En fast grund .se

   


Forside

E-post Sundstad
E-post Pedersen



Missionsfoldere

Forskellige dokumenter

af L Wiberg

Tidsåldrarnas Längtan

Magasinet med svenska övers.

Guds folk i kirse

Livets Löv

Den stille budbringer

Forelæsninger om Fremtiden

Traktater af Vandeman

Muslimer studerer Bibelen



Giv en gave

rtf-dokument   tilbage

15 Den største krise i jordens historie

1 Hvem er det der i dag holder de ødelæggende kræfter tilbage fra at feje over jorden?
Åb. 7, 1-3.
a.
"Engle omringer jorden og forhindrer Satans krav på overlegenhed, en overlegenhed, som kun har sin grund i den vældige mængde af tilhængere. Vi kan ikke høre stemmerne. Vi kan ikke med vort normale syn se de gerninger disse engle udfører, men de danner en kæde omkring jorden, og med stadig årvågenhed holder de Satans hære på afstand, indtil beseglingen af Guds folk har fundet sted."
7BC 967.

b.
"Johannes så, at naturens elementer ... jordskælv, storm, politisk strid ... bliver holdt tilbage af fire engle, indtil Gud befaler at slippe dem løs."
TM 444.

c.
"Den samme ødelæggende kraft, de hellige engle udøver, når Gud befaler det, kan de onde engle udøve, når han giver lov til det. Der står kræfter rede nu, som kun venter på Guds tilladelse til at sprede ødelæggelse overalt.
GC 614.

2 Hvad bliver dramaets sidste akt, efter hvilken nådedøren lukkes og Satan får tilladelse til at gennemføre sin vilje på jorden?
"Denne jord er lige ved at nå det stade, da Gud vil lade ødelæggeren gennemføre sin vilje på den. Indsættelse af menneskebud i stedet for Guds lov, ophøjelse af søndagen i stedet for den bibelske sabbat - og dette ved menneskelig autoritet - det vil udgøre dramaets sidste akt. Når dette bliver indført universelt, vil Gud åbenbare sig. Han vil rejse sig i sin majestæt for at ryste jorden. Han vil stige ned fra sin trone for at straffe jordens indbyggere for deres uretfærdige gerninger, og jorden vil afsløre sit blod og aldrig mere dække over sine slagne."
7T 141.

3. Hvor fuldendt vil Satans kontrol være over de ugudelige, når nådedøren er blevet lukket?
a.
"Han skal sige til englene: 'I skal ikke længere bekæmpe Satans anstrengelser for at ødelægge. Lad ham udtømme sin ondskab over ulydighedens børn, for deres uretfærdigheds mål er fuldt. ”
RH 9-17-1901.

b.
"Når han forlader Helligdommen, dækker mørke jordens indbyggere. l denne frygtelige tid må de retfærdige leve for Herrens åsyn uden en mellemmand (talsmand). De bånd, der holdt de onde tilbage, bliver fjernet, og Satan har fuldstændig kontrol over de ubodfærdige. Guds langmodighed er slut. Verden har afslået hans nåde, foragtet hans kærlighed og trampet hans lov under fode. De ugudelige har overskredet grænsen for deres prøvetid. Guds hellige Ånd, som så hårdnakket er blevet forkastet er til sidst blevet trukket tilbage. Uden Guds nådes beskyttelse står de ubeskyttet mod den onde."
GC 614.

4. Hvad siger Bibelen om denne tid?
Dan. 12, 1.

5.Hvordan vil verden blive, når lidenskab og lovløshed blusser tøjlesløst op?
"Anarkiets ånd præger alle nationer, og oprøreme, som fra tid til anden vækker rædsel i verden, er kun små antydninger af de indestængte flammer af lidenskab og lovløshed, som, når de endelig bliver sluppet fri, vil fylde jorden med sorg og ulykke. Det billede, vi har fået af verden på syndflodens tid, passer alt for godt til den situation, det moderne samfund stiler imod."
PP 102.

