Ibrahim, Imamen til Folkene

Sura 2:124 Al-Baqarah

R.M. Harnisch
Traktat Nr. 37

Bismila-Hir Rahma-Nir Rahim
Asalamu Aliekum!

Abraham [Ibrahim] var en stor Guds man. Han holdes højt af Gud og valgtes som mønsterperson eller forbillede for anden at følge.

Han kaldes for ”et forbillede {imam, ledere} for mennesker” i den Hellige Koran. Sura 2:124 al-Baqarah. Nu skal vi se på denne bemærkelsesværdige mands levned, som valgte, at følge Gud mod alle odds. I den Hellige Koran står der, at hans egen far modsatte sig ham sammen med andre slægtninge. At følge Gud uforbeholdent, indebærer altid et pris for personen. Vi bliver ofte misforstået af omgivelserne og i særdeleshed af medlemmer af vor egen familie eller ummah. Den, som følger Gud nær i sporet, bliver ofte betraktet som afvigende, thi at adlyde Guds røst kan udløse strid endog med dem af vor egen religion.

”Og [mindes at] Abraham blev sat på prøve af sin Herre og [at han] udførte alle Hans befalinger til fulde. [Gud] sagde: ’Jeg skal gøre dig til et forbillede for menneskene.’ Abraham spurgte: ’Og mine efterkommere?’ [Gud] svarede: ’Mit løfte omfatter ikke synderne.’” Sura 2:124 Al-Baqarah.

Vi skal yderligere betragte dette ”forbillede for menneskene”, hvordan han levede. De Hellige Bøger i Tora og Injeel tegner en billede for os om Ibrahims livsstil. Disse kilder giver os bedre forståelse af, hvorfor Allah kaldte ham som imam, som ledere til dem, som helhjertet søger Allah. ”Thi jeg har udvalgt ham for at han skal befale sine børn og efterkommere at holde sig til HERRENS vej og handle retfærdigt og ret, så at HERREN kan opfylde sine løfter til Abraham.’” Tora Første Mosebog 18,19.

Også hedningerne på Ibrahims tid erkendte, at Gud var med ham. ”På den tid kom Abimelek med sin hærfører Pikol og sagde til Abraham: ’Gud er med dig i alt du gør.” Tora Første Mosebog 21,22.

Kan dagens hedninger uden tvivl se, at Gud er med Dig og mig? Hvis hedningerne ikke gør det, kan det da bero på, at vi ikke holder os så nær Gud, som vi burde gøre?

Ibrahims eksempel eller forbillede
Der forekommer forskellige eksempler fra Ibrahims liv, som vi bør blive opmærksom på og gå efter. Ibrahim så blufærdigt på sig selv: ”Abraham tog atter til orde og sagde: ’Jeg har våget tale til HERREN trods at jeg er støv og aske.” Tora Første Mosebog 18,27. Tora siger endvidere om ham: ”… Abraham lyttede til min røst og tog vare på det jeg forordnede: mine befalinger, forskrifter og love.’” Tora Første Mosebog 26,5.

En ting, som vi skal se nærmere på, er Ibrahims rundhåndethed eller gavmildhed, hans vane, med at gengælde Allah for sin rigdom. I dag forholder det sig ofte sådan, at de velbjærgede samler sine ejendomme op, heraf deres store velstand. Ibrahim samlede dog ikke sammen for sig selv. Han gav taknemmeligt en tiendedel tilbage af sin indkomst til Allah. Det må virke utroligt, men dette eksempel forbises ofte af troende. De fornøjer sig med en meget større andel, 2 eller 3 procent af sin indtægt, og siger, at dette er nok. Men Tora siger noget andet om det beløb, som Ibrahim betalte til Allah. I tidligere tider kundgjorte Allah gennem tidligere profeter, hvor meget Han forventer Sig tilbage fra Sit folk. Følgende eksempel er, hvad Ibrahim og andre frivilligt gav Allah. Deres eksempel er også vort.

”Med hensyn til tiende af køer og får, af alt det, som passerer under hyrdestaven, skal hvert tiende dyr være helliget Herren.” Tredje Mosebog 27,32.

Her står dette, med tydelige ord, som ingen kan misforstå, at Herren forventede Sig ”tiende” eller en ”tiende del”, hvilket er indbefattes i ordet ”tiende”. Sådan står der også i Tora:

” Al tiende af landet, både jordens korn og træernes frugt, tilhører HERREN. Det er helliget HERREN.” Tredje Mosebog 27,30.

Vi ser, at Ibrahim for længe siden rettede sig efter denne anvisning. Optegnelserne angiver, at han gav en tiendedel eller Ti procent til Guds præst Melkisedek.

” Velsignet være Gud den Højeste, som gav dine fjender i din magt!’” Og Abram gav ham{Melkisedek} tiende af det alt sammen.” Tora Første Mosebog 14,20.

