Derfor forkastede Allah det tidligere Israel

R.M. Harnisch
Traktat Nr. 21

Bismila-Hir Rahma-Nir Rahim

Der findes et spørgsmål, som alle tænkende muslimer må stille sig fra tid til anden. Af den Hellige Koran og de Hellige Bøger fremgår det, at det tidliger Israel, jøderne, en gang i tiden var Allahs udvalgte folk. Hvorfor blev de da senere forkastet? Beroede det på, at de tøvede med, at se Allahs tydelige tegn i tiden, som Han udpegede for dem i Gamle Testamentes Skrifter?

”Vi har åbenbarat Tora med vejledning og lys. Profeterne, som underkastede sig Guds vilje, dømde på dens grundvold mellem dem som bekendte den jødiske tro og [så gjorde] deres skriftlærde og rabbiner, eftersom de havde betroet at våge over det som Gud havde åbenbaret og vidnade [om dens sandhed]. Frygter således ikke menneskene! Frygt Mig! Og sælg ikke Mina budskaber for en ynkelig skilling! De som ikke dømmer i overensstemmelse med hvad Gud har åbenbaret, de er [i sandhed] fornægtere.” Sura 5:44 Al-Ma’idah.

Hvad gik galt med jøderne? Hvorfor forkastedes de som Allahs udvalgte folk? Havde de ikke været det folk, som Allah havde virket gennem under mere, end tusen år? for at få svar herpå slår vi op de Hellige Bøger, hvilke Allah gav for vor vejledning og formaning. Men først må vi tilbyde læseren at sende en bøn (du’a) op til Allah, thi vi skal ikke bare underordne os Hans vilje, men også søga Hans vejledning. Uden Allahs Ånd (Ruh) som vejviser, vil vi helt sikkert miste noget. Vi har ingen indeboende vished, hvorfor vi behøver vende os til Himmelen for hjælp. Præcis en sådan hjælp får vi også, hvis vi ydmygt søger himmelsk visdom.

Isa al-Masih forudsagt…
Det er klart og tydeligt, at Allah ikke ville forkaste jøderne, eller at de skulle forkaste Isa al-Masih! Allah havde entydigt forudsagt i de hebræiske Skrifter, hvornår Messias skulle ankomme. Vi skal nu betragte nogle af de tekster, som de tidligere profeter lagde frem for jøderne i Gamla Testamentes Skrifter, og siden betragte deres opfyldelse, så at ingen skal skal være i tvivl angående, hvem Isa al-Masih var!

Isa al-Masih skulle komme for at være en profet ligesom Mose. Dette blev skrevet omkring 1451 f.Kr. og nedskrevet i de Hellige Bøger i Taurat. I Femte Mosebog 18,15 skrev Mose således: ”HERREN, din Gud, skal lad en profet bland ditt folk opstå til dig, af dine brødre, en som er lig mig. Ham skal I lyttne til.”

Denne forudsigelse opfyldes i Isa al-Masihs liv. I Injeel Apostlenes gerninger 3,20-22, skrevet omkring 33 e.Kr., står der om Isa: ”Han [Allah] sender Messias… Jesus. … Mose har sagt: En profet som er lig mig skal Herren jeres Gud lade træde frem til jer, af jeres brøders slægt.”

At Isa al-Masih skulle blive født af en jonmfru, udtales også entydigt af profeten Esajas omkring 742 f.Kr. Esajas 7,14: ”Se, jomfruen skal blive gravid og føde en søn og hun skal give ham navnet Immanuel.”

Profetien opfyldes omkring 5 f.Kr., som det fremgår af Injeel Mattæus evangelium 1,18. 21: ”Maria [Maryam] var trolovet med Josef, men inden de var kommet sammen, viste det sig at hun var gravid gennem den hellige Ånd [Allahs Ruh].”

Til og med det præcise sted, byen hvor Isa al-Masih skulle fødes, blev forudsagt klart og tydligt af profeten Mika i Taurat Mika 5,2 år 742 f.Kr.: ”Men du, Betlehem Efrata, som er så lille blandt Juda tusinde, fra dig skal det til mig kommer en som skal hersker i Israel. Hans udspring er fra fortiden, fra evighedens dage.”

Denne ældgamle profeti ser vi nøje afhvilket i facit i Injeel Mattæus evangelium 2,1, nærmere bestemt år 5 f.Kr.: ”Da Jesus [Isa] var født i Betlehem i Judeen”. I det tidliger Israel fandtes der två forskellige byer med navnet Betlehem. For at den rette by skulle identificeres, skrev profeten Mika udtrykkelig, at det vedrørte Betlehem ”Efrata”.

Også profeten Daud forudsagde, at konger fra Østerlandet skulle komme, for at tilbede Isa og gav Ham sjældne gaver. I Zabur Salme 72,10 står der skrevet: ”Konger fra Tarsis og kystlandet skal give ham skat, kongar fra Saba og Seba skal frembære gaver.”

Vi ser, at det indtraf i Mattæus evangelium 2,2.11 omkring år 4 f.Kr.: ”Da kom vise mænd fra Østen til Jerusalem… Da faldt de ned og tilbad det, og de tog sine skatter frem og overbragte gaver til barnet: guld, røgelse og myrra.”

Angående den slags virksomhed, som Isa al-Masih skulle komme at bedrive, får vi det at vide ganske tydeligt i forvejen. 713 f.Kr. Taurat Esajas 35:5-6: ”Da skal de blindes øjne Åbnes og de døves øren oplades. Den lamme skal springe som en hjort, den stummes tunge skal juble.”

