”Gud... skabte Himmel og Jord på seks Dage”

Sura 7:54 Al-Araf

R. M. Harnisch
Traktat Nr. 12

Bismillah al-Rahman al-Rahim - Assalamu’ Aleikum!

Assalamu aliekum! Kære læsere, i dag tager vi et emne op, som ligger mig særlig varmt om hjertet: Skabelsen. I dagens verden ser vi de syndige virkninger af den særlig beklagelige lære om ”evolutionen”. Denne gør sig gældende, at alt levende, der i bland menneskene, ”udvikles” fra en lavere, højest primitiv livsform gennem tilfældighedernes spil, som lagde beslag på milliarder år. Udviklingslæren fornægter Skaberen Allah som den, hvilken dannede alt færdigt og klart på seks dage. Allah sættes til side - Han forbises! Menneskernes tænkemåde er klart og tydeligt påvirket i høj grad af Iblis (Satan).

Også de, som siger at tro de Hellige Bøger, omfavner vildledende opfattelser. Visse påstår, for eksempel, at det tog millioner år for Allah, at skabe det vi nu ser på Planeten Jorden! Imidlertid siges det til os at både de Hellige Bøger og den Hellige Koran, at Allah skabte den verden vi lever i – indbefattet vor sol, måne og vore stjerner - på seks bogstavelige dage, ikke i løbet af millioner eller milliarder år. Hvad tror I på, kære læsere?

Syv gyldne vers
Syv gylden vers fra den Hellige Koran lærer os, at verden blev til på seks dage - det tog ikke millioner år. Her følger de, I kan alle læse dem i denne danske oversættelse:
1. ”JERES HERRE er er Allah, som skabte himlene og jorden i seks tider, og satte Sit på tronen. Han lader natten dække dagen, idet den hurtigt følger den. Og (Han skabte) Solen og månen og stjernerne, (alle) tvunget i tjeneste på Hans bud. Sandelig. Ham tilhører skabningen og befalingen. Velsignet være Allah, (alle) verdens Herre.” Sura 7:55 Al-Araf.
2. ”Jeres Herre er visselig Allah, som har skabt himlene og jorden i seks perioder. Derpå satte Han sig på tronen: Han leder alle ting. Der er ingen forbereder undtagen efter hans billigelse Dette er Allah, jeres Herre, tjen derfor Ham (alene.) mon I ikke vil tænke jer om?” Sura 10:4 Yunus.
3. "Det er Ham, der skabte himlene og jorden i seks perioder, og Ham hvis trone hviler på vandet, for at Han kan prøve, hvem af jer som er bedst i handling. Og Hvis du siger: I skal visselig opvækkes efter (jeres) død, så vil de, der er vantro sige: dette er intet andet end åbenbart bedrag.” Sura 11:8 Hud.
4. ”(Det er Ham), som skabte himlene og jorden, og hvad der er imellem dem, på seks dage [eller: tider]. Derpå satte han Sig på tronen. (Han er) den nådige. Spørg (kun vedrørende ham én, som ved besked.” Sura 25:60 Al-Furqan.
5. ”Allah er Den, som skabte himlene og jorden, og hvad der er imellem dem, på seks dage [eller: i seks tider], og derpå satte Han Sig på tronen. I har ikke nogen ven eller forbeder ved siden af Ham. Vil I da ikke tænke jer om?” Sura 32:5 As-Sadjdah.
6. ”Vi har visselig skabt himlene og jorden og hvad der er imellem dem på seks dage, og ingen træthed har rørt Os.” Sura 50:39 Qaf.
7. ”Det er Ham, som skabte himlene og jorden på seks dage og derpå tog han sæde på tronen. Han ved, hvad der går ned i jorden, og hvad der kommer op af den, og hvad der kommer ned fra himen, og hvad der stiger op i den.” Sura 57:5 Al-Hadid.