Så væsentlig var denne handling, som Ibrahim udførte, at den gengives på ny i Injeel. ”Men han, som ikke er af deres slægt, har taget tiende af Abraham og velsignet ham, som havde Guds løfter.” Injeel Hebræerbrevet 7,6.

Allah stiller et spørgsmål!
”Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger: »Hvordan bedrager vi dig?« Med tiende og afgifter.” Malakias 3,8.

I svunden tid stjal Allahs folk fra Ham, ved at ikke give Ham disse Ti procent. De beholdt tiendedelen selv, øgede sit velstand, men Gud så det som røveri.

Det samme gælder for os i dag. Allah har delt frit ud af Sin rigdom til os og Han forventer, at vi gengælder det med en tiendedel af vor indkomst plus offergaver derudover. Før i tiden gav de trofasta i Israel tyve procent eller mere til Guds sag. Dagens mennesker, som lever ved verdenshistoriens slutning, behøver tage det her med største alvor og følge deres eksempel. Burde vi ikke være mere gudfrygtige og give ligeså gerne, som de gjorde? Alt andet er sandelig tyveri og udeladelse af det, som rettelig tilhører Allah.

Ibrahims liv kendetegnedes af gavmildhed, i det at Han efterstræbte, at være i harmoni eller samklang med Himmelen. Gavmildhedens ånd er Himmelens ånd. Himmelen fungerer efter gavens ånd, og denne ånd nåede sin kulmination gennem Isa al-Masihs yderste offergave på korset. For vor skyld udleverede Allah Sin enbårne Søn; og Kristus gav, siden Han havde opgivet alt andet, Sig Selv, for at redde menneskene. Begivenhederne på Moriabjerget for to tusinde år siden viser på en umiskendelig måde, at Himmelen gav det bedste den havde for menneskeslægten, for at frelse og løskøbe os fra den evige død. Denne storslåede tildragelse, da Isa gav Sit liv på hele menneskehedens vegne, burde tale til velviljen hos ethvert af Allahs børn. På den anden side er selviskhedens ånd Iblis’ eller Satans ånd. Verdsligt sindede personers ånd anskueliggør af princippet, at at hele tiden skaffe sig mere. Herigennem håber de kunne garantere lykke og bekvemmelighed, men de sår bare i ulykkens og dødens ager. Først når Gud ophør med, at velsigne Sine børn, vil de at ikke længere være forpligtede til, at give Ham den andel, som Han gør krav på.

Allahs krav på vor tiendedel
” Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers HERRE. Jeg skræmmer æderne, så de ikke ødelægger jordens afgrøde for jer, og vinstokken ikke slår fejl på marken, siger Hærskarers HERRE.” Malaki 3:10-11.

Allah beder os, at vi skal prøve Ham. For at gøre det, må vi tage Ham på ordet. Jeg skulle vældig gerne råde læseren, at prøve sandhedsværdien i disse løfter fra Allah! Giv Ham Ti procent af Din indkomst og se, om ikke Himmelens vinduer åbnes for Dig! Løftet lyder, at velsignelse skal strømme over Dig i rigt mål. Han udlover også, at beskytte vore afgrøder mod ødelæggelse. Jeg har prøvet Allah i dette og kan sandelig sige, at min overflod er mere, end nok! velsignelserne overgår langt det jeg giver tilbage til Ham.

”HERREN skal befale sin velsignelse at være med dig i dine forråd og i alt hvad du foretager dig. Han skal velsigne dig i det land som HERREN, din Gud, giver dig.” Femte Mosebog 28,8.

Kære venner, skulle I ville, at Allah befaler Sin velsignelse at være med Jer? Sådan står der skrevet og således kommer Han at gøre, hvis vi lyder vilkårene… er I rede, til at adlyde, ved at betale tiende? Vær da ikke bange for, at bede om de velsignelser, som Allah vil befale at være med Jer!

Venner, var jer for Jeres skat? Isa al-Masih udtaler et princip: ”Thi hvor din skat er, der skal også dit hjerte at være.” Injeel Mattæus evangelium 6,21.

Venner, vi vil blive velsignet, hvis vi følger eksemplet fra Ibrahim, imamen, eller eksemplet, for menneskene, ved at give Allah en tiendedel af vor indtægt.

Profetier om tidens afslutning
Til sist forkommer der gamle profetier i Esajas 60, som omfatter Østerns børn (nutidens islam) i den sidste tids indramning, ligesom deres holdning til Allah og det trofaste ”Bogens folk”. Disse vil anvende sin rigdom, til at bringe Allah ære og fremme budskabet for de sidste dage, inden verden går under og Isa vender tilbage. Kære ven til Allah, Han ønsker, at Du skal indgå i fuldt ud i værket på jorden!

”Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris. Alle fårene fra Kedar samles hos dig, Nebajots væddere er til din tjeneste; jeg tager imod ofrene på mit alter og smykker mit herlige tempel.… sølv og guld har de med til Herren din Guds navn.”. {Versene 6-7, 9.}