Redningssnoren

Sura 3:103 Al ’Imran

R.M. Harnisch
Traktat Nr. 29

Assalamu’ alaikum!

Kære læser, det er mit oprigtige ønske, at vi skal i alt og uden indvendinger underkaste os Allah. Måtte Hans dejlige nåde og visdom kommer vi rigelig til del i dag, når vi betragter emnet ”redningssnoren”. Hvem udgør denne redningssnor?

”Mand over bord”
Vi har alle hørt om personer, som er taget ud på havet i store og små skibe. Som sædvanligt, er nogle faldet over bord af en eller andet årsag - det kan have beroet på, at fartøjet pludseligt vendte, eller at en vældig storm overraskede vedkommende og slynge ham eller hende ned i de vrede bølger. Siden har råbet lydt gennem luften… ”mand overbord”. Straks har alle på dæk gjort sit yderste, for at komme den forulykkede til undsætning. Rebet blev taget frem og en genstand blev normalt fæstnet i enden på rebet, som kastets ud til den nødstedte i vandet. Hvis personen kunne svømme, har det været et plus, men det er sket, at nogen andre risikerer livet og selv hoppet i havet, for at bistå ved redningen af vedkommende. Rebet eller reddningssnoren blev rakt frem til personen, som yderst taknemmelig tog imod den og blev trukket i tryghed op på dæk igen.

På lignende måde har denne planet, som vi kalder for Jorden, flakket bort fra Allahs vældige skabelse, som omfatter millionvis af stjerneverdener blot i denne galakse. Adam og Eva blev narret i lykkens paradis. På grund af deres syndefaldet, er vor jord, denne lille prik i Guds skabelse, så at sige faldet overbord, på grund af Satans eller Iblis’ bedrageriske fremgangsmåde. Vi har selv valgt hans side, og nu svømmer vi omkring i den jordiske ondskabens sump. Med al vor kraft forsøger vi, i midt ibland mørkets brusende bølger at klare livets prøvelser og vanskeligheder, fristelser og bekymringer. Disse omgiver os på alle sider. Hvor skal vi vende os hen, for at få hjælp, inden vi synker og dør? Rækkes håbets reddende snor ud til enhver af os?

Den Hellige Koran taler i klare tekster til os: ”Og grib alle med et fast greb om Guds redningssnor og lad jer ikke splittes! Husk Guds velgerninger mod jer: fjendskab havde rådet mellem jer, men Han lod [viljen til] forsoning trænge ind i jeres hjerter og med Hans velsignelse blev I brødre. Ja, Han reddede jer fra randen af en flammende afgrund! Så gør Gud Sine budskaber klart for jer for at I skal få vejledning.” Sura 3:103 Al ’Imran.

I dag kan vi være taknemmelige for Allahs nåde, thi gennem den redder Han os! Hvilke smukke ord, som udtrykker, at vor Skaber Allah rækker en ”redningssnor” ud til os. Vi har været fjender, men takket være nåden kan vi blive brødre. Hvilke velkendte og opmuntrende ord læser vi i Injeel, som Allah har formidlet til os!

Allah sender en gave
”[Engelen] sagde: ’Jeg er intet andet end en budbærere fra din Herre [med hilsen:] ’Jeg skal skænke dig en søn, ren og retfærdig.’’” Sura 19:19 Maryam. Gennem denne gave har Gud gjort forsoningen mulig. ”Thi hvis vi, medens vi var Guds fjender, blev forsonet med Gud gennem hans Søns død, hvor meget sikre skal vi da ikke blive frelste gennem hans liv, når vi nu er forsonede.” Injeel Romerbrevet 5,10.

”Thi af nåden er I frelste gennem tro, ikke af jer selv, Guds gave er det”. Injeel
Efesserbrevet 2,8 ”Thi Gud var i Kristus [Isa al-Masih] og forsonede verden med sig selv. Han tilregnede ikke menneskene deres overtrædelser, og han har betroet os forsoningens ord.” Anden Korinter brev 5,19.

Hvem er denne Livline? Jo, ingen andet, end Isa al-Masih, som blev sluppet ned til enhver af os. Han udgør Himmelens gave til denne jord. Måtte vi taknemmeligt klynge os fast ved denne ”snor”!

Isa al-Masih er således det reb eller den snor, som er rakt ud til os. Han styrtede Sig ned i det iskolde vand på denne syndsforbandede jord. Selvom Han var ét med Allah (Johannes evangelium 10,30) og er Ordet fra Allah, Sura 3:39, 45 Al ’Imran, sank Han ned i elendighedens dyb, som vi går igennem. Herigennem kom Han og erfarede om fristelsens magt, som vi alt for godt er bekendt med. Han blev det fra Allah og den himmelske familien nedsendte redskab, for at genskabe os i tryghed. I vort første hjem i Eden fór vore første forældre vild, og vi har alle fulgt i deres fodspor. Nogen må genindsætte os i sikkerhed! Derfor styrtede Isa Sig ned i denne verden af synd og afart, for at ræddes os af vågernes dyb.

Stigen fra jorden til Himmelen!
Isa kan godt sammenlignes med en stige. Hvis vi nogen sinde skulle ønske, at komme til Himmelen, ligger den højt over os. Eftersom den vidde overstiger vor menneskelige formåen at nå, behøver vi en stige. Stigen må række hele vejen fra jorden til Himmelen. Læs nu følgende historie, som skete for længe siden.

