|
rtf-dokument tilbage
17 Beruset efter de helliges blod
1. Hvad er Satans afgjorte hensigt med Guds folk?
Åb. 13, 15
a. "Hele verden vil rejse sig i fjendskab mod syvende dags adventisterne, fordi de ikke vil bringe pavedømmet deres hyldest ved at ære søndagen, som denne antikristelige magt har indført. Det er Satans mål at få dem udryddet af jorden, for at hans herredømme over verden ikke skal kunne drages i tvivl.
RH 8-22-1893.
b. "Den sidste menighed vil blive bragt i stor nød og komme ud for svære prøvelser. De, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, vil komme til at mærke dragens og dens hærskarers vrede. Satan regner alle og enhver for sine undersåtter, han har fået magten over de frafaldne kirker; men der er en - lille gruppe, som modsætter sig hans herredømme. Hvis han kunne udslette dem fra jorden, ville hans sejr være fuldkommen. Ligesom han fik de hedenske nationer til at ødelægge Israel, vil han i nær fremtid få verdens onde magter til at rejse sig for at ødelægge Guds folk."
9T 231.
2. Hvordan vil Satan søge at nå sit mål?
"Den store bedrager siger: "... Vor vigtigste opgave er at bringe denne sabbatsholdende sekt til tavshed. Vi må fremkalde en almindelig forbitrelse imod dem. Vi vil få de store og verdsligt vise over på vor side og få magthaverne til at udføre vore hensigter. Da vil den hviledag, jeg har indført, blive gennemtvunget ved de hårdeste og strengeste love. De, der ignorerer dem, vil blive jaget ud af byer og landsbyer og komme til at sulte og lide afsavn. Når vi først får magten, vil vi vise, hvad vi kan gøre med dem, der ikke vil afvige fra deres troskab mod Gud. Vi får den romerske kirke til at fængsle, tortere og dræbe dem, der nægter at bøje sig for deres dekreter; og nu, hvor vi er ved at bringe de protestantiske kirker og verden i harmoni med denne vor styrkes højre arm, vil vi til sidst få en lov om, at enhver, der ikke vil underkaste sig vor autoritet, skal tilintetgøres. Når der bliver dødsstraf for at overtræde vor hviledag, vil mange af dem, der nu regnes blandt dem, der overholder budene, gå over på vor side."
TM 472.473.
3. Vil der fra begyndelsen blive dødsstraf for at overtræde den universelle søndagslov?
"Jordens magter vil slutte sig sammen for at bekæmpe Guds bud, og de forlanger, at alle både store og små, rige og fattige, frie og trælle' (Åb. 13, 16), skal adlyde kirkens skik ved at helligholde den falske hviledag. Alle de, der nægter at adlyde, vil blive dømt efter den borgerlige straffelov, og til sidst erklæres det, at de fortjener at dø."
GC 604. (Den store Strid 535).
4. Hvornår vil der - i forhold til nådetidens afslutning - blive indført dødsstraf for at overtræde søndagsloven ?
a. "Forunderlige begivenheder vil snart udspille sig for verden. Alle tings ende er nær. Trængselstiden er ved at komme over Guds folk. Da er det, at det dekret udgår, som forbyder dem, der holder Herrens sabbat, at købe og sælge og truer med at straffe dem endda med døden, hvis de ikke holder hviledag på den første dag i ugen. 'Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til."
RH 11-19-1908 s. 5.
b. "Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelse s, alle, der er optegnet i bogen. Dan. 12, 1. Når denne trængselstid kommer, er enhver sag afgjort; der er ikke mere nogen prøvetid, ikke mere nogen nåde for den bodfærdige. Herrens folk har den levende Guds segl. Ude af stand til at forsvare sig i den dødelige strid mod jordens magter, som dragens hærskarar bereder vejen for, gør denne lille levning Gud til sit værn. Befalingen er udstedt af den højeste jordiske myndighed, at den under trussel om forfølgelse og dødsstraf skal tilbede dyret og tage dets mærke. Måtte Gud hjælpe sit folk nu, for hvad kan de gøre i en så frygtelig kamp uden hans bistand!
5T 212. 213.
5. Er der nogle adventister, der vil opgive troen, når de trues med fængsel og død?
"Den tid er ikke langt borte. hvor hver eneste sjæl vil blive prøvet. Man vil søge at påtvinge os dyrets mærke. De, som skridt for skridt har bøjet sig for 'verdens krav og indrettet sig efterverdens skikke, vil ikke finde det vanskeligt at bøje sig for en magt af den slags hellere end at udsætte sig for spot, fornærmelser og trusler om fængsel og død. Kampen står mellem Guds bud og menneskers bud. På den tid vil guldet blive skilt fra slaggerne i' menigheden."
