ham (Isa al-Masih) har Gud ved sin højre hånd ophøjet som høvding og frelser, for at give omvendelse og syndernes forladelse for Israel.” Apostlenes Gerninger 5,31.

Allah giver os anger og forladelse gennem Isa al-Masih, som Han sende til jorden for vor skyld. Isa blev løsesummen for synden i menneskehedens navn. Han er Allahs store gave til os, vor fordel! Måtte vi tage imod denne gave og ikke afvise den, som sendes til jorden for os. Vi må ikke overskue dette punkt: Det er takket være Isa al-Masih, som vi bliver forladt! Tag imod Ham i Dit hjerte!

Isa al-Masih giver magt…
Vi går tilbage til en af fortidens store i Østerlandet, om hvem det siges, at han ”undveg det onde.” Job 1,1. Hvordan kom det sig sådan? Hvordan kan nogen afholde sig fra det onde? Er menneske mægtige nok i kampen mod Iblis (Satan)? Toraen giver os forklaringen: ”Så siger HERREN: forbandet er den mand som stoler på mennesker og søger sin styrke i det som er kød og hvis hjerte vender sig bort fra HERREN.” Jeremias 17,5.

Menneskene kommer blot til kort, om han stoler på sig selv. Vi kan ikke håbe på, at vi gennem os selv eller nogen anden skal kunne betvinge vor syndige natur. Det vi ikke klarer, må vi lægge på Allah gennem Ham, som Han har sendt til vor undsætning, Isa al-Masih! (Injeel) Johannes evangeliet 1,12: ”Men til alle som tog imod ham gav han ret at blive Guds børn, til dem som tror på hans navn.”

Er det ikke dette vi alle behøver, kraft? Kraft over synden i vore liv! Kraft til, at gøre det rette. Lyt, kære ven til Allah, det er i Isa al-Masih, som vi får kraft fra Allah. ”Om vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så at han forlader os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” (Injeel) første Johannes brevet 1,9.

Sura 11:52 Hud: ”Bed nu jeres Herre om forladelse for jeres synder, mit folk, og vend angerfuld tilbage til Ham. Da skal Han lade Sin velsignelse flyde over jer og Han skal lægge styrke til jeres styrke – men vend ikke tilbage til jeres [tidligere] syndige liv!’”