En mørk arten hørtes der et højlydt råb på gaderne i Liverpool, England. ”Det brander!”, lød råbet. Folk samles i nærheden og så luer allerede slå ud fra de lavere vinduer i et hjem for gamle sømænd.

Da tilskuerne iagttog de hæftige luer, var der nogen, som lagde mærke til flere mænd, som kikkede ud fra vinduerne højest oppe. En man tog hurtig en stige frem og skånede denne mod den brændende bygning, men desværre var den for kort.

Hvad skulle de gøre? Pludselig rev en stærk, ung sømand sig løs af mængden, skyndte sig hen mod stigen og klatrede hurtigt op på den. Samtidig med at han balancerede på stegens øverste trin, greb han om vindueskarmen med sin kraftfulde hænder. ”Skynd Jer”, råbte han, ”kravl på mig over til stegen og kom ned”! En efter en krøb mændene i den brændende bygning ned på den muskuløse sømands krop, til alle var i tryghed. Til sidst kom sømanden selv ned. Han havde brændt ansigtet, svedt håret og fået blærer i hænderne af flammerne. Men han havde reddet mændene. Stigen blev rette opad; men inden mændene gik til undsætning, måtte den forlænges med en person. Da det handlede om, at redde os fri fra vor jord, skulle Himmelens samlede ressurcer ikke være tilstrækkeligt uden en kropslængte der tilhører menneskene Isa al-Masih. I Injeel går Han under navnet Menneskesønnen.

Lukas evangelium 19,10: ”Thi Menneskesønnen [Isa al-Masih] er kommet for at opsøge og frelse det som var fortabt.’”

Mattæus evangelium 20,28: ”Så er Menneskesønnen heller ikke kommet for at blive tjent men for at tjene og give sit liv til løsesum for mange.’”

Ved Sin genkomst, ankommer Isa al-Masih som Menneskesønnen. Åbenbaringens bog 14,14: ”Og jeg så, og se: en hvid sky, og på skyen sad en som lignede Menneskesønnen. På sit hoved havde han en krone af guld og i sin hånd en skarp segl.”

Med vore bønner, du’a, gode, kærlighedsfulde gerninger og værk er det sådan, at de kan vise på vore gode hensigter, men de når aldrig op til Himmelen, uden tilføje af en mandslængde… den mand er Kristus Jesus, Isa al-Masih. Han er vor kontakt med Himmelen og sendes her ned for vor skyld. I de Hellige Bøger står der: ”Kristus i er, herlighedens håb.” Injeel Kolosserbrevet 1:27.

Isa al-Masih og Hans renhed
Hvad havde Han, som gjorde Ham så særlig? Den Ærefulde Qur’anen siger, at Han havde den hellige Ånd.

”VI GAV Moses Skriften og lod [åndens] sendebud følge ham. Og Jesus, Marias søn, gav Vi klare beviser og styrkede ham med Helligånden.” Sura 2:87 Al-Baqarah.

”Da Jesus [Isa] var blevet døbt, steg han straks op fra vandet. Og se, himlen åbnedes, og han så Guds Ånd [Ruh Allah] stige ned som en due og komme over ham.” Injeel Mattæus evangelium 3,16. Isa havde Ruh Allah, Allahs Ånd. Han var ikke kun menneske, født af en kvinde, men Han var hellig og retfærdig. Alle af kvinder fødte personer er fød med en svækket natur. Siden Adams syndefald, er alle mennesker født med en falden natur. Med andre ord er de født uden fuldstændig forbindelse til Allah. Sådan var det ikke med Isa al-Masih, Han blev født gennem Himmelens hjælp. Han var derfor en højest speciel person, hellig og retfærdig. De Hellige Bøger taler ikke om Hans lige. Ganske vidst er Han den anden Adam, ja, meget mere, end dette, Han er vort håbs reb, vor livline, i denne faldne verden. Gennem Sin renhed, strækker Han Sig ned fra Himmelen og griber vor hånd. Eftersom Han var menneske, turde Han tage os i hånden, og eftersom Han var fra Himmelen, formår Han at genforene os med Himmelen. ”… Frelseren for alle mennesker”. Første Timoteus brev 4,10. Alle mennesker, som vil det, kan frelses fra verdens samlede ondskab.

Kære ven til Allah, en dag vil et hav af ildsluer udslukke denne verden, men vi behøver ikke at være i ildslugerne. Disse flammer vil helt og holdent æde al synd og alle syndere op, som ikke har grebet fat i Livlinen. Her har vi situationen, at undgå lugerne og reddes fra jorden. Lader Du Allah, gennem Isa al-Masih, række rebet ud til Dig? Vil Du gladelig tage fat i snoren fra Himmelen?

Vi kan også råbe: ”’Herre, hjælp! Vi går under’”, Mattæus evangelium 8,25, og så hører Han vor røst og Isa rækker i Sin nåde ud til os. ”Og grib alle med et fast greb om Guds redningssnor”. Sura 3:103 Al ’Imran.

Og slip aldrig grebet…. Er det underligt, at Isa al-Masih omtales mere, end 90 gange i den Hellige Koran?