5T 81.
6. Vil nogle blive martyrer?
a. "Ligesom han fik de hedenske folkeslag til at stræbe Israel efter livet, vil han i nær fremtid også
tilskynde ondskabens magter på jorden til at udrydde Guds folk. Der vil blive stillet krav om, at menneskene skal adlyde menneskelige befalinger og overtræde den guddommelige lov. De, der er tro mod Gud, vil blive truet, fordømt og gjort fredløse. De vil blive forrådt' af forældre, brødre, slægtninge og venner' og forfulgt lige til døden."
PK 587. 588.
b. "Der er udsigt for os til vedvarende kamp med risiko for fængsel, tab af ejendom eller endog livet, hvis vi forsvarer Guds lov."
5T 712.
7. Vil der i denne tid med store frafald være adventister i ethvert land, som vil være tro mod sandheden?
"I det hedenske Afrika, i de katolske lande i Europa og Sydamerika, i Kina, Indien, på øerne i havet og i alle mørke afkroge af jorden har Gud en funklende hær af udvalgte, som vil skinne i mørket og overfor en falden verden klart åbenbare den forvandlende kraft, som findes i lydighed imod hans lov. Ja, allerede nu kan man se dem i alle lande og blandt alle tungemål og folk, og når frafaldet bliver størst og Satan gør sin største anstrengelse for at få 'alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle' til under trussel om dødsstraf at give sig selvet mærke som tegn på, at de holder en falsk hviledag, vil disse trofaste 'Guds dadelfri børn', som er 'ulastelige og uden svig', skinne 'som himmellys i verden'."
Åb. 13,16; Fil. 2, 15; PK 189.
8. Når nådedøren lukker, og plagerne begynder at falde, hvem vil da blive beskyldt for at være årsag til disse straffedomme?
"På grund af plagerne går de ugudelige til angreb mod de retfærdige. De tror, at vi er årsag til, at Guds domme rammer dem, og derfor mener de, at hvis blot vi ryddes af vejen, vil plagerne ophøre."
EW 36.
9. Hvad vil blive konsekvenserne af en sådan tankegang?
a. "En befaling udgik om at ihjelslå Guds børn, hvilket bragte dem til at råbe dag og nat om befrielse. Dette var Jakobs trængsel."
EW 36.37.
b. "Man vil hævde, at man ikke burde tolerere, at nogle få går imod kirken og landets lov, at det var bedre for dem at lide, end for hele folkeslag at kastes ud i forvirring og lovløshed. Det samme argument blev fremført mod Kristus for atten hundrede år siden af 'folkets rådsherrer'. Dette argument vil forekomme afgørende, og det ender med, at der udstedes en lov imod dem, der holder det 4. buds sabbat hellig, hvorefter de gør sig fortjent til den strengeste straf, så folket efter en vis tid far lov til at slå dem ihjel."
GC 615.
c. "Jeg så de hellige forlade stæderne og byerne, samle sig i grupper og opholde sig på de mest afsides steder. Engle skaffede dem føde og vand, medens de ugudelige led sult og tørst. Derpå så jeg de ledende mænd på jorden rådslå sammen, medens Satan og hans engle var travlt beskæftiget omkring dem. Jeg så en skrivelse, af hvilken der blev udbredt eksemplarer i de forskellige dele af landet med bestemmelse om, at dersom de hellige ikke ville opgive deres ejendommelige tro, give slip på sabbaten og holde den første dag i ugen, stod det efter et vist tidspunkt folket frit for at slå dem ihjel."
EW 282. 283; SR 406.
d. "Når Jesus forlader det allerhelligste, vil hans hæmmende ånd blive taget bort fra dem, som styrer og fra folket. De bliver overladt i de onde engles vold. Da vil der efter Satans råd og anvisning blive udstedt sådanne love, at intet kød kunne frelses, medmindre tiden ikke var meget kort."
1 T 204.
e. "Menneskenes vrede vil særlig blive rettet imod dem, der holder sabbaten i overensstemmelse med det fjerde bud, og til sidst vil der blive udstedt et verdensomspændende dekret om, at disse mennesker fortjener døden."
PK 512.
10. Hvilken forfærdelig trængselstid vil komme over de retfærdige, når det universelle dødsdekret bliver udsendt?
a. "En befaling udgik om at ihjelslå Guds børn, hvilket bragte dem til at råbe dag og nat om befrielse. Dette var Jakobs trængsel."
EW 36.37.
11. Vil der, ifølge dette dekret, blive sat en bestemt dato, hvorefter det vil være tilladt at dræbe syvende dags adventister?
a. "Skønt det er fastsat ved lov, hvornår de, der holder Guds bud, skal dø, hænder det, at deres fjender vil komme den forordning i forkøbet og søge at tage deres liv før det fastsatte tidspunkt."
