En fast grund .se

   


Forside

E-post Sundstad
E-post Pedersen



Missionsfoldere

Forskellige dokumenter

af L Wiberg

Tidsåldrarnas Längtan

Bibellæsninger for Familjekredsen.

Magasinet med svenska övers.

Guds folk i kirse

Livets Löv

Den stille budbringer

Forelæsninger om Fremtiden

Traktater af Vandeman

Muslimer studerer Bibelen



Giv en gave

tilbage

En Profet som Musa


Sura 3:9 Al ’Imran

R.M. Harnisch
Traktat Nr. 18

Bismila-Hir Rahma-Nir Rahim
Assalamu’ Alaikum!

Måtte Allahs fred hvile over Dig og måtte Han vejlede Dig i Dit liv. Mange diskussioner er opstået vedrørende den tekst fra Bibelens Skrifter, som udgør titlen på dagens emne. Mange forskere mener, at denne bibliske vers peger hen mod profeten Mohammed! Tora Femte Mosebog 18,15.18: ”HERREN, din Gud [Allah], skal lade en profet til dig, bland dit folk, af dine brødre, en som er lig mig. Ham skal I lytte til. … En profet skal jeg [Allah] lade opstå fra dem bland deres brødre, en som er lig dig, og jeg skal lægge mine ord i hans mund, og han skal tale alt til dem hvad jeg befaler ham.”

Vel bevandrede forskere anfør gerne ovenstående vers og siger skråsikkert, at her, i Tora Femte Mosebog, omtaler Gamle Testamentes Skrifter ørkenprofeten. En flygtig gennemlæsning må kunne gøre en sikker på sandhedsindholdet deri. Dog behøver vi at ransage påstanden grundigere. Mange kommer med påstanden, så de virker rimelige, men er det ikke sådan, at en del forskere hævder, at Bibelens Skrifter er blevet fordærvede? De siger, at de er forfalskede, så at vi ikke tør stole på dem. Hvordan kommer det sig da, at muslimske lærde mænd ganskevidst vover at anføre en kilde, som de anser for at være blevet forvansket? Hvordan kan de vide, at versene de citerer ikke også er forfalsket? Det hele kan te sig som en gåde, såvidt vi ikke skiller fakta fra fiktion.

”[Muhammad!] Vi har åbenbaret Koranen for dig med sandheden, som bekræfter det som består af [ældre tiders] åbenbarede Skrifter og hvis opgave det er at våge over det. Døm mellem dem [som følger disse Skrifter] på grundlag af det som Gud har åbenbaret [for dig] og ikke give efter for deres ønsker [som står i strid] med den sandhed som du har fået tage imod. For enhver af jer har Vi vedtaget en lov og en leveregler. Hvis Gud ville havde Han helt visselig gjort jer til et eneste samfund, men det var Hans vilje at sætte jer på prøve gennem det som Han har givet jer. kappes derfor med hinanden om at gøre godt! Til Gud skal I alle vende tilbage og Han skal oplyse jer om alt det som I var uenige om.” Sura 5:48 Al Ma’idah.

Den Hellige Koran gør det tydeligt, at Allah, som står som afsendere af Skrifterne, også våger over dem. Når Allah formidler Sit Ord, formidler Han sandhedens Ord. Dette Ord ophør aldrig at være gyldigt og gangbart. Han formidlede Toraen gennem Musa, Zabur (Salmerne) gennem Daud (David) og Injeel gennem Isa al-Masih. Hvordan kan dødelige personer fastslå, at det, som tidligere har formidles, nu er forvansket og forfalsket? Og hvem står over Allah, ja, hvem kan stille sig op til doms og gøre Allahs sandhed, Tora & Injeel gældende, som Han har formidlet, er fordærvet? Måske mange vers i de Hellige Bøger ved en hurtig gennemgang ser vanskelige ud. Men efter ihærdig bøn (du’a) og derudover faste (saum) vil de kunne lade sig forstå. Husk, at åndlige ting skal forstås på en andelig måde.

Injeel Mattæus evangelium 11,25: ”Ved den tid sagde Jesus [Isa al-Masih]: ’Jeg priser dig, Fader, du himlens og jordens Herre, for at du [Allah] har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de små [ydmyge disciple].”

Ydmyge disciple
Med mindre vi indgår i de ydmyge disciples skare, og ikke opblæser vor egen klogskab, vil vi forbigå det, som Himmelen forsøger at visa os. Derfor er det nødvendigt, at vi beder om ydmyghed og får disciplenes indstilling og holdning. Hvem af os kan lære Allah noget? Hvem ved mere, end Han gør? I Injeel står det også…

Injeel Første Korintier brev 2,14: ”Et ikke åndeligt menneske tager ikke imod det som tilhører Guds Ånd. Det er dårskab for hende, og hun kan ikke forstå det, eftersom det må bedømmes på et åndelig måde.”

Det er bestemt en uhørt uforskammelighed mod Allah, som uden tvivl tidligere har formidlet ord til menneskeslægten, at fantasere om, at Han, Allah, ikke formår, at holde Sit Ord intakt fra onde tanker. Er Allah ikke stærkere, end jinn (faldne ånder) og de, som påvirkes af dem? Altså må vi tilslutte os til dem, som tror og ikke tvivler. En fast forankret tvivler får intet andet, end evig undergang fra Allah.

