| Forside |
|
E-post Sundstad
E-post Pedersen |
| Missionsfoldere |
| Forskellige dokumenter |
| af L Wiberg |
| Tidsåldrarnas Längtan |
| Magasinet med svenska övers. |
| Guds folk i kirse |
| Livets Löv |
| Den stille budbringer |
| Forelæsninger om Fremtiden |
| Traktater af Vandeman |
| Muslimer studerer Bibelen |
| Giv en gave |
|
16 Jacobs trængslen 1. Hvordan beskrev Herren den frygtelige angstperiode, som Babylons konge ville bringe over Judæa? Jer. 30, 5-7. 2. Hvad vil Satan og hans hær gøre imod det åndelige Israel så snart barmhjertighedens engel forlader jorden? "Ligesom de romerske hæres ankomst var et tegn for disciplene på den forestående ødelæggelse af Jerusalem, sådan kan dette frafald være et tegn for os på, at grænsen for Guds overbærenhed er nået, at målet for vor nations ondskab er fuldt, og at nådens engel er ved at flyve bort for aldrig mere at vende tilbage. Guds folk vil da blive styrtet ud i de forhold med lidelser og nød, som profeten har skildret som Jakobs trængsel." 5T 451. 3. Hvilket stridspunkt danner baggrund for, at Satan vil sætte hele verden op mod syvende dags adventisterne? "Da sabbatten er blevet et særligt stridspunkt i hele kristenheden, og kirkelige og verdslige myndigheder går sammen om at gennemtvinge søndagen som helligdag, vil det, at et lille mindretal vedholdende nægter at give efter for det populære krav, gøre dem til genstand for almindelig fordømmelse." GC 615. 4. Hvad vil være den umiddelbare årsag til denne frygtelige lidelse? a. "Jeg så, at fire engle holdt de fire vinde, indtil Jesu gerning i helligdommen var fuldført, og da vil de syv sidste plager komme. Disse plager forbitrede de ugudelige imod de retfærdige; de mente, at disse havde ført Guds straffedomme over dem, og at dersom de kunne udrydde os fra jorden, ville plagerne ophøre. Der blev udstedt en forordning om at ihjelslå Guds børn, hvilket bragte disse til at råbe dag og nat om befrielse. Dette var Jakobs trængselstid.” EW 36.37. b. "Et dekret vil til slut blive rettet mod dem, der holder det fjerde buds sabbat hellig, hvorefter de gør sig fortjent til den strengeste straf, så folket efter en VIS tid får lov til at slå dem ihjel. Katolicismen i den gamle verden og den frafaldne protestantisme i den nye vil følge samme kurs mod de, der holder Guds bud i ære. Guds folk vil da blive kastet ud i lignende sorg og lidelse, som profeten beskriver i forbindelse med Jakobs trængselstid: 'Så siger Herren: Vi hørte et udbrud af skræk, af rædsel og ufred ... og alle åsyn blegnede. Thi stor er denne dag, den er uden lige, en trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses'." GC 615. 61. 4. Hvorfor kaldes denne krisefor 'Jakobs trængslen'? 1. Mos. 32, 24-28. 3. "Jakob og Esau repræsenterer to klasser: Jakob, de retfærdige; og Esau, de onde. Jakobs frygt, da han forstår at Esau kommer imod ham med fire hundrede mand, repræsenterer de retfærdiges vanskeligheder, når loven om dødsstraf bliver udstedt lige før Herrens komme. Eftersom de onde samler sig omkring dem, vil de blive fyldt med angst; for på samme måde som Jakob kan de ikke se nogen redning for deres liv. Englen placerede sig foran Jakob, og han greb fat i englen, holdt fast og kæmpede med ham hele natten. Således vil de retfærdige i deres tid med vanskeligheder og angst, kæmpe i bøn med Gud, således som Jakob kæmpede med englen. Jakob bad i sin nød hele natten om at blive befriet for Esaus hånd. De retfærdige vil i deres åndelige nød råbe til Gud dag og nat om udfrielse fra de onde, som omgiver dem." 3SG 131. 