Allah åbenbaret!

Han tilvejebringer ”en sikker grundvold som aldrig vil rokke”

Sura 2:256 Al-Baqarah

R. M. Harnisch
Traktat Nr. 11
Bismillah al-Rahman al-Rahim - Assalamu’ Aleikum!

Kære læser, vi har ofte taget Allahs guddommelige storhed op. Det er kun ret og rigtigt, at tale om Hans ubegrænsede skaberkraft, Hans almagt, Hans nærvær overalt samtidigt, Hans bevidsthed om alting hele tiden, Hans opretholdelse af verdensaltet. Men kan det tænkes, at der findes en side hos Allah, som vi måske har overset?

Har Allah, med andre ord, menneskelige egenskaber? Kan der findes menneskelige træk hos Hans guddommelighed? Ifølge den Hellige Koran og de Hellige Bøger (Bibelens Skrifter), menes dette at stemme. Men mindsker det her Hans guddommelighed? Måtte Allah velsigne Dig, når Du søger Ham i ærbødig bøn (du’a) om vejledning, styring og vished.

Betænk følgende ayat: ”… Den som fornægter de onde magter og som tror på Gud, har sandelig vundet et sikkert fæste som aldrig vil virke. Gud hører alt, ved alt.” Sura 2:256 Al-Baqarah. Allah stiller et sikkert fæste til rådighed. Vil Du anvende dette?

Læg også mærke til ordene i Tora fra en af fortidens klogeste mænd, en østerlandsk profet. I Job (Ayub) 12,9-10 står der: ”Hvem af disse kender ikke til at det er HERRENS [Allahs] hånd som har gjort det? I hans hånd er alt levendes sjæl og alle menneskelige væseners ånd.” Ifølge de Hellige Bøger har Allah således hænder! Er ikke det fantastisk? Vi kan derfor lægge vore liv trygt i Hans hænder.

Allah har også ører! ”Gud hør...” Sura 2:256 Al-Baqarah. Hvor skulle Han ellers kunne høre?

Dette faktum fremgår også i de Hellige Bøger, i Zabur givet af Allah til David. Salmerene 18,7: ”I min nåde genkaldte jeg HERREN [Allah], til min Gud råbte jeg. Fra sit tempel hørte han min røst, mit råb til ham nåddede hans øre.”

Allah, den så medlidne og barmhjertige, har øre, som ens råb når frem til! Ganske vidst portrætteres her en ”menneskelig side” hos Allah? Det giver os mod til, at nærme os Ham, ligesom vi skulle nærme os en nær ven.

Allah har endog øjne, thi Han sagde til Noa, at han skulle ”bygge den ark under Vort opsyn og efter Vore anvisninger”. Sura 11,37 Hud. Zabur i de Hellige Bøger holder med i dette, hvilket hentes fra Salmerne 34,16: ”HERRENS [Allahs] øjne er vendt til de retfærdige og hans øre til deres råb.”

Salomon, den viseste person, som nogen sinde har levet, skrev i Ordsprogenes bog 15,3: ”HERRENS [Allahs] øjne er overalt, de våger over både onde og gode.”

I vort fortsatte studium om Allahs menneskelige træk, lærer vi af de Hellige nedskrivninger, at Allah har en næse. ”Jeg [Allah] hader jeres fester, jeg foragter dem, jeg [Allah] klarer ikke jeres højtider.” Amos 5,21-22. {I King James Version tales der om, at Herren ikke tænkte bruge lugtesansen ved disse højtider. overs. anm.} Amos, en af de tidligere tiders profeter, nedskrev disse orden fra Allah. På Amos’ tid havde Guds folk afveget fra Ham. Selvom de fortsat iagttog højtidsdagene og samledes til tilbedelse, sagde deres hverdagsliv noget andet - at de havde glemt Gud og Hans ukrænkelige lov. Derfor vægrede Gud (Allah), ved at godte deres dyrkelse og højtider.

Udover at kende til duft, påskønner Gud - i særdeleshed at de ondes galskaber, hvis planer Han til sist vil at udslette. Zabur Salme 2,2-4 siger: ”Jordens konger rejser sig og fyrsterne rådslår sig med hinanden mod HERREN og hans Salvede…. Han som bor i himlen ler, Herren gør nar af dem.”

