Kongerne fra Østerland

Og beretningen om, hvordan de indgav tryghed til Isa al-Masih!

R.M. Harnisch
Traktat Nr. 14

Kongerne fra Østerland var slægtninge til Isma’il, men hvad var hensigten med deres færd til Israel? Hvem kom de, for at tilbede?

Kære læser, under alle tidsaldre har Allah haft Sine ”muttaqeer” (gudfrygtige og retfærdige tilhængere), som Han brugte, for at udføre Sine planer. Han udvælger sædvanligvis nogle jævne personer, som adlyder Ham, men det sker også, at Han bruger en anden, såsom det var i dette eksempel. Her finder vi, at Allah valgte ”vise mænd”, eller ”kongelige” fra Østerlandet til en bestemt opgave. Vi ser ofte af historien om Allahs folk, at efterkommere til Isma’il er blevet udvalgt til særlige opgaver. Denne beretning er ingen undtagelse.

Vi må huske, da Allah af barmhjertighed skånede Hagar og Isma’il for vældig længe siden, da de var ved at dø af tørst i ørknen, da de var drevet bort fra Ibrahims hjem. Herrens Engel kom til Hagar, for at styrke hende og hendes søn Isma’il. Med Isma’ils trofaste efterkommere havde Allah en hensigt, til dem havde Han en opgave. Vi kan nævne store personer som profeten Job, midjaniten Jetro, Kaleb, ja, dronningen af Saba og mange andre trofaste, som Allah benyttede Sig af på en forunderlig måde. Af beretningen om de vise mænd hentet ur de Hellige Bøger (Tora og Injeel) forstår vi, hvordan de fik ærefulde opgave, at bekendtgøre ankomsten af Kongen, den Salvede, for jøderne i Jerusalem. De havde også visse gaver med sig til Maryam og hendes mand Yusef samt til Maryams nyfødte søn Isa al-Masih (Kristus Messias).

Beretningen vi kender i dag henter vi fra Injeel, Mattæus evangelium kapitel 2. Jeg foreslår, at læseren begynder med en enkel bøn (du’a) til Allah om vejledning, thi uden Allahs nærvær og vejvisning er vor søgen forgæves. Vi behøver Himmelens vished og hjælp fra Allahs Ånd (Ruh), inden vi slår op i de Hellige Bøger, for at vi skal kunne skille sandheden ud.

Der indtraf et tidspunkt, hvor Allah stod over for, at sende Isa al-Masih til denne verden, for at blive løsesum og ofret for synden. Medens de fleste jøder i Israel var helt uvidne om, hvad Allah tænkte at gøre, studerede nogle af ”Østerlandets børn”, det vil sige Isma’ils efterkommere, fortidens profeter. Disse omtalte en ”stjerne”, som skulle komme frem.

Stjernen omtales for længe siden af en af Isma’ils efterkommere, hvis navn var Bileam. Ved den tid var Bileam en af Allah udsendte profeter. Bileam var søn til en konge i Edom vid navn Beor. (Tora) Fjerde Mosebog kapitel 22-24, særlig i 24:17, fortæller herom: ”Jeg ser ham, men ikke nu, jeg skuer ham, men ikke nærved. En stjerne træder frem af Jakob, en spire kommer frem fra Israel…” Injeel beretter ikke særlig meget om disse ”vise mænd” fra Østerland, hvor de kom fra. Dog forstår vi af beretningen, at de gjorde det i alvor og havde et opgave at fuldføre. Injeel Mattæusevangeliet 2 har hele historien. ”Da Jesus blev født i Betlehem på kong Herodes tid, se, da kom vise mænd fra Østen til Jerusalem og spurgte: ’Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.’” Mattæus Evangelium 2:1-2.

Med tanke på gaverne, som de havde med sig, kan vi i det mindste få en klar opfattelse om, hvorfra de kom. De bar rige gaver med sig, at give til Isa al-Masih. Det fortælles os, at gaverne var: Guld, røgelse og myrra. Når kongelige kommer fra et andet land, for at træffe værtsfolkets kongelige, plejer de have gaver med sig fra deres eget land. Vi ved, at røgelse vokser i nutidens Saudi-Arabien og Yemen. Der forekommer også guld og myrra.

Profetien i Daniels bog 9!
Det kan ikke betvivles, at mændene fra Østerland mindst delvis forstod forudsigelsen i Daniels bog kapitel 9. Mange i Israel forventede sig også, at noget skulle ske, ud fra denne profeti. Men eftersom jøderne havde undladt, at forske og sætte sig ind i de Hellige Bøger, vidste flertallet i Israel ikke, hvad Allah ville gøre på dette tidspunkt. I dette kapitel står der entydigt, at Messias, menneskenes Frelser, ville komme til verden. Alligevel var de i Israel så optagede af sit eget, at vældig få kendte til personen (Isa al-Masih), som var på vej til dem ifølge Guds tidsplan. For at hjælpe Dig, medtager vi Daniels forudsigelse.