6 Er en storstilet international krig en reel mulighed?
a.
Oprustning til krig er i gang. "Alt i verden er ustabilt. Nationerne er rasende, og de bliver oprustet til krig. Den ene nation sammensværger sig mod den anden, det ene rige sætter sig op mod det andet. Herrens store dag kommer meget snart. Men selvom nationerne mønstrer sine styrker til krig og blodsudgydelse, får englene stadigvæk ordre til at holde de fire vinde tilbage, indtil Guds tjenere er blevet mærket med Guds segl på deres pander."
7BC 968 (1909).

b.
Nationerne vil rejse sig mod hinanden. "Umiddelbart før vi gik ind i trængselstiden, modtog vi alle den levende Guds segl. Da så jeg, at de fire engle slap de fire vinde løs. Og jeg så sult, pest og krig. Nationerne rejste sig mod hinanden, og hele verden var i total forvirring."
7BC 968.

c.
Skibe vil blive begravet i dybet. "Fire mægtige engle holder jordens kræfter tilbage, indtil Guds tjenere har fået hans segl på deres pander. Verdens nationer er opsat på konflikt; men de bliver holdt tilbage af englene. Når denne betvingende magt tages bort, vil der komme en smertefuld trængselstid. Dødbringende krigsintrumenter bliver opfundet. Skibe og deres levende besætninger bliver begravet i de store dyb. Alle, som ikke har sandhedens ånd vil samle sig under sataniske virksomheders ledelse. Men de skal holdes under kontrol, indtil det store slag ved Harmageddon."
7BC 967

d.
Man vil gå sammen i fælles fremstød. "Der er kun kort tid igen. Men selvom nationerne bekæmper hinanden, og ri gerne er i indbyrdes strid, er der endnu ikke noget fælles fremstød. Endnu holdes de fire vinde tilbage, indtil Guds tjenere har fået hans segl på deres pander. Da opstilles jordens styrker til det sidste store slag."
6T 14. (Se også 7BC 968).

7. Er atomkrig en reel mulighed?
a.
"Satan vil da styrte jordens befolkning ud i stor og endelig ulykke. Når Guds engle ikke mere holder de menneskelige lidenskabers vilde vinde tilbage, vil alle stridselementerne blive sluppet løs. Hele verden bliver revet med i en ødelæggelse, der er langt værre end den, det gamle Jerusalem blev udsat for."
GC 614.

b.
"Både byen (Jerusalem) og templet blev jævnet med jorden, og det sted, hvor den 'hellige bygning' havde stået, blev 'pløjet som en mark'. Under belejringen og det slag, der fulgte, omkom mere end en million mennesker."
GC 35.

c. "Frelserens profeti om dommen over Jerusalem skal gå i opfyldelse endnu en gang, og mod denne opfyldelse vil Jerusalems frygtelige ødelæggelse kun være en svag afskygning. I den udvalgte bys skæbne kan vi se dommen over den verden, som har afvist Guds barmhjertighed og trådt hans lov under fod"
GC 36

d.
"Engang jeg var i byen New York, blev jeg ved nattetid opfordret til at betragte nogle bygninger, som strakte sig etagevis op mod himlen. Disse bygninger var garanteret brandsikre, og de var blevet rejst for at forherlige ejere og bygningsmænd... Det næste jeg oplevede var en brandalarm. Menneskene så på de høje bygninger og sagde: 'De er fuldstændig sikre.' Men husene blev fortæret, som var de lavet af pap. Brandsprøjterne kunne intet stille op mod ødelæggelsen. Brandmændene var ude af stand til at få sprøjterne til at virke."
9T 12.13.


8 Kan vi overhovedet forestille os, hvilken fuldstændig ødelæggelse og strid der vil indtræffe, når nådedøren er lukket?
"Englene betvinger nu stridens vinde, så de ikke slippes løs, førend verden er blevet advaret om den kommende undergang; men en orkan er ved at samles, parat til at bryde løs over jorden. Og når Gud byder sine engle at løse vindene, vil der komme en sådan stridsscene, som ingen pen kan beskrive."
Ed 179. 180. (Se også 6T 408).


9. Hvem får skylden for alle Satans ødelæggende gerninger?
"Når barmhjertighedens engel folder sine vinger sammen og viger til side, vil Satan udføre de onde gerninger, han længe har ønsket at gøre