Allas menneskelige figur?
Har nogen fra menneskefamilen set en mennesklig skikkelse der tilhører Allah? Ja! I Anden Mosebog 24,9-11 står der skrevet: ”Mose og Aron, Nadab og Abihu og halvfjerds af de ældste i Israel gik der op. De så Israels Gud, og under hans fødder var som et gulv af safirer… De skuede Gud….” De så Ham i Hans menneskelige skikkelse, thi de skuede Hans fødder.

Siden har vi Jakobs oplevelse af, at se Gud. Første Mosebog 32,30 beretter for os: ”Jakob kaldte pladsen Peniel, thi han tænkte: ’Jeg har set Gud ansigt til ansigt, og dog er mit liv blevet skånet.’” Jakob så Allahs åsyn!

Allah steg ned til nogle andre - kom Han da nær nok, for at blive set i Sin menneskelige skikkelse? Ja. Den først omtalte person at se Allah, var Hagar, moderen til Østens Børn, araberfolket. Hun havde flyttet i sin nød fra Ibrahims lejer ud i ørknen. Hun følte sig uelsket og forladt, til at Nogen brød Sig nok af, for at nærme Sig hende. Lyt til hendes vidnesbyrd fra Tora første Mosebog 16,13: ”Og hun gav HERREN, som havde talt med hende, et navn. Hun sagde: ’Du er den Gud som ser mig’, for hun tænkte: ’Har jeg virkelig set et glimt af ham som ser mig?’”

Mose så også Allah. Anden Mosebog 3:6 beskriver deres møde: ”Og han sagde: ’Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’ Da skjulte Moses ansigtet, thi han bævede for at se på Gud.”

Bekræfter disse ord virkelig fra både den Hellige Koran og de Hellige Bøgerne (Bibelen), at Gud har vist sig ved visse anledning for mennesker i menneskelig skikkelse? Kære læser, det her fremgår af så mange vers i de Hellige Bøger, at vi ikke behøver at gå fejl.

Når vi nu fortsætter, læser vi, at Allah også har arme. Profeten Job (Ayub) taler på ny til os. Tora Job 40:4 udtrykker sig sådan: ”Har du en sådan arm som Gud, og kan du buldre med din røst som han?”

Således har Gud en mund og af den høres Hans stemme. ”Gud dundrer forunderligt med sin røst, han gør store og uudgrundelige ting.” Job 37,5. ”For hvem findes bland alt kød, som har hørt den levende Guds røst tale af ilden, som vi har gjort, og endnu blevet ved liv?” Tora Femte Mosebog 5,26.

I de her anførte vers nævner, at Allah nu og da taler til mennesker med Sin røst. Den Hellige Koran siger til os: ”Gud har [i åbenbaringen] sagt sandheden.” Sura 3:95 Al ’Imran. Hvordan skulle sandheden kunne udtales og Allahs stemme kunne opfattes, hvis Han manglede en mund?

Koranen afslører, at fortidens profet Mose ikke kun hørte Allahs røst, men han så også en skikkelse. ”Men da han nærmede sig [ilden] hørtes en røst fra højre side af dalen ur et træde, som stod på velsignet mark: ’Moses! Jeg er Gud, verdeners Herre!’” Sura 28:30 Al-Qasas. Hvad Moses så, medens han lyttede, var en brændende busk, som ilden ikke kunne fortære. Derfra kom Allahs røst. For at samtale med Moses, havde Allah antaget en brændende busks skikkelse. Tænk sig! Hvilket stort gode Han gav Mose. Allah er tydeligvis ikke begrænset, som vi mennesker er.

Hvem var det profeten Daniel skuede?
Tora fortæller os, at fortidens profet Daniel fik en syn. I synet så Daniel en usædvanlig person, som han kaldte for ”mand”, og som han beskrev sådan her: ”Da jeg så op så jeg en mand stå der, klædt i linnedklæder. Han havde et bælte af guld fra Ufas omkring sine hofter. Hans krop synes være af krysolit, hans ansigt var som et lyn, hans øjne som fakler af ild og hans arme og fødder som glinsende kobber. Lyden af hans tale var som et vældigt drøn.” Tora Daniels bog 10,5-6.

