Da mistede Ayub sit Helbred og Rigdom

Da mistede Ayub sit Helbred og Rigdom
Sura 38:41 Sad

R.M. Harnisch
Traktat Nr. 16

Assalamu’ Alaikum!
To Mysterier!
Måske Du kender beretningen om Ayub (Job) og at han var en af de mægtigste mænd i Østerlandet for længe siden. Selvom han gennemgik en forfærdelig krise og mistede sin rigdom, ligesom de fleste familiemedlemmer og til sidst ramt af sygdom (sura 38:41 Sad).

Ayub befandt sig i de mest plagede omstændigheder. Hvem var årsag til alt dette? Hvis vi finder svaret på dette spørgsmål, løser vi samtidig to gåder…

Hvem var årsag til så megen lidelse, ensomhed og tab for Ayub? Hvordan kunne en sådan forbryder fremstå? Angående dette og andre emner for vort studium, kræves der indgående bøn (du’a), eftersom Allah visselig ønsker, at vejlede og hjælpe dem, som søger Ham helhjertet. Måtte Allah, som er rig på forladelse og kærlighed (sura 85:14 Al-Burudj), være nær Dig, kære læser!

Kan det være muligt, at Allah - som helt igennem er nåderig og velvillig (sura 1:1 Al-Fatihah) - skabte Iblis (Satan)? Kan det tænkes, at den Hellige, som er ophavet til fred og fuldkommenhed, den øverste, den ophøjde Vogter, ligesom Tryghedens opretholder (sura 59:23 Al-Hashr), var årsag til synden og gav liv til Satan, det vil sige Djævelen? Kan det være rigtigt, at Han, som har de smukkeste navn (sura 7:180 Al-A’raf), har ansvar for noget så væmmeligt som synden og ondskab?

Eller var det Iblis’ eget valg, som gjorde ham til Satan og Djævelen, eftersom Allah havde givet ham valgfrihed?

Allah er ikke ansvarlig for syndens forekomst, men har i stedet midlet imod den. Det var ikke Allah, som indførte synden i verden. Der findes endog dem, som mener, at den hellige, retvise og rene Allah skulle komme med tanken, at skabe ondskab! Lad os bandlyse sådanne tanker… vi bør aldrig forestille os, at Allah skulle være ansvarlig for ondskabens forekomst.

Det var da det begyndte!
Hvornår, hvor opstod ondskaben da? Alle ser tydeligt, at der sker den værste fordærv på jorden og at vi på alle måder omgives af ondskab. De Hellige Bøger formidler indsigter om, hvordan Iblis kom til. I Tora læser vi, at personen med det nuværende navn Satan oprindeligt kaldes for Lucifer (Tora Esajas 14,12). Lucifer betyder ”Lysbærer”. En gang i tiden var han en ophøjet engel, som gik omkring på Allahs bjerg (Tora Ezekiel 28,14-15): ”Du var en salvet, beskyttende kerub [engel], og jeg [Allah] hade sat dig på Guds Hellige bjerg. Der gik du omkring bland funklende stene. Du var fuldstændig på alle dine veje fra den dag da du skabes, indtil at uretfærdighed blev fundet hos dig.”

Allah skabte Lucifer til et rent, helligt og vældigt skønt væsen. Trin for trin med tiden kom Lucifer til at beundre sig selv og ville ophøje sig på Skaberens bekostning. Han beundrede sin skønhed og fik højere tanker om sig selv, end nyttigt var. Dette tankegang førte til sidst til en punkt, da Lucifer ville overtage Allahs tron (Tora Esajas 14,12-14): ”Hvor har du ikke faldet fra himlen, du strålende stjerne {Lucifer}, du morgengryets søn! Hvor har du ikke blevet fældet til jorden, du som slog folkene ned til jorden! Du sagde i dit hjerte: ’Jeg skal stige op til himlen, overfor Guds stjerner skal jeg oprette min trone. Jeg skal sætte mig stævne på bjerget længst op i nord. Jeg skal stige op over skyens højder, jeg skal gøre mig lig den Højeste.’”

Han var særlig på kant med Isa al-Masih, som stod nærmest Allah (sura 3:45 Al ’Imran). Den beskyttende engel Lucifer kom lidt efter lidt til at afsky Isa al-Masih, hvilket udmundede sig til åbnet oprør. Lucifer fik ikke lov, at deltage under de Højeste Ledernes møde, da de indbyrdes drøftede vigtige ting og sager (sura 38:69 Sad). De Højeste Ledere menes have talt om menneskenes skabelse, og Lucifer var ikke indbudt til denne væsentlige sammenkomst, eftersom han bare var et skabt væsen. Skabte væsener fik ikke lov at deltage ved sådanne rådsmøder. Den tragiske sandhed er, at Lucifer, lysbæren, misbrugte sine Hellige evner og fordærvede sin adfærd gennem sine forvanskede tanker. Han blev misfornøjet med sin ophøjede stilling over for Allahs tron, og så vældede selviskheden ind.