De syv vers eller ayaterna her viser, at Allah skabte verden på præcis seks dage. Enhver af disse dage eller døgn bestod af fireogtyve timer. Dette var slet ikke umuligt for Allah; Han alene er almægtig. Han behøver blot at sige et ord, så bliver det gjort. Hvilket menneske formår noget sådant? I Zabur Salme, hvilken Daud til stor del skrev, læser vi denne tekst: ”Thi han [Allah] sagde og det blev til, han befalede og det stod der.” Salme 33,9. Allah behøver blot at tale, for at noget skal blive til.

De Hellige Bøger fortæller beretningen om skabelsen
Hele redegørelsen for Jordens dannelse er nedskrevet omhyggeligt til os i Bibelens Hellige Bøger, først og fremmest i første kapitel af Tora Første Mosebog. Ja, det allerførste vers i Bibelen handler om skabelsen: ”I begyndelsen skabte Gud [Allah] himmel og jord.” Første Mosebog 1,1.

Taurat Første Mosebog 1,3-5 omtaler det først skabte: ”Gud sagde: ’Bliv lys!’ Og der blev lys. Gud så at lyset var godt, og han skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften og det blev morgen. Det var den første dag.”

På denne måde sluttede skabelsesugens første døgn eller dag. Denne ”dag” kalder Tora for ”aften og morgen”. Efter Allahs tidsberegning, begynder døgnet ved aftenstide og fortsætter til solnedgangen næste dag, hvorved de næste 24-timersdøgn indledes.

Der kommer mere skabelse: I Første Mosebog 1,6-8 står der: ” Gud sagde: "Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!’ Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.”

Første Mosebog 1,9-13 beretter om skabelsen på den tredje dag: ” Gud sagde: "Vandet under himlen skal samle sig på et sted, så det tørre land kommer til syne!" Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. Gud sagde: "Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden." Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.”

Den fjerde dagens tilkomst beskrives i Første Mosebog 1,14-19: ” Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og der skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!" Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke.

Første Mosebog 1,20-23 er en fortegnelse over det som skete på den femte dag: ” Gud sagde: "Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!" Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!" Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.”

På den sjette og sidste dag i skabelsesugen gjorde Allah nogot helt unikt. Han dannede menneskene af Sit billede. I Første Mosebog 1,24-31 står der skrevet: ” Gud sagde: "Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden." Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!" Gud sagde: "Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde." Og det skete.” Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.”

Sådan afslutede Allah Sin skabelsesuge
Allah afrundede Sin skabelseuge, ved at ”hvile” fra dannelsen eller skabelsen - selvom Han ingenlunde var træt og behøvede at hvile. Selvom Han ikke gav liv til nogle flere fysiske væsener, gjorde Han noget med tiden. Han velsignede en bestemt del af den! Tora Første Mosebog 2,1-3 forklarer: ” Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag [Lørdag eller Sabt] var Gud [Allah] færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud [Allah] velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

Med Sit eget eksempel adskilte Allah den syvende dagen fra de øvrige dage, ved at hvile på den og velsigne den. Fra og med Adam og Eva skulle denne særlige dag være en dag, hvor hvilken hele skabelsen i fællesskab skulle ære og hylde Skaberen. Ved at helligholde denne dag hver uge, ville menneskene altid mindes, at hendes Skaber dannede hende i løbet af de sex første dage; hun udvikledes ikke under millioner af år.

Havde menneskene altid husket den syvende dags hvile, Sabbaten (Sabt), ved at helligholde den, ville de aldrig have taget evolutionstanken til sig. Men eftersom menneskene har glemt denne dag, har de kraftigt afveget fra den rette vej. Efterhånden er næsten hele menneskeslægten ude af samklang med Allah. Også ibland dem, som siger at de tror, forbiser normalt den af Allah så helligt reserverede dag.

På Mose tid talte Allah fra Sinaibjergets høje højde til alle, hvorved Han manede os til, at ”komme ihu” eller ”huske på”, at helligholde Sabbaten (Sabt eller Lørdag), hvilken skulle være en velsignelse for menneskeslægten for altid. Han sagde: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Der for har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.” Tora Anden Mosebog 20,8-11.