Bemærk den tydelig menneskelige dragen hos Den, som profeten Daniel skuede i synet:
Denne ”mand” var klædt i linned.
Hans ”hofter” (midja) havde et bælte af guld omkring sig.
Hans ”krop” strålede af farven fra en smaragd.
Hans ”ansigt” skinnede som et lyn.
Hans ”øjne” lignede ildsluer.
Hans ”arme” og ”fødder” glinsede som kopper.
Hans ”røst” lød som et vældigt drøn.

I Injeel, i Åbenbaringens bog kapitel 1, så Yahya (åbenbaren Johannes) samme mand. Yahya så Ham i Hans rolle som ”A og O”. Dette væsen var som ”Menneskesønnen”. Her kommer Johannes’ detaljer:
1. En ”mand” iført en klædning og et bælte af guld om brystet.
2. ”Hovedet” og ”håret” var hvidt, som uld eller sne.
3. Hans ”øjne” som ildsluger.
4. Hans ”fødder” som skinnende malm.
5. Hans ”røst” som drønet af vældige vande.
6. Fra Hans ”mund” gik et skarpt sværd.
7. Hans ”ansigt” lyste med solens klarhed.
8. Yahya siger i vers 18, at den her mand ”lever i evighedernes evigheder”.

Her, i Åbenbaringens bog kapitel 1 (Injeel), er den ”mand”, som Yahya (Johannes) så, samme Person, som profeten Daniel hade skuet. Allah afslører endnu mere for os i Åbenbaringens bog 2:18. Der læser vi: ”Så siger Guds Søn, han som har øjne som ildsluger og fødder som skinnede malm:”. Yahya kalder den her vigtige manden i synet for ”Allahs Søn”.

Yahya fortsætter og viser endnu tydeligere, hvem det er her. I Åbenbaringens bog 19,11-16 beskriver han samme Person, som kaldes for ”Trofast og Sand”, med ”øjne. . . som ildsluger” og mange kroner på hovedet. Han er iført en ”kåbe som var dryppet i blod”, og Hans navn er ”’Guds Ord’” (Kalimatu Allah) - samme som i surorna 3.39, 45 Al ’Imran. Hans navn er ”’Kongernes Konge og herrernes Herre’”, og atter står der, at ”ud af hans mund kom et skarpt sværd”. Altså ser vi på nyt:
1. Øjne som ildsluger
2. Mund med sværd
3. Iført dragt af blod (korsfæstelsen)
4. Kaldt for Guds (Allahs) Ord
5. Hans navn: ”Kongernes Konge og herrernes Herre”.

Isa al-Masih ibyn Maryam, Ordet fra Allah! ”Og englene sagde: ’Maria! Gud tilkendegiver det glade budskab til dig om et ord fra Ham [hvorigennem du skal føde den] hvis navn skal være Kristus Jesus, Marias søn, æret og lovprist i denne verden og i det kommende liv og af dem som skal være i [Guds] nærhed.” Sura 3:45 Al ’Imran. Han er den rette sti (siratun mistaqueem). Sura 3:51 Al ’Imran og sura 43:61 Az-Zukhruf.

Injeel Johannesevangeliet 1,14 vidner: ”Og Ordet [Isa al-Masih] blev kød [menneske] og boede bland os”. Kære ven til Allah, med en krystalklar udtalelse har Allah her forklaret for os, at Allah visselig kan have - ja, har - vist Sig som mennesker ligesom os. Hans navn hedder ”Isa al-Masih.”

De Hellige Skrifter {Johannesevangeliet 1,18} beretter os, at: ”Ingen har nogensinde set Gud [Faderen]. [Men] Den Enbårne [Ordet], … har gjort ham kendt”, ved at komme bogstaveligt og bo ibland os. Alhumdilliah {Al pris tilhører Gud}!

På hvilken bedre måde kunde Allah have talt til os på, end at komme som menneske, så at mennesker kan opleve, forstå og berette for andre, hvordan Allah virkelig er! I Isa al-Masihs liv ser vi Allahs sindelag fuldt udviklet. Isa kom, for at betale løsesum (al-Fida) for Adams faldne børn. Sura 37:107 As-Saffat. Han kom, for at tilbagekøbe genløse, menneskerne fra Iblis’ (Satans) kontrol. Isa kom, for at vise både Allahs guddommelige karakter og menneskelige side!