Dette forårsagede stort oprør i Himmelen, da Lucifer udtrykte sin utilfredshed overfor de talrige engle. Utilfredsheden og de forvanskede tanker blev til en farsot og frygtelig sygdom. Mange af tilhørerne valgte, at stille sig på Lucifers side. Hans snughed bedragede og vildførte dem. De Højeste Ledere gjorde det klart for englene, at hvis de absolut ville rette sig efter Lucifers forvanskede tanker, måtte de forlade Himmelen.

Krig i Himmelen?
Ja, til sidst førte dette til krig i Himmelen! Injeel Åbenbaringens bog 12,7-9: ”En strid opstod i himlen. Mikael [Isa al-Masih] og hans engle gav sig i strid med dragen [Satan]. Og dragen og hans engle stred, men han var ikke stærk nok, og der fandtes ikke længere nogen plads til dem i himlen. Og den store dragen, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, han som bedrager hele verden, kastedes ned på jorden og hans engle kastedes ned sammen med ham.” Isa al-Masih sagde: ”’Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn.” Injeel Lukas evangelium 10,18. Tidligere et populært væsen, en lysbærer, siden nedstyrtet. Kan vi forestille os dette: Krig i den fredfulde, stille Himmel?

Satan betvivlede Allahs ukrænkelige vilje, og først og fremmest overtrådte han Allahs lov [de Ti Bud]. Senere trådte han frem til Adam og Eva i Edens Have, og gennem sine fristelser fik han endogså dem at betvivle Allahs ord, hvilket medførte deres overtrædelse af budene. Det var Satans plan, at føre krig mod Himmelens Gud og Hans Hellige love både i Himmelen og siden på jorden. Allah har en forfatning og love, for at styre over dem, som Han har dannet eller skabt. Det skulle være et skæbnesvangert fejlgreb, at alliere sig med Satan og befinde sig på den forkerte side, i krig mod Himmelens regering og Guds Hellige og retvise Ti Bud.

Nuvel Satan var udstødt, indrettede han sit hovedkvarter på jorden. Her fortsætter han sit bedrageri, som han gjorde i Himmelen. Efter det som nu er hans evne hertil meget større. Han er årsag til de forbrydelser, krig, had og blodsudgydelser vi oplever på jorden i vor tid. Han sår fortsat ondskabens, lovløshedens, oprørets og utilfredshedens frø ibland menneskene. I Sin overvældende nåde og forbarmelse forlader Allah os dog ikke uden hjælp. Allah, sandhedens Herre, udsender fortsat Allahs Ruh (den Hellige Ånd), for at styrke de troende (sura 16:102 An-Nahl). I dag må vi gøre krav på løftet om, at alle, som opsøger Allah gennem Hans udvalgte redskaber Isa al-Masih, kan blive fyldte med Allahs Ruh (den Hellige Ånd) og gives kraft til, at modstå denne snu fjende (Satan)… ”Jeg [Allah] skal selv stride mod dine modstandere…” Tora Esajas 49:25.

Hvem var årsag Ayubs sorg?
Nu vil vi besvare det første spørgsmål, stillet i begyndelsen af vor gennemgang… hvem var bagved plagerne og ondskaben i Ayubs liv? Tora Ayub (Job 1,8): ”Da sagde HERREN til Anklageren {Satan}: ’Har du lagt mærke til min tjener Job [Ayub]? Thi på jorden findes ingen som er så from og retsindig, ingen som frygter Gud og undgår det onde.’” Ingen anden, end Satan, som var faldet fra Himmelen, var Guds tilhørere. Beretningen fortsætter i Tora Job 1,9-21: ”Anklageren svarede: "Det er vel ikke uden grund, at Job [Ayub] er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!" Da sagde Herren til Satan: "Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod." Så forlod Satan Herren. En dag sad Jobs sønner og døtre og spiste og drak vin hjemme hos den ældste bror. Da kom der en mand til Job og meldte: "Bedst som okserne gik for ploven og æslerne græssede ved siden af, faldt nogle sabæere over dem og stjal dyrene, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: "En Guds ild faldt ned fra himlen og fortærede fårene og karlene. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: "Der kom nogle kaldæere i tre flokke; de overfaldt kamelerne og stjal dem, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: "Dine sønner og døtre sad og spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, da der kom en voldsom storm ude fra ørkenen. Den slog mod husets fire hjørner, så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt og sagde: "Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet."

Det er Satan, som plager alle, som vælger at følge Allah. Dog er Satans magt begrænset. Han må ikke angribe os mere, end hvad Allah tillader. En dag vil Satans magt snart at ophøre. Nu kender Du altså svaret på gåden om, hvor Satan opstod. Måtte Du holde Dig fortsat nær Allah og Dem, som Han sender til os… den Hellige Ånd (Ruh) og Isa al-Masih. Måtte Allah give Dig Sin evige fred!