En fast grund .se

   


Forside

E-post Sundstad
E-post Pedersen



Missionsfoldere

Forskellige dokumenter

af L Wiberg

Tidsåldrarnas Längtan

Magasinet med svenska övers.

Guds folk i kirse

Livets Löv

Den stille budbringer

Forelæsninger om Fremtiden

Traktater af Vandeman

Muslimer studerer Bibelen



Giv en gave

rtf-dokument   tilbage

7 Helligånden vil lære Guds folk hele sandheden

1. Hvad var Kristi yndlingsemne?
"Kristus, den store lærer, havde en uendelig mangfoldighed af emner at vælge imellem, men det, som han dvælede mest ved, var Helligåndens gave."
1SM 156.

2. Hvor vigtig er Guds Åndsgave i hans plan for vor genløsning?
a.
"Med Åndens gave gav Jesus mennesket det bedste, som himlen kunne skænke.
ODC 150.

b.
Før Kristus gav sig selv som offerlam, søgte han at give sine efterfølgere den vigtigste og mest fuldkomne gave, en gave, som ville bringe nådens grænseløse kilder indenfor deres rækkevidde. 'Jeg vil bede Faderen', sagde han, 'og han skal give jer en anden talsmand'."
DA 668.669.

c.
"Helligånden var den højeste af alle de gaver, han kunne bede sin Fader give til opmuntring for hans folk. Ånden skulle gives som et middel til genfødelse, og uden den ville Kristi offer ikke
have været til nogen nytte."
DA 672.

d.
"Ånden vil kun blive givet til dem, der venter ydmygt på Gud, og som søger efter hans vejledning og nåde. Guds kraft venter på, at de beder om den og tager imod den. Denne lovede velsignelse, der er bundet til troen, bringer alle øvrige velsignelser med sig."
DA 672.


3. Værdsætter vi denne lovede gave, som vi burde?
"Kort før Jesus forlod disciplene for at drage til himlen, opmuntrede han dem gennem løftet om Helligånden. Dette løfte tilhører os lige så meget som dem, og dog - hvor sjældent fremstilles og forkyndes ikke modtagelsen af Helligånden i menigheden. Hvilket løfte har vi - som følge af denne tavshed - mindre kendskab til en praktisk opfyldelse af, end dette rige løfte om Helligåndens gave, hvorigennem vi kunne modtage handlekraft til alt vort åndelige arbejde? Løftet om Helligånden bliver kun overfladisk berørt i vore samtaler kun tilfældigt nævnt, det er alt. Profetierne e; der blevet dvælet ved, læresætninger er blevet forklaret, men det, som er væsentligt for menigheden for at den kan vokse i åndelig styrke og virkeevne og for at forkyndelsen kan medføre overbevisning, således at sjæle omvende s til Gud, er stort set blevet udeladt fra prædikegerningen."
TM 174 (se også 8T 21).


4. Skal vi aflægge alle vore synder for at modtage Helligånden, eller vil Helligånden hjælpe os til at aflægge vore synder?
Joh. 16, 7-9.

a.
"Uden guddommelig hjælp kan vi intet godt gøre. Gud kalder på anger hos ethvert menneske og dog - et menneske kan ikke engang da gøre noget uden at Helligånden arbejder i dets hjerte."
8T 64.

b.
"Det er Ånden, der overbeviser om synd, og med samtykke fra mennesket uddrives synden fra
hjertet."
ODC 152.

c.
"Herren Jesus arbejder gennem Helligånden, for den er hans repræsentant. Gennem den indgyder han åndeligt liv i sjælen, ansporer dens energi til det gode, renser den for moralsk forurening for at gøre den skikket til hans rige."
ODC 152.


