Ibrahim, Allahs Ven

Sura 4:125 An-Nisa

R. M. Harnisch
Traktat Nr. 15

Bismillah al-Rahman al-Rahim - Assalamu’ Aleikum!

Khalil (nære ven) til Allah!
Kære læsere, i dag tager vi et emne op, som plejer at varme os i hjertet. Forestil Dig, at blive kaldt for Allahs ”ven” [khalil]! Kan noget være vigtigere i denne verden, end det? Intet kan overhoved bringe mere håb til sjælen, end at blive kaldt for ”Allahs ven [khalil]”! Det er den højeste ære, og samtidigt højest ydmygende, at universets Skabere, Han som holder galakserne i deres baner og de utallige stjernerne i deres kredsløb, er En, som søger vor venskab! Læs venligst følgende: ”Hvem opfylder religionens krav bedre end den som i alt underordner sin vilje under Guds, som gør det gode og det rette og følger Abrahams rene, oprindelige tro? - Abraham, som Gud udvalgte til Sin fortrolige.” Sura 4:125 An-Nisa’.

I Bibelens Hellige Bøger Skrifter udtrykkes de samme tankar om sand tro. Injeel Jakobs brev 2,23 afslører, hvorfor Abraham havde et så nært forhold til Allah: ”Sådan opfyldes Skriften som siger: Abraham troede Gud [Allah], og det regnedes ham til retfærdighed, og han kaldes Guds [Allahs] ven [khalil].” Åbenbaringen bevirkede Abrahams tro på Gud - hans tillid til Gud og Hans åbenbarede Ord - at han gjorde ”det gode”, som omtales i foregående sura.

Den Hellige Koran udtrykker vægten af åbenbaringerne, som blev givet til Moses: ”Vi har åbenbaret Tora {før Moses} med vejledning og lys…. De som ikke dømmer i overensstemmelse med hvad Gud har åbenbaret, de er [i sandhed] fornægtere.” Sura 5:44 Al-Ma’idah.

Vær god at lægge mærke til den ære, som videreføres eller udvistes Abraham i Bibelens Skrifters Tora, i Anden Krønikebog 20,7: ”Var det ikke du, vor Gud [Allah], som fordrev dette lands indbyggere for dit folk Israel og gav landet til din ven [khalil] Abrahams [Ibrahims] efterkommere for evig tid?” Hvilken stor ære for Ibrahim, at være en nær ven til Allah!

Andre nære venner til Allah
Har også anden haft et nært forhold til Allah? Helt sikkert. Musa (Moses) var en mand, som gennemgik store prøvelser i sit liv, alligevel forblev han trofast mod Allah. Udover at Musa var en ven af Allah; fik han faktisk lov at komme nær til Allah, for at se Hans skikkelse! Ja, den Hellige redegørelse siger, at han blev så velsignet, at han fik lov at se Allah ”ansigt til ansigt.” Tora Anden Mosebog 33,11 får vi at vide: ”Og HERREN talte med Moses ansigt til ansigt, som når en man talar med en anden.” {I King James Version står der: ”Som når man talar til en ven [khalil]....”}

En anden mand, som var Allahs khalil, var profeten Daniel. Tre gange siger de Hellige Skrifter om Daniel, at himmerriget betragtede ham som ”højt elsket”! Tora Daniels bog 10,11: ”Siden sagde han til mig: ’Daniel, du højt elskede man, giver agt på de ord som jeg vil tale til dig….” Se også Daniels bog 9,23; 10,19.

Før i tiden, før floden på Noas tid, fandtes der en mand vid navn Enok. Tora Første Mosebog 5,24 står der angående ham: ”Siden Enok på denne måde havde vandret med Gud [Allah] fandtes han ikke mere, thi Gud [Allah] hetede ham.” Så nær kom Enok Allah, at Allah til sidst tog op ham til Sig Selv. Altså oplevede Enok aldrig døden. Inden Allah tog ham til Sig, belønnede Han dog Enoks trofasthed, ved at give ham en åbenbarelse af de siste dage, og Isa al-Masih Ibn Maryams genkomst til denne jord. En del detaljer fra denne åbenbarelse, hvilket leder til eftertanke, må Injeel Judasbrevet 1:14 blive læst. Altså tilrettevises syndere for sin syndige indstilling; de blev advaret for den store dom.