132; SR 97. b. "Jakobs erfaring i denne kampens og ængstelsens nat er et billede på den prøve, som Guds folk må gennemgå lige før Kristi andet komme. Profeten Jeremias sagde, idet han i et helligt syn så ned gennem tiderne til den sidste tid: 'Vi hørte et udbrud af skræk, af rædsel og ufred; ... vi ser jeg... alle åsyn blegne? Thi stor er denne dag, den er uden lige, en trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses'." Jer. 30, 5-7. Når Kristus ophører med sin midlertjeneste for menneskene, da begynder denne trængselstid. Da er enhver sjæls sag afgjort, og der er ikke noget sonende blod til at rense synd. Når Jesus forlader sin stilling som menneskenes forbeder hos Gud, lyder den højtidelige erklæring: 'Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret..:. Da bliver Guds dæmpende Ånd trukket tilbage fra jorden. Ligesom Jakob truedes med døden af sin vrede broder, således vil Guds folk blive udsat for fare fra de ugudelige, der søger at dræbe dem. Og ligesom patriarken kæmpede hele natten for at blive befriet fra Esaus hånd, således vil de retfærdige råbe til Gud dag og nat om befrielse fra fjenderne, der omgiver dem." PP 201. 5. Er alle syvende dags adventister enige om, at 'Jakobs trængselstid' vil begynde med det universelle dødsdekret efter nådetidens afslutning? Nej, det er de ikke. Der er nogle, som tror, at tiden for Jakobskampen vil begynde med den nationale søndags lov, som vil gå forud for nådetidens afslutning. Deres konklusion er bygget på følgende udtalelser: "For at sikre sig popularitet og støtte, vil lovgiverne give efter for kravet om en søndagslov... På samme måde som den romerske hærs anmarch var et tegn til disciplenepå den forestående ødelæggelse af Jerusalem, så kan frafaldet være et tegn for os på, at grænsen for Guds langmodighed er nået, at målet for vor nations ondskab er fuldt, og at barmhjertighedens engel er i færd med at flyve bort for aldrig mere at komme tilbage. Guds folk vil da blive kastet ud i disse lideisens og nødens scener som profeter har beskrevet som tiden fqr Jakobskampen." 5T 451. I virkeligheden passer udtalelsen i 5T 451 fuldstændig med de allerede nævnte citater. Guds folk vil 'da' (efter at nådens engel er fløjet bort) blive kastet ud i Jakobs trængselstid. 6. Kan vi få et komplet billede af denne bitre prøvelse fra 'Profetiens Ånd'? "Den 'trængselstid som hidtil ikke har haft sin mage', vil snart være over os, og vi får brug for en erfaring, vi ikke har nu, og som mange er forugidelige til at skaffe sig. Det viser sig ofte, at vanskelighederne er større, når vi venter dem, end de er i virkeligheden, men det gælder ikke den krise, der ligger foran os. Den livligste fantasi kan ikke forestille sig trængslernes omfang. I den prøveisens stund må hver sjæl stå alene for Gud." GC 622. 7. Ville Jakobs trængselstid være for hård selv for enkelte ægte kristne? 1. Kor. 10, 13 a. "Man kan ikke altid føle sig tryg ved at bede om helbredelse under alle forhold... Han kan se, hvorvidt det menneske, man holder forbøn for, vil kunne udholde de prøvelser, der ville komme over det, hvis det levede. Han kender enden fra begyndelsen. Mange vil blive lagt til hvile, før trængselstidens ildprøve kommer over jorden." CH 375. b. "Herren har ofte underrettet mig om, at mange børn vil blive lagt til hvile før trængselstiden. Vi vil få vore børn at se igen. Vi skal genkende dem, når vi møder dem i de himmelske sale. 2SM 259. 8. Er det tilrådeligt for os at begynde at planlægge angående vore timelige behov under trængselstiden? a. "Herren har oplyst mig om, at det er i modstrid med Bibelen at forberede noget forråd til vore timelige behov under trængselstiden. Jeg så, at et evnetuelt forråd, der var lagt til side af de hellige under trængselstiden, hvor krig, sult og pest hærger landet, vil blive taget fra dem af voldsmænd, og fremmede vil høste deres marker." EW 56. b. "Fast ejendom vil være til ingen nytte for Guds folk under trængselstiden, fordi de vil være nødsaget til at flygte fra rasende pøbler." EW 56. 9. Hvem vil hjælpe os? a. "Vi må have fuld tillid til Gud, og han vil hjælpe os." EW 56. b. "Undertrængselstiden, lige før Jesugenkomst, vil de retfærdiges liv blive beskyttet ved hellige engles hjælp." 