”’Bryd ikke med sabbatsbuddet’”

Sura 4:154 An-Nisa’

R. M. Harnisch
Traktat Nr. 7

Bismillah al-Rahman al-Rahim Assalamu’ aleikum!

Her følger et udmærket spørgsmål at studere: Bør muslimer helligholde Sabbatsdagen, ”Sabt”, som hviledag, hvorunder man afstår fra al arbejde? Mange inden for islam mener, at de Ti Bud, som blev skrevet med ”Allahs finger”, skal adlydes. Hvad mange imidlertid har forbigået, er faktummet, at et af de Ti Bud i mangt og meget er glemt bort! Ikke engang flertallet kristne, som påstår være Bogens Folk (tror Bibelens Hellige Bøger), bryder sig om et af budene, som står skrevet i Tora. Ja, mange af dem betragter disse ti ukrænkelige bud for menneskelige med ligegyldighed, hån, eller afsky.

Lad os først se noget på, hvad de Ti Bud egentlig er, og siden fastslå, hvordan vi skal leve efter dem i vor tid. Vi kender til, at de blev udtrykkeligt i Tora i både Anden Mosebog 20 og Femte Mosebog 5 i de Hellige Bøger. De erkendes og læres i de bibelske Skrifters samlede Injeel. Kom i hu, at den respekterede profet Mohammed i den Hellige Koran har forklaret, at Tora, som blev givet til Mose, og Injeel, som blev givet til Isa al-Masih (Kristus Messias), er til ”for at oplyse menneskenes vej”. De udgør ”vejledning og lys”, og fungerer som ”målestok” for dommen. Se sura 2:53 Al-Baqarah; sura 3:3 Al ’Imran; sura 21:48 Al-Anbiya; sura 10:94 Yunus; sura 5:44 Al-Ma’idah. Disse suror er bare nogle af de mange steder, hvor den Hellige Koran omtalar de Hellige Bøger i Bibelens Skrifter (Tora og Injeel).

Ibrahims forbillede
I dag har mange den anskuelse, at Ibrahim, som levede for længe siden, var en mand, som ærede Allah helhjertet. Han har derfor blevet et eksempel eller forbillede for os at følge. De Hellige Bøger (Bibelens Skrifter) fortæller, hvor Ibrahim så på Allahs Tio Bud. I Tora Første Mosebog 26:5 står der: ”… Abraham [Ibrahim] lyttede til min røst og tog vare på det jeg forordnede: mine befalinger, forskrifter og love.’”

Dette vers i Tora siger os, at Ibrahim - som levede lang tid føre Mose - nogle adlød Allahs Ti Bud. Dette faktum beviser, at mennesker i svunden tid vidst kende til denne loven, hvilken Allah gentog for Moses flere hundred år senere fra det høje top på Sinaibjerget. Hvis nu Ibrahim betragtes som ”hanifen” fra dem, som i oprigtighed nærmede sig Allah, da skulle vi gøre klogt i, at følge Ibrahims gode forbillede, ved at adlyde Allahs Ti Bud. Enkelt udtrykt, adlød Ibrahim det fjerde bud, ved at helligholde den syvende ugedag som ”Sabt”, som ”hviledag”, til Allahs ære.

”Allahs finger”
Historien om de Ti Bud står gengivet i Tora i Anden Mosebog 20. Da Israels børn, som var blevet befriet ud sin ægyptiske trældom, slået lejer i ørknen, sagde Allah til Moses (Musa), at klatre op til Ham på Sinaibjerget. Det var da han befandt sig der, at Moses fik to stentavler, hvorpå de ti bud stod skrevet, eller Ti Ord; Allah havde nedskrevet dem med Sin finger. Tora Anden Mosebog 31,18; Femte Mosebog 9,10.

Den Hellige Koran taler om begivenheden: ”Og Vi tog Sinai bjerg [som vidne] til Vort forbund med dem og sagde til dem: ’Gå ind [i dette land], men fald ved indgangen ned på jeres ansigter’; og Vi formanede dem: ’Bryd ikke med sabbatsbuddet!’ Og Vi tog imod deres højtideligste løfte.” Sura 4:154 An-Nisa’.

Allahs budbærere en hykler?
Mellemoverskriften herovre stiller et spørgsmål, som de fleste af Jer sikkert allerede kender til svaret: Givetvis ikke! Om ørkenprofeten (Musa) blev bedt igen at sige til folket: ”’Bryd ikke med sabbatsbuddet!’”, skulle han da ikke betragtes som hykler, hvis han selv havde overtrådt Sabbaten? Med andre ord skulle profeten ganske vidst ikke have sagt til folket, at de skulle rette sig efter et af Allahs bud, om han selv trodsede samme lov! Det ræsonnement er bevis nok for, at selv ørkenprofeten må have lydt til det fjerde bud.

Dette bud instruerer os, at hvile på den syvende ugedag, for at ære Allah. Buddet er til, for at minde os om, at Allah skabte alting på seks dage. Med alt ønskværdig tydelighed står der skrevet i den Hellige Koran, at Sabbaten ikke skal overtrædes. Ja, i selve værket udtales i efterfølgende surat en ”forbandelse” fra Allah over dem, som var ”Sabbatsbrydere”: ”Efterfølgere af ældre tiders åbenbarelser! Tro på hvad Vi [nu] har åbenbaret med bekræftelse af den [sandhed] som [allerede] er i jeres hånd, inden Vi drager konklusioner [hos de fremmeste] og forvisser dem bagerst [i rækken] eller fordømmer dem som Vi dømte som sabbatsbrydere. - Hvad Gud vil må ske.” Sura 4:47 An-Nisa’.