Sådan bliver man Allahs ven
Kan vi endog blive nære venner til Allah, ligesom Ibrahim og andre var? Ja! Hvis dette var umuligt, skulle himmelriget aldrig have givet nogen titel af ”ven” eller ”højt elsket”. Altså kan vi stræbe efter, at blive venner (khaliler) til Allah. Men hvordan sker dette?

Vi kan lære os mere om, hvordan vi bliver Allahs venner, ved at helt enkelt læse i de Hellige Bøger om deres liv og gerning, som tidligere var benævnt som Allahs venner Allah. Den Hellige Koran henviser til samme kilde: ”Efter [disse profeter] sende Vi Jesus, Marias søn, med bekræftelse af alt det som endnu bestod af Tora [loven] og Vi gav ham Evangeliet [Injeel], som gav vejledning og lys og bekræftede det som endnu bestod af Tora - der fandtes vejledning og formaninger til de gudfrygtige.” Sura 5:46 Al-Ma’idah.

I de Hellige Skrifter ser vi, at Ibrahim i hverdagslivet underordnede sig Allah. Dette her var intet, som Ibrahim blot gjorde i teorien. Underkastelse udgjorde en væsentlig del af hans liv. Hvad Allah end sagde, troede Ibrahim, hvorved han opgav de egne tanker og den egne vilje. I tillæg udførte han Guds ønsker gennem sine handlinger. For Ibrahim var troen bare begyndelsen! Tron viste sig i gerningerne! Tora Første Mosebog kapitel 12 fortæller os, at da Gud kaldte Ibrahim, at forlade sit land, at pakke sine ting og gå, lyttede han til Allahs røst og adlød, hvorved han drog ud af sit land. Han udførte Allahs ønsker, hvad de end indebar - endog da Allah bad ham om noget, som virkede vældigt mærkeligt for andre. Forestil Dig, da Abraham begyndte, at pakke sine anseelige ejendomme. Hans venner må have opsøgt ham og spurgt: ”Ibrahim, hvad gør Du?”

Ibrahim svarede antagelig: ”Jeg bryder lejeren op.”

”Hvorhen skal Du?”

”Det ved jeg ikke. Allah har kaldet mig, og Han vil vise mig vejen.”

En del af Ibrahims venner kan fuldt ud have troet, at han var gået fra forstanden. ”Hvorfor forlader Du Dit samfund (ummah), Din familie, Dine venner og Din tryghed, Ibrahim? Du ved jo ikke engang, hvor Du skal tage hen!”

Alligevel adlød Ibrahim helhjertet. Hans handling i lydighed beviste hans tillid til Allah, og sådan må det også være med os, hvis vi skal indgå i skaren af kahliler, Allahs nære venner. Hvis Allah har talt, skal vi ikke bare være villige til at lytte, uden at gøre det som Allah har sagt med vore gerninger.

#1: Frivillig underkastelse
Mindst to forandringer behøver ske, for at man skal kaldes for khalil, eller nær ven, til Gud. For det første, det må der forekomme en vilje, at være helt undergivet Allahs vilje. Den, som tøver med at underkaste sig Allah, er ikke Hans nære ven. Underordning må være i helt frivilligt, eftersom Allah aldrig tvinger Sig på menneskers vilje. ”TVANG skal ikke forekomme i trosspørgsmål.” Sura 2:256 Al-Baqarah. Allah ønsker helhjertet villighed; altså vinder Han vor underkastelse, i stedet for at tiltvinge Sig den, selvom Han har magt til, at også fremtvinge sig lydighed. Lydigheden må og skal komme fra personens hjerte og sind.

Den ubetingede underkastelsen er ikke bare over for Allah, men også overfor det fra Ham kommende Ord, hvori Tora og Injeel indgår i Bibelens Skrifter, loven (Guds Ti Bud), profeterne og Isa al-Masih Ibn Maryam (Kristus Messias, Ordet fra Allah). ”Stykkevis åbenbarer Han for dig denne Skrift og med den sandheden og bekræftelse af det som endnu består [af ældre tiders åbenbarelser]; det er Han som åbenbarede Tora og Evangeliet i ældre tid, til vejledning for menneskene og det er Han som har åbenbaret den målestok med hvis hjælp ret kan måles og skilles fra uret.” Sura 3:3-4 Al ’Imran.