8T 2-26-1880, s. 85. c. "Den samme Gud, som beskyttede Elias, vil ikke forbigå en eneste af sine selvopofrende børn. Han, som tæller hårene på deres hoveder, vil være med dem; og i hungersnødens time skal de blive mættet. Medens de ugudelige dør af sult og pest, vil engle holde hånden over de retfærdige og give dem det, de behøver. Til dem, der 'vandrer i retfærd' står løftet fast: 'Han får sit brød, og vand er ham sikret'." GC 629. 10. Hvor megen føde vil blive tildelt de retfærdige? a. "Trængselstiden står lige for døren; da vil streng nødvendighed kræve, at Guds folk fornægter selvet og således kun spiser nok til at holde sig i live. Men Gud vil forberede os til at kunne klare os gennem denne tid. I den frygtelige time vil vor nød give Gud anledning til at tildele os sin styrkende kraft, og at beskytte sit folk." 1T 206; CD 202. b. "Brød og vand er alt, der loves' den lille rest' i trængselstiden." 3SG 252; SR 129. c. "Guds folk går ikke fri for lidelser, men selvom de bliver forfulgt og gjort ulykkelige, selvom de må lide afsavn og mangle mad, vil de ikke omkomme." GC 629. d. "Engle forsynede dem med mad og vand, mens de ugudelige led af både sult og tørst." EW 282. e. "Jeg så, at brød og vand vil være os sikret til den tid, og at vi ikke skal mangle noget eller lide hungersnød. For Gud kan dække bord for os midt i ørkenen. Om nødvendigt vil han sende ravne med mad til os, som han gjorde det til Elias, eller lade manna regne ned fra himlen, som han gjorde til israelitterne." EW 56. f. "Den sikre ødelæggelse truer dem, men ligesom Jakob vil de ikke lade deres tro blive svækket, selv om deres bønner ikke bliver besvaret med det samme. Til trods for at de lider sultens kvaler, vil de ikke holde op med at bede." 3SG 135. 11. Hvor megen moralsk støtte kan vi regne med at få af vore venner under disse ildprøver? "Det enkelte menighedsmedlems tro vil blive prøvet, som om der ikke var noget andet menneske i verden." 7BC 983. 12. Vil Herren øjeblikkelig besvare sit folks bønner, når de råber til ham om udfrielse? a. "Netop denne nølen, hvor smertefuld den end er for dem, er det bedste svar på deres bønner. Idet de bestræber sig på at vente fortrøstningsfuldt på, at Herren skal gribe ind, bliver de ledt til at udvise tro, håb og tålmodighed, som er blevet udøvet for lidt i deres religiøse erfaring." GC 631. b. "Den trængselstid, der ligger foran os, vil kræve en tro, der kan udholde træthed, nølen og sult, - en tro, der ikke kan rokkes, selvom den kommer ud for hårde prøvelser." GC 621. 13. Hvad vil være hovedårsagen til deres bekymringer til trods for forfølgelse og sult? "Skønt Guds folk bliver omringet af fjender, der er opsat på at tilintetgøre dem, skyldes deres ængstelse ikke frygt for forfølgelse for sandhedens skyld. De frygter, at de ikke har angret alle deres synder, og at de på grund af fejl hos sig selv ikke kommer til at opleve indfrielsen af Frelserens løfte: 'Jeg vil fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderig' Åb. 3,10. Hvis de kunne vær sikre på tilgivelse, ville de ikke vige tilbage for tortur eller død; men hvis de skulle vise sig uværdige og miste livet p.gr.a. deres egen karakterbrist, ville de bringe skam over Guds hellige navn." GC 619. 14. Hvordan opfatter de sig selv? "I deres nød vil de retfærdige have en stærk følelse af, at de er værdiløse, og med mange tårer vil de erkende deres fuldstændige værdiløshed, og ligesom Jakob vil de bønfalde Gud om de løfter, som han gennem Kristus gav netop til sådanne afhængige, hjælpeløse, angrende syndere." 3SG 132; SR 97; ISP 121. 122. 15.Vil de hellige selv kunne mindes nogle bestemte synder, de har begået? a. "De kan ikke mindes bestemte synder, men når de tænker over deres liv, kan de ikke se ret meget godt. Deres synder var gået til dom på forhånd, og tilgivelse var blevet noteret. Deres synder var blevet ført til glemselens land, og de kunne ikke mindes dem." 3SG 134. 135; 1SP 123. 