Husk, at Allah aldrig svigter Sine løfter
”Herre! Du skal samle alle mennesker [foran Dig] en Dag [vis ankomst] står uden for hver tvivl; Gud svigter helt vidst ikke Sit løfte.’” Sura 3:9 Al ’Imran. Allah har lovet, at hvad Han formidler, beskytter Han mod fordærv.

”Det er Vi som har åbenbaret denne Koran steg for steg og Vi skal helt vidst slå vakt om den.” Sura 15:9 Al-Hidjr.

Der findes dem, som betvivler Allahs åbenbarelser. Som svar herpå formaner den Hellige Koran os, at hvis vi udsættes af tvivelssåørgsmål, da skal vi spørge dem, som allerede har fået Bogen (Bibelens Skrifter): ”HVIS DU skulle kende usikkerhed overfor noget af det som Vi har åbenbaret for dig, spørg da dem som læser den Skrift [som åbenbaredes] for din tid og [du skal se at] hvad du har taget imod fra din Herre er sandheden; nær derfor ikke mindste tvivl om dette!” Sura 10:94 Yunus.

Nu vil vi spørge læserne af Bogen, Bibelens Skrifter, om sandheden vedrørende identiteten på den, som omtales i Tora Femte Mosebog 18:18: ”En profet skal jeg [Allah] lade opstå til dem bland deres brødre, en som er lig dig”…

Injeel Apostlenes gerninger 3,20-22: ”og tider af vederkvægelse kommer fra Herrens ansigt og han [Allah] sender Messias [Isa al-Masih] som er bestemt for jer, nemlig Jesus. Ham må himlen tage imod til de tider kommer da alt det bliver genoprettet, som Gud [Allah] har forkynd gennem sine profeters mund fra umindelige tider. Moses har sagt: En profet som er lig mig skal Herren er Gud lade træde frem for er, fra jeres brødres kreds. Lyt til ham i alt hvad han siger jer.

I Injeel fremstår det tydeligt, at Isa al-Masih skulle blive udsendt og skulle være lig profeten Musa. Teksten beskæftiger sig med Isa og ingen anden.

Hvor kan vi være sikre på dette? Skulle vi ikke have opfattet dette her den første gang, gentages dette faktum af noget med yderligere udtalelser, som bekræfter personens identitet.

Injeel Apostlenes gerninger 7,37-38: ” Det var den Moses {Musa}, som sagde til israelitterne: 'Gud [Allah] vil lade en profet som mig [Musa] fremstå for jer, en af jeres egne.' Det var også ham, der i menigheden [de troendes ummah] i ørkenen var sammen med englen, der talte til ham på bjerget Sinaj, og med vore fædre, og han modtog livgivende ord at give os.”

Injeel Apostlenes gerninger 7:52 - budbæreren Stefanus sagde klart til jødere i på tid: ”Findes der nogen profet som jeres fædre ikke har forfulgt? De dræbte dem som forudsagte at den Retfærdige [Isa al-Masih] skulle komme, og ham har ni nu forrådt og dræbt”.

Være lig profeten Musa
Det står skrevet, at denne her personen, som skulle være lig profeten Mose (Musa), også skulle være den person, som fulgte med under udtoget fra Ægypten og holdt dem selskab i ørknen, da Allahs røst hørtes fra Sinaibjerget. Det var Isa al-Masih, som var der. Det fremgår klart af disse vers. Det var ikke profeten Mohammed, som befandt sig der i ørknen, uden Isa al-Masih. Nu forstår vi altså, at Isa al-Masih var Den i teksten i Femte Mosebog 18,15 & 18 omtalte personen og ikke profeten Mohammed. Bare vi ger os til tåls og stiller spørgsmål, finder vi, at Skriften altid fortolker og forklarer sig selv.

Det var Isa, som skulle leda de troende ud fra trælddom, ligesom profeten Moses gjorde. Mose ledte Israel bort fra slaveriet i ægypten til friheden. De drog igennem øknender og vildmarker. Moses måtte kæmpe mange stride, til tider forsøgte de at få trællene fra Ægypten, at tage Mose liv, derfor at de blev utålelige og trætte. På samme set leder nu Isa al-Masih ud et folk, nemlig de troende, ud fra syndens og mørkets ørken til den herlige sandheds frihed. Isa leder et folk til det forjættede land, Himmelen, i mangt og meget på samme måde, som Mose førte Israels børn ud af Ægypten og ind i Kanaan, det forjættede land på.

Nu ser vi ikke hen til et jordisk Kanaan, uden at det er til et himmelsk. Et godt land, med evig fryd og fred hersker og der vil fredens venner være at finde. Et fredeligt, sandhedselskende folk skal komme dertil. Et folk, hvis liv har forandret af En, som har ledt dem hele vejen dertil.

Måtte Du og jeg indgå ibland muttaqeen (de retfærdige), ved at vi lader profeten ligesom Moses føre os. Måtte Allah se til, at Du indgår i den gruppe, er min enkle bøn (du’a) denne dag.