GC 631.
b. "Når det fastsatte tidspunkt nærmer sig, sammensværger folk sig om at udrydde den forhadte
sekt."
GC 635.
12. Hvilket gammelt dekret havde også sat en dato for tilintetgørelsen af Guds folk?
"Det dekret, som til slut vil blive udstedt imod Guds sidste menighed, har meget til fælles med den befaling, som Ahasverus gav med henblik på jøderne på Esters tid. "PK 605; 5T 450 (dansk udg. PK 294; Vejledning for menigheden II, s. 126), se Ester 3, 12.13.
13. Hvilke plager følger dødsdekretet?
"Havet 'blev til blod som af en død, hvert levende væsen i havet døde' og 'floderne og kildevældene blev til blod' .Hvor frygtelige disse straffe end er, står dog Guds dom fuldt ud retfærdiggjort. Guds engel siger: 'Retfærdig er du, du hellige, at du har fældet denne dom, fordi de har udgydt helliges og profeters blod, så har du givet dem blod at drikke, det har de fortjent.' (Åb. 16, 2-6). Ved at dømme Guds folk til døden har de pådraget sig deres blods skyld så sandt, som var det udgydt med deres egne hænder."
GC 628.
14. Mens Guds folk venter på at blive dræbt, hvor vil de da være?
a. "Når forskellige kristne herskere har udstedt en lov om dem, der adlyder Guds bud, så de unddrages regeringernes beskyttelse og prisgives dem, som måtte ønske at udrydde dem, da flygter Guds folk fra byer og landsbyer og slutter sig sammen i grupper, der slår sig ned på ensomme og øde steder. Mange søger tilflugt i bjergene. ... Men der er mange fra alle folk og alle klasser, høje og lave, rige og fattige, sorte og hvide, der udsættes for den mest uretfærdige og grusomme trældom. Guds elskede børn tilbringer mødige dage, lagt i lænker, spærret inde i fængsler, dømt til døden, nogle tilsyneladende henvist til at dø af sult i mørke og afskyelige fængsler.
GC 626.
b. "Guds folk - nogle i fængselsceller, andre skjult på ensomme tilflugtssteder i skove og bjerge – beder stadig om Guds beskyttelse, mens flokke af bevæbnede mænd på alle kanter forbereder sig til det dræbende slag under pres af hærskarer af onde engle."
GC 635.
c. På dette tidspunkt er Guds folk ikke samlet på et sted. De er i forskellige grupper og i alle dele af verden Og de vil blive berøvet enkeltvis, ikke i grupper. Enhver må bestå prøven alene.
4BC 1143.
15. Hvad vil de onde forsøge at gøre mod de retfærdige, som endnu er tilbage i byerne?
a. "Da de hellige forlod byerne og landsbyerne, blev de forfulgt af de ugudelige, der søgte at slå dem ihjel. Men de sværd, som blev løftet for at dræbe Guds folk, gik i stykker og faldt kraftesløse om som strå. Engle fra Gud beskyttede de hellige.
EW 284. 285.
b. "Skønt det er fastsat ved lov, hvornår de, der holder Guds bud, skal dø, hænder det, at deres fjender vil komme denne forordning i forkøbet og søge at tage deres liv før det fastsatte tidspunkt. Men ingen kan komme forbi de vældige vagtposter, der er posteret omkring hvert trofast menneske. Nogle bliver angrebet under flugt fra byer og landsbyer, men de sværd, der løftes mod dem, brydes itu og bliver magtesløse som halmstrå. Andre forsvares af engle i form af krigere."
GC 631.
16. Hvad frygter nogle af de hellige, idet dagen nærmer sig for ikraftrædelsen af dødsdekretet?
a. "Nogle begyndte at frygte for, at Gud til sidst havde overladt dem til at omkomme ved de ugudeliges hånd."
EW 283.
b. "Men fra menneskers synspunkt ser det ud som om Guds folk snart må besegle deres vidnesbyrd med deres blod, ligesom martyrerne gjorde før dem. Selv begynder de at blive bange for, at Herren har overladt dem til at falde for deres fjenders hånd. Det er en tid med store kvaler. Dag og nat råber de til Gud om befrielse. De onde triumferer, og man hører deres hånlige tilråb: 'Hvor er nu jeres tro? Hvorfor udfrier Gud jer ikke fra os, hvis I virkelig er hans folk?' Men de ventende husker Jesus, der hang døende på korset, mens ypperstepræsterne og de ældste spottede ham: 'Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge! Lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro ham.' (Matt. 27, 42). Ligesom Jakob kæmper alle med Gud. Deres ansigtsudtryk viser deres indre kamp. Hvert ansigt blegner. Alligevel holder de ikke op med deres inderlige bønner."