Forudsigelsen blev opfyldt år 31 e.Kr. i Injeel Mattæus evangelium 11,4-6: ”Jesus [Isa] svarede dem:… ’Blinde får sit syn, lamme går, spedalske bliver rene, døve hører, døde opstår og for fattige prædikes glædens budskab.”

Profeten Daud skrev også i Zabur, at Isa skulle komme at blive forkastet af jøderne. Salme 118,22: ”Den sten som byggningsarbejderne bortkastede her blevet en hjørnsten.”

Opfyldelsen i Injeel Mattæus evangelium 21,42: ”Jesus sagde til dem: ’Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten som bygmestrene varede er blevet en hjørnesten. Herren har gjort den til dette, og underbar er den i vore øjne?”

Faktummet, at en nær forbunden discipel til Isa skulle forråde ham i uguddelige personers hænder, forudsides entydigt af Daud i Zabur. Salme 41,10: ”Også min ven som jeg stole på, han som til mit brød, løftede sin hæl mod mig.”

Opfyldes i Injeel Johannes evangelium 13,18-21: ”Jeg taler ikke om jer alle. Jeg ved hvilke jeg har udvalgt. Men skriften må blive fuldbyrdet. Den som til brødet med mig, han løfte mod mig sin hæl… Sandlig, sandlig siger jeg jer: En af jer skal forråde mig.” Der sigtes til Judas Iskariot, som samma aften forråde Isa til de jødiske præster.

Profeten Esajas forudsagde, at fjender til Isa skulle mishandle Ham. Skrivet år 712 f.Kr. i Taurat Esajas 50,6: ”Jeg fremholdt min ryg til dem som slog mig og mine kinder til dem som kykkede mine skæghår ud. Jeg skjulte ikke mit ansigte for hån og spot.”

Uppfyldes i Injeel Markusevangeliet 14,65: ”Nogle begyndte at sporte ham, bind for hans øjne og slog ham med knytnæverne”. Johannes evangelium 19,1: ”Da tog Pilatus Jesus og lod ham piske.”

Den tidligere profet Zakarias forudsade, at Isa skulle blive slåget og Hans tilhængere spretes. 487 f.Kr. Tora Zakarias 13,7: ”Slå hyrden så at fårene spredtes.”

Opfyldes år 33 e.Kr. Ifølge facit i Injeel Mattæus evangelium 26,56: ”Da overgav alle disciplene ham og flyede.”

Profeten Zakarias forudsagde endog den pengesum, som jøderne skulle betale Judas, for at han forrådte Ham. Tora Zakarias 11,12: ”’Om I finder for godt, så giv mig min løn. Men om ikke, så lad det være.’ Da vejede de op min løn min, tredive sekel sølv.”

Opfyldes år 33 e.Kr. i Injeel Mattæus evangelium 26,15: ”Da vejede de tredive sølvmønter til ham [Judas].” Ligeså Mattæus evangelium 27.3-5: ”Men da Judas, som havde forrådt Jesus, så at Jesus var dømt, angrede han og tilbageleverde de tredive sølvmønter til ypperstepræsterna og de ældste og sagde: ’Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.’… Da kastede han sølvmønten i templet…”

Udfra alle disse beviser og meget andet, som vi kunde nævne, ser det mærkligt ud, at jøderne skulle forkaste den fra Himmelen udsendte. Nå, vi må indse, at Isa ikke kom på den måde, som jøderne havde forventet sig. De ønskede en statsmand, som skulle drive romarne ud af deres land. Da Isa ikke gjorde det, tøvede de, at kendes ved Ham. Isa var sendt hertil med en anden opgave. Han skulle blive ofret for menneskehedens synd. År 712 f.Kr. forudsade profeten Esajas, at Isa skulle komme at bære på alles synd. Tora Esajas 53,4-6: ”Det var vore sygdomme han bar, vore smerter tog han på sig… Han blev gennemboret for vore overtrædelsers skyld, slået for vore misgerningers skyld… al vor skyld lod HERREN på ham.”

Opfyldelsen i Injeel Mattæus evangelium 20,28: ”Så er Menneskesønnen heller ikke kommet for at blive tjent uden for at tjene og give sit liv til løsen for mange.’”

Men datidens jøder forkastede alt det her, og til sidst nåede man det punkt, hvor Isa sagde til dem: ”Se, jeres hus kommer at stå øde.” Injeel Mattæus evangelium 23,38. Både templet og nationen blev forladt af Allah. År 69 e.Kr. kom romeren Titus og ødelagde både Jerusalem og dens herlige tempel samt over en million jøder døde. Denne lerdom fra historien gælder også for os.

Kære tjenere til Allah, måtte vi i dag godtage Hans løsesum for vore synder. Måtte vi ikke, ligesom jøderne i svunden tid, forkaste den som Himmelen udsende. Nej, måtte vi hellere godtage tilbudet om benådning fra Allah, hvilket udgydes af Isa al-Masih. Måtte vi i ydmjyg underkastelse godtage alt, som kommer til os, for at vi skal blive evigt frelste. Vi har det jødiske eksempel for vore øjne. De forkastede den af Allah fra Himmelen udsendte. Isa var det kraftigste bevis, som Allah havde at sende, og Han blev forkastet. Vi har ikke råd, at gøre ligeså, udan at lide samme evige tab. Måtte Allah give dig i dag Sin evige fred, som gælder i al fremtid.