Tora giver os et andet eksempel på en person, som underordnede sig Allahs Ord. Hun var Hagar, tjenstekvinden, Ibrahims medhustru. På grund af den ublide behandling, som Ibrahims egentliga hustru Saraj udsatte hende for, blev det uudholdeligt for Hagar i Ibrahims hus, og så flygtede hun ud i ørknen. Herrens Engel mødte hende der og spurgte hende (Tora Første Mosebog 16,8-9): ”Han sagde: ’Hagar, Sarajs slavinde, hvorfra kommer du og hvortil skal du?’ Hun svarede: ’Jeg er på flugt fra min husmor Saraj.’ Da sagde HERRENS [Allahs] engel til hende: ’Gå tilbaka til din husmoder og ydmyg dig under hende.’” Hun adlød trofast Herrens engels kommando; hun vendte tilbage og ydmygede sig.

Dette her er præcis den indstilling vi må have. Vi må være villige til, at lytte til Allahs røst og underkaste os Ham i al trofasthed. Spørgsmålet er: Skal vi gøre dette? Hvad sker der, hvis Allahs befaling overrasker os, eller indebær et uventet krav? Skal vi fortsætte med at være en af muttaqeen? Det er de retfærdige eller gudfruktige (muttaqeen), som trofast følger Allah, hvorhen Han end leder dem. Husk på, at Allah kun vil vort bedste. At stole på og adlyde Ham, indebærer vort evige vel.

#2: At lære Allahs vilje
Den anden nødvendige forandring hos os, for at vi skal at kalde os for kahliler til Allah, er at vi afdækker Guds vilje! Hvor finder vi den beskrivelse? Den Hellige Koran siger: ”Sig: ’Vi tror på Gud og på det som er åbenbaret for os og det som åbenbaredes for Abraham og Ismael og Isak og Jakob og deres efterkommer og det som åbenbaredes {Bibelens Skrifter} for Moses og Jesus og for [alle de øvrige] profeter af deres Herre; vi gør ingen forskel mellem dem. Og vi har underkastet os Hans vilje.’” Sura 3:84 Al ’Imran. Fortidens profeter tydeliggjorde Allahs vilje! I Tora opdager vi uden tvivl Allahs ønske for den menneskeslægten.

Menneskene på Isa al-Masihs tid var i mangt og meget som nutidens mennesker. De søgte ikke svundne tiders profeters indsigt om Guds vilje. Lukas evangelium 24,25-27 gengiver Isas tilrettevisning til Sin tids mennesker for deres utro: ”’Så uforstandige I er og træge til at tro på alt som profeterne har sagt. Måtte Messias ikke lide dette for at gå ind i sin herlighed?’ Og han begyndte med Mose og alle profeterne og forklarede for dem hvad som var sagt om ham i alle Skrifterne.”

Vi finder Allahs vilje klart og tydeligt åbenbaret i Injeel, som kom til os fra Isa al-Masih (Kristus Messias). I første Tessaloniker brev 4,3 står der: ”Dette er Guds [Allahs] vilje: at I helliges, at I afholder jer fra utugt.” Helligelse indebær rette handlinger overfor Allah; det er hjertets og livets lydighed! Helligelse indebær, at man lader Allah skrive Sine Ti Buds lov i sit hjerte.

Bemærk, hvor tydelige anvisningerne for vor lydighed er: Tora Prædikeren 12,13 skriver: ”Dette er slutningen, når alt er blevet hørt: Frygt {værdsætte} Gud [Allah] og hold hans bud, det hør alle mennesker til.” {King James Version: ”det er menneskers samlede skyldighed.” overs. anm.} Isa al-Masih, udsendt fra Allah, sagde i Johannes evangelium 15,14: ”I er mine venner, hvis I gør hvad jeg befaler jer.” Altså ser vi i de Hellige Bøger, at vi bliver Allahs venner, hvis vi opfylder pligten og vilkåret, at helt og villigt underkaste os Allah, at følge Hans bud og rette os efter de Ord, som Han sendt os gennem Isa al-Masih. Måtte Allah give Dig Sin evige fred!