GC 630.
c. "Guds øje som ser ned igennem tiderne, rettedes mod den krise, hans folk skulle møde, når jordiske magter gør front imod dem. Som fangne i udlændighed vil de frygte død af sult eller vold."
GC 634.
17. Hvilke tre forskellige grupper omgiver de hellige på dette tidspunkt?
"Men hvis deres øjne kunne være blevet åbnet, ville de have set, at de var omgivet af engle fra Gud. Dernæst var der en skare forbitrede ugudelige mennesker og efter disse en mængde onde engle, der tilskyndede de ugudelige til at dræbe de hellige. Men for at nærme sig måtte de ugudelige først forbi denne skare afmægtige hellige engle. Dette var umuligt!"
EW 283. (Se også 9T 17).
18. Hvordan planlægger de ugudelige at ødelægge Guds folk?
"Når de menneskelige loves beskyttelse tages bort fra dem, der adlyder Guds bud, kommer der i de forskellige lande en samtidig bevægelse, der går ud på at ødelægge og tilintetgøre dem. Når det fastsatte tidspunkt nænner sig, sammensværger folkene sig om at udrydde den forhadte sekt. Det vil blive besluttet at rette et afgørende slag på en og samme nat for at bringe den afvigende og bebrejdende stemme helt til tavshed."
GC 635.
19. Hvordan vil Gud udfri sine trofaste børn?
a. "Med triumf råb, spottende tilråb og forbandelser er skarer af onde mænd lige ved at fare over deres bytte, da, se, et tæt mørke, tættere end nattemørket breder sig over jorden . . . . Det er ved midnatstid, at Gud beviser sin magt for at udfri sit folk. ... Jordens prægtigste byer går til grunde. De fornemme paladser, hvor verdens stormænd har slået om sig med deres rigdom for at forherlige sig selv, synker sammen i ruiner for deres øjne. Fængslernes mure falder sammen, og Guds folk, der har været holdt fangne for deres tro, sættes i frihed."
GC 635-637.
b. "Jeg så, at Gud på en underfuld måde vil bevare sit folk i trængselstiden. Ligesom Jesus udøste sin sjæl i angst i haven, vil de alvorligt råbe i bøn om befrielse dag og nat. Der vil blive udstedt en forordning om, at de skal ringeagte det 4. buds sabbat og respektere den første dag eller miste livet. Men de vil ikke bøje sig og træde Herrens sabbat under fode og respektere en pavelig institution. Satans hærskare og ugudelige mennesker vil omringe dem og triumfere over dem, fordi der ikke ser ud til at være nogen vej til redning for dem. Men midt under deres lystighed og triumf lyder drøn efter drøn som den stærkeste torden. Himlen sortner og bliver kun oplyst af den flammende glans og den frygtelige herlighed fra himlen, mens Gud lader sin røst lyde fra sin hellige bolig. Jordens grundvolde skælver. Bygninger vakler og falder med frygtelige drøn. Havet koger som en gryde, og hele jorden er i voldsom bevægelse. De retfærdiges fangenskab bliver vendt og med glad og højtidelig hvisken siger de til hverandre: 'Vi er udfriet. Det er Herrens røst’!"
1 T 353. 354.
c. "Menighedens mørkeste time i dens kamp mod ondskabens magter indtræffer umiddelbart før
befrielsens dag oprinder."
PK 725.
20. Hvor mange af de hellige vil blive ramt under dette dødsdekret?
"Jeg så, at dersom det blev de onde tilladt at ihjelslå de hellige, ville det fryde Satan og hele hans onde hær og alle dem, som hader Gud. Og hvilken sejr ville det ikke være for hans majestæt Satan, om han i den sidste og afsluttende strid fik magt over dem, der så længe havde ventet at se ham, som de elskede. De, som har hånet tanken om de helliges himmelfart, vil blive vidne til Guds omsorg for sine børn og se deres herlige befrielse"
EW 284.
b. "Hvis Kristi trofaste vidners blod skulle udgydes på den tid, ville det ikke ligesom martyrernes blod være en sæd, der blev sået for at give høstudbytte for Gud. ... Strålende skal deres befrielse blive, som tålmodigt har ventet på hans komme, og hvis navne er indskrevet i livets bog."
GC 634.
21 Hvilken begivenhed vil danne klimaks for al historie?
"Snart kommer der en lille sort sky til syne i øst, omtrent halvt så stor som en mands hånd. "Kongernes konge stiger ned på skyen, indhyllet i flammende ild.”
GC 649. 641.
|
|