124. b. "Men mens de har en dyb fornemmelse af deres uværdighed har de ingen skjulte synder at tilstå. Deres synder er gået forud til dom og er slettet ud, og de kan ikke tilbagekalde dem i erindringen.'" GC 620. 16. Men når de retfærdige bliver mindet om deres tidligere synder, hvor langt ned i fortvivlelsens dyb vil de da blive drevet? a. "I sin nød klyngede Jakob sig til engelen og ville ikke slippe ham. Da han bønfaldt ham med tårer, mindede engelen ham om de fejl, han havde gjort og forsøgte at flygte fra Jakob for at sætte ham på prøve. Således vil de retfærdige på smertens dag blive prøvet for at understrege deres tros styrke, deres udholdenhed og urokkelige tillid til Guds magt til at udfri dem. Jakob ville ikke afvises. Han vidste, at Gud var barmhjertig, og han appellerede til hans nåde. Han viste sin sorg og anger over forgangne synder og anmodede indtrængende om at blive reddet fra Esaus hånd. Således tryglede han hele natten. N år han betragtede de synder, han havde begået, blev han næsten drevet til fortvivlelse. Men han vidste, at hvis han ikke fik hjælp fra Gud, ville han gå fortabt. Han klyngede sig til engelen og bønfaldt ham med pinefulde, indtrængende råb, indtil han sejrede. Sådan vil det også være for de retfærdige. Når de betragter deres livs forløb, vil deres håb næsten forsvinde." 3SG 132. 133; SR 97.98. b. "Når Satan anklager Guds folk for deres synder, giver Gud ham lov til at prøve dem til det yderste. Deres tillid til Gud, deres tro og standhaftighed skal underkastes alvorlige prøvelser. Når de ser tilbage på den tid, der er gået, svinder deres håb, for de kan ikke se ret meget godt i hele deres liv." GC 618. 619. 16. Hvordan vil de retfærdige appellere til Gud, når det gælder deres mange synder? a. "Når det går op for dem, at det gælder liv eller død , ydmyger de deres sjæle for Gud, peger på deres tidligere anger af deres mange synder og påberåber sig Frelserens løfte: 'Medmindre man tyr til mit værn, slutter fred med mig, slutter fred med mig'. (Es. 27, 5) Således vil de indtrængende bede til Gud dag og nat..." 3SG 133. b. "De ydmyger deres sjæle for Gud, idet de viser hen til deres tidligere anger af deres mange synder." GC 616. 17. Hvor mange ikke tilståede synder vil de blive mindet om? a. "De vil føle sig uværdige, men der vil ikke være nogen skjulte sde hverken havde bekendt eller angret, og som de nu fik at se, ville de blive plaget af angst og pine, de ville tydeligt fornemme deres uværdighed, og de ville blive fuldstændig overmandet af disse følelser." 3SG 134; SR 98. b. "Hvis Guds folk derfor i trængselstiden, når de pintes af frygt og sjælekval, stod med synder, de ikke havde tilstået, ville de blive overvældet, fortvivlelse ville lamme deres tro, og de ville ikke have tro nok til at bede Gud om udfrielse. Men mens de har en dyb fornemmelse af deres uværdighed, har de ingen skjulte synder at tilstå." GC 620. 18. Hvilke forskellige lidelser vil ramme de hellige? "De, der kun opviser liden tro nu, er i størst fare for at falde for Satans blændværk og dekretet, der vil tvinge samvittigheden. Og selvom de består prøven, vil de komme i dybere nød og pine, når trængselstiden kommer, fordi de aldrig har vænnet sig til at stole på Gud." GC 622. 19. Hvordan vil Herren besvare sit folks bønner, selv før de bliver reddet fra deres fjender? a. "Skønt deres fjender kaster dem i fængsel, kan fængselsmurene ikke afskære forbindelsen mellem dem og Kristus. Den, der ser al deres svaghed, som kender alle prøvelser, står over jordiske magter, og der kommer engle ned til dem i de ensomme celler med lys og fred fra himlen. Fængselet bliver som et palads, thi her bor de rige i troen, og de skumle mure oplyses med himmelsk lys, ligesom da Paulus og Silas bad og sang lovsange ved midnatstid i fængslet i Filippi." GC 627. (Se også PK 512. 