Isa al-Masihs sunda foredøme
Måske det går an at opklare sandheden om Sabbaten fra Den, som stod Allah nærmest, hvordan den endnu er gyldig i dag! Vi har eksemplet fra Isa al-Masih, det levende Ord fra Allah, som sendes ned fra Himmelen. Til Isa al-Masih gives Injeel. Sura 3:45 fortæller os, at Allahs Ord kom gennem Isa al-Masih, som blev æret i Himmelen. Fra læberne på den udsendte lærer vi, at Isa på Sabbatsdagen underviste dem, som var forsamles i synagogen. I Injeel Markusevangeliet 1,21 står der: ”De kom til Kapernaum, og da det blev sabbat gik han [Isa al-Masih] til synagogen og underviste.”

Nogle vil gøre det gældende, at Sabbaten kun kom for jødernes skyld, men Allahs Ord åbenbarer sandheden på dette punkt: I Injeel Markusevangeliet 2:27 står der skrevet: ”Og Jesus sagde til dem: ’Sabbaten blev til for menneskene og ikke menneskene for sabbaten.”

Visse forsøger, at fordreje eller fejlfortolke citatet herover til at det skal være ”jøderne”, i stedet for ”menneskene”. Men her anvendes klare, entydige ord og udtryk: Isa al-Masih, som sendes ned fra Allah og som var en af Allahs nærmeste, samt blev æret (sura 3:45), blev vist forklaret for os, at ”’Sabbaten blev til for menneskene”. (Ordet ”menneskene” betyder hele menneskeheden.) Desuden højtideligholdes den første Sabbaten ved afslutningen af skabelsen af Allah Selv - langt inden der fandtes nogen jøde. Men hvor mange troende godtager og respekterer dette budskab fra Allah? Mener menneskene ikke, at deres egne gøremål er vigtigere, end Allahs ærinder - til og med på Hans helligdag, den syvende ugedag (Lørdag), hvilken kaldes for ”Sabt”?

Mange behandler de Hellige Bøger som et smørrebrødsbord; de vælger det ud og beholder det de kan lide, og nægter at befatte sig med resten. Beskriver dette ikke nutidens værdier? Hvor findes de oprigtige sandhedssøgere? Hvilke personer sætter Allahs interesser først, og søger helhjertet, at finde Hans vilje? I Injeel Lukasevangeliet 4:4 står der: ”Menneskene lever ikke af brød alene, men af hvert og et Guds [Allahs] ord”. Det er åbenbart ikke meningen, at menneske skal ”vælge og vrage”.

Plejer Allah at forandre Sig?
Vi har den nedskrevne redegørelse, at på Sinaibjergets top blev Ordene både skrevet med de Ti Bud på sten af Allahs finger og også udtalt de af Allah Selv! Tora Femte Mosebog 5,22 læser vi: ”Disse ord talte HERREN [Allah] med høj røst til hele jeres forsamling på bjerget, fra ilden, skystøtten og disen, og han tillod intet mere. Og han skrev ordene på to stentavler som han gav til mig [Musa].”

I en anden omtale om samme bud, står der skrevet i Anden Mosebog 20,1: ”Og Gud [Allah] talte alle disse ord:”. Altså skrev Allah ikke kun Ordene ned, men Han ytrede dem også, for at ingen skulle misforstå dem. Herunder følger Sabbatsbudet, citeret præcis som Allah udtalte det på Sinaibjerget:

Tora Anden Mosebog 20:8-11: ”Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for HERREN din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde HERREN himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den..” Læg venligst mærke til, kære læser, at Allah ”velsignede” dagen og ”helligede den” (gjorde den helig).

Skulle Allah forandre eller gøre om på de bud, som er udtalt af Hans læber? Til dette svarer vi helt enkelt med Allahs Ord. I Zabur Salme 89,35 hvor der står: ”Jeg skal ikke bryde min pagt, hvad mine læber har talt skal jeg ikke ændre.” Det Gud velsigner, forbliver velsignet for altid!

I første Krønikebog 17,27 står der: ”Så lad det behage dig at velsigne din tjeners hus, at det til evig tid må stå fast for dit åsyn. Thi du, herre, har velsignet det, og det bliver velsignet evindelig!’” Nu må vi vælge: Skal vi følge og vise fuldstændig underkastelse mod Allahs vilje, eller skal vi være som de ikke troende, som ignorer Hans vilje? At netop Du skal findes som en af de troende, udgør vort ønske for Dig, kære læser. Husk, en muslim er én, som underkaster sig Allahs Ord uden spørgsmål. Denne lydighed indgår også i betragtelsen af Sabbatsdagens hvile? Gud har lovet: ”Jeg skal ære dem som ærer mig”. Første Samuelsbog 2,30.

Sabbaten, som er et mindesmærke over Guds skaberværk, vil holde ud i evigheden. Fortidens profet Esajas forudsiger: ”… sabbatsdag efter sabbatsdag skal alle mennesker komme og tilbede overfor mig, siger HERREN.” Tora Esajas 66,23.

Det er vigtigt, at man forstår Allahs vilje her og nu, ligesom at følge Hans råd, som forberedelse for, at følge Ham i det tilkommende liv.