Daniels bog 9,24-27: ”Halvfjerds uger er fastsat for dit folk [jøderne] og for din hellige by [Jerusalem], før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige [Isa al-Masih] bliver salvet. Du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste [Isa], er der syv uger. I 62 uger skal det stå genopbygget med torve og gader. Men det er trængselstider! Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi. Han [Isa Messias] vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. [7 år i profetier] Men midt i ugen [efter tre og et halvt år] vil han [Isa] bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør [gennem at ofre Sig Selv]. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, ind til den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.«

”Stjernen”, som skulle træde frem i Palæstina og udgøre ofret for verdens synder, var Isa al-Masih. Det forudsagte tids punkt i Daniels bog (Tora) kapitel 9 indtraf, og folket i Israel burde have ventet ivrigt og rigtigt længes efter den ”Salvede” Messias’ ankomst. Dog brød de fleste sig ikke, med undtagelse nogle hyrder og visse andre. Ibland ”Østerlandets børn”, altså Isma’ils efterkommere, fandtes der personer, som troede på den ”Salvede” Messias’ fremkomst. De studerede og bad om lys, og derfor sendte Allah disse bedre til Juda land (Israel). Altså gik de i gang med at finde den ”Salvede” og ledes af en gådefuld ”stjerne” til Jerusalem. Men da de nåde frem til Jerusalem, blev de højligt forbavsede over, at ingen kendte til, at denne her specielle person skulle ankomme. Så lidt efter lidt var der nogen, som fortalte dem, at den ”Salvede” skulle fødes i en lille by ved navn Betlehem i Judæa. Således forlod de Jerusalem, for at opsøge Messias. Stjernen ledte vejen, til at de var i Betlehem og fandt hjemmet med det unge barn (Isa).

Redegørelsen i de Hellige Bøger lader os vide, at de havde gaver med sig, gaver som passede til en kong. Thi denne var sandelig en Kong, ja, mere end dette, Han var ”Frelseren”, som skulle dø, for at genløse menneskeheden.

Gaverne!
Gaverne, som de vise mænd havde med sig, var guld, røgelse og myrra. Disse gaver skulle bekoste Isa al-Masihs familie flugt, deres hijra, til Egypten, for at undgå den onde kong Herodes, som var ude efter det unge barns liv. Herodes styrede den gang i Jerusalem. Det var Isma’ils efterkommere, ikke nogen af jøderne i Israel, som muliggjorde dette for Isa al-Masih og Hans familie. Allahs løfte til Isma’il gælder endnu i dag for alle dem, som tror, som lytter til Allah, for at opfatte sandheden, for at de også skal velsignes af Allah, ifølge Tora Første Mosebog 17,20. Disse vise mænd indgik i de troendes skare. Beretningen fortæller, at de kom for at tilbede. Hvad de i Israel ikke kunne se, var at den ”Salvede” var Den, som disse ”børn fra Østen” var kommet, for at tilbede. Injeel Mattæus Evangeliet 2. De kom, for at opsøge, tilbede og muliggøre flugt. Kun Allah skal tilbedes, så hvordan kunne det ske, at disse her personer tilbad det lille barn? Havde de misforstået noget, blevet ført vild? Den Hellige Koran siger, at Isa al-Masih skal adlydes og efterfølges.

”OG DA Jesus kom med [tegn og] klare beviser, sagde han: ’Jeg er kommet til jer med [åbenbaret] visdom og for at gøre det klart for nogle af jer om de ting som i diskuterer om. Frygt Gud og følg mig!” Sura 43:63 Az-Zukhruf.

Det er ikke sikkert, at de vise mænd indså, at omkring 33 år senare skulle den ”Salvede” ofre livet for verdens synder. ”Messias” skulle virkelig ofra Sig for hele verdens overtrædelser. På den måde kan alle, som tror, blive frelst eller reddet for altid og evigt. I de Hellige Bøger står der, at alle, som vil, må komme og i Isa al-Masih finde undsætning eller frelse fra synden. Hvad kræves, for at en person skal ofre livet for nogle andre? Jo, kærlighed, den yderste og mest omfattende kærlighed. Sådan er Allah i Sit væsen. Hans kærlighed er så overvældende, at Han frembragte et offer for vore synder, for at vi skulle leve for evigt og ikke dø. I dag holder Du i en pjece, som bringer de glade nyheder om frelse til Dig, som tror. Allah i Himmelen månar om alle mennesker, som Han har skabt. Han længes efter, at give Dig frelsen! Kære ven til Allah, vil Du godtage ofret (løsesummen), som blev gjort og udestås for Din skyld gennem Isa al-Masihs liv?