5. Hvordan sker den nye fødsels mirakel?
Joh. 3,5; 1.Kor. 6,11.

a.
"Det betyder død for selvet og synden og et helt nyt liv. Denne forandring kan kun finde sted ved Helligåndens virkningsfulde gerning."
DA 172.

b.
"Helligåndens arbejde i hjertet ... kan lige så lidt forklares som vindens bevægelser. En person er måske ikke i stand til at angive nøjagtigt tidspunkt eller sted eller til at fortælle alle omstændigheder i forbindelse med sin omvendelse; men det betyder ikke, at den person ikke er omvendt. Kristus arbejder med hjertet på en måde, der er usynlig ligesom vinden. Lidt efter lidt måske uden at modtageren mærker det, gives der indtryk, der drager sjælen mod Kristus. Dette kan ske ved at tænke på ham, ved at læse Skrifterne eller ved at høre ordet fra en levende prædikant. Pludselig når Ånden kommer med en mere direkte appel, overgiver sjælen sig med glæde til Jesus. Af mange bliver dette kaldt pludselig omvendelse, men det er resultatet af lang tids påvirkning af Guds Ånd, - en tålmodig og langvarig proces."
DA 173.

c.
"Når Guds Ånd indtager hjertet, omdanner den livet... Velsignelsen kommer, når sjælen ved tro overgiver sig til Gud. Da skaber den kraft, som intet menneskeligt øje kan se, en ny skabning i Guds billede."
DA 173.
d. "Det er ved Ånden, at Kristus bor i os; og Guds Ånd modtaget i hjertet ved tro er begyndelsen til det evige liv."
DA 388.


6. Hvor ofte behøver vi omvendelse ved Helligånden?
"At følge Kristus kræver forvandling fra begyndelsen og en gentagelse af denne forvandling hver dag."
SD 207.

7 Hvordan alene kan vi som kristne modstå de fristelser, som dagligt møder os?
Rom. 8,1.4.9.13.14.

a.
"Det er kun ved den mægtige kraft i Guddommens Tredje Person, at synden kan modstås og overvindes. . . .
DA 671.

b. "Han kom for at ødelægge Djævelens arbejde,
og han har gjort det således, at Helligånden må tildeles enhver angrende sjæl, for at den kan blive bevaret fra at synde."
DA 311.

c.
"Kristus har givet sin ånd, som en guddommelig kraft til at overvinde alle nedarvede og tillærte tilbøjeligheder til det onde, og for at indprente sin egen karakter i sin menighed."
DA 671

Hvem bor i virkeligheden i os gennem Åndens tilstedeværelse?
a.
"Gennem Ånden bør Kristus til stadighed dvæle i hans børns hjerter. Deres forening med ham er nærmere, end da han personligt var blandt dem.”
SC 75

b.
"Helligånden er trøsteren, ligesom Kristi personlige nærvær er det for sjælen."
RH 11-29-1892.

c. "På pinsefestens dag kom den lovede trøster, og de fik en kraft fra det høje. De troende jublede over deres opstegne Herres bevidste nærvær."
GC 351.

Hvordan vil det påvirke vor karakter, når den Helligånd gør Jesu nærvær virkeligt for os?
2.Kor. 3,18; Gal. 5,22.23; 1.Peter 1,2; 2.Tess.2,13.

a. "Tildelelsen af Ånden er tildelelsen af Kristi liv. Den gennemsyrer modtageren med Kristi kendetegn."
DA 805.

b.
"Det menneskelige hjerte vil aldrig kende til lykke før det underkaster sig Guds ånds dannelse. Ånds former den genfødte sjæl efter modellen Jesus Kristus. Gennem dens indflydelse forandres fjendskab mod Gud til tro og kærlighed, stolthed til ydmyghed. Sjælen erkender sandhedens skønhed, og Kristus bliver æret ved karakterens udmærkethed og fuldkommenhed."
OHC 152.

c. "Ånden skulle herliggøre Kristus ved at åbenbare hans nådes rigdom for verden. Guds billede skulle genskabes i mennesket. Guds ære og Kristi ære har forbindelse med fuldkommenheden i hans folks karakter."
OHC 154.

d.
"Gennem tro arbejder Helligånden i hjertet for at skabe hellighed, men dette kan ikke gøres, uden at mennesket ønsker at samarbejde med Kristus. . Vi kan kun blive skikket for himlen gennem Helligåndens arbejde i hjertet... Det er Helligåndens arbejde, der skal ophøje smagen helliggøre hjertet og forædle hele mennesket."
RH 11-1-1892.