513). b. "Når de kæmpende kommer til Gud med deres bønner, drages det slør næsten til side, der skiller dem fra det usynlige. Himlen gløder af den evige dags daggry, og ligesom englesang lyder ordene i deres ører: 'Stå fast i din troskab. Hjælpen kommer.' Den dyrebare Frelser vil sende os hjælpen, netop når vi har brug for den." GC 632. 633. c. "Hvis mennesker kunne se med himmelsk synsevne, ville de se engleskarer, der overgår alt i styrke, omkring dem, der har holdt fast ved Jesu bud om udholdenhed. Med medfølende ømhed har englene set deres kvaler og hørt deres bønner. De venter _å deres leders ord om at udfri dem af den fare, de er i. ' GC 630. 20. På hvilken måde vil Gud til sidst udfri sit folk? a. "Med triumf råb, spottende tilråb og forbandelser skal skarer af onde mænd til at fare over deres bytte, da, se, et tæt mørke, tættere end natte mørket, breder sig over jorden... Det er ved midnatstid at Gud beviser sin magt ved at befri si t folk... Og midt på den vrede himmel er der en lys, ubeskrivelig plet, hvorfra Guds stemme høres som lyden af mange vande: 'Det er sket'." GC 635. 636. 21. Hvad er tallet på dem, der vil gå sejremle igennem Jakobs trængselstid? Åb. 7,4; 14, 1. 22. Hvad vil disse opleve til forskel fra alle andre kristne grupper gennem titlerne? "Og de synger' en ny sang' foran tronen, en sang som kun de 144.000 kan lære. Det er Moses' og Lammets sang, en sang om befrielse. Ingen andre end de 144.000 kan lære den sang, for det er den sang, der handler om deres erfaring - en erfaring, som ingen anden nogensinde har haft. 'Det er dem, der følger Lammet, hvor det går'. De bliver bortrykket fra jorden, fra de levendes tal, og regnes som' en førstegrøde for Gud og lammet'. Det er dem, som kommer fra den store trængsel. De har gennemgået en trængselstid, der ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. De har gennemlevet Jakobs kvalfulde trængselstid. De har stået uden forsvarer gennem den sidste udgydelse af Guds straffedom." GC 649. 23. Hvor mange synder vil de begå i løbet af hele trængselstiden... fra prøvetidens afslutning (nådedøren er lukket) til Jesu komme i skyerne? "Ikke engang i tankerne kunne vor Frelser bringes til at give efter for fristelserne... I den tilstand må de mennesker være, der skal klare sig i trængselstiden." GC 623. 24. Til hvis fordel er dette fantastiske skyldfrie skuespil blevet demonstreret? a. "Ved at spare den første morders liv gav Gud hele universet en lærdom, der bygger på den store strid. ...Det var hans hensigt ikke blot at slå oprøret ned, men at demonstrere oprørets bestanddele... De hellige indbyggere på andre kloder betragtede begivenhederne på jorden med største interesse... Gud har sympati og støtte fra hele universet, når hans plan skridt for skridt føres ud i livet" PP 78,79. b. "Men frelsesplanen havde en dybere hensigt end at frelse menneskene. Det var ikke alene derfor Kristus kom til jorden. Det var ikke bare for at overbevise denne lille klodes indbyggere om Guds lovs ret, men det var for at forsvare Guds karakter overfor universet. Det var dette resultat af hans store offer... dets påvirkning på de andre kloder såvel som på menneskene... han så frem til, da han lige før sin korsfæstelse sagde: 'Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud. Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig:(Joh. 12, 31.32). Kristi gerning for at frelse menneskene ville ikke blot gøre himlen tilgængelig for menneskene, men for hele universet ville Gud og hans Søn blive retfærdiggjort ved deres måde at takle Satans oprør på." PP 68. 69. c. De skabninger i universet, som aldrig var faldet i synd, havde sammen med de himmelske engle med stor interesse fulgt med i konfliktens afsluttende begivenheder." DA 693. d. "Vi er som dødsdømte på en arena, et skuespil for heleverden, både for engle og mennesker." 1. Kor. 4,9. e. "Hele universet betragter med usigelig interesse slutscenerne i den store strid mellem godt og ondt." PK 148. f. "Vor lille verden er en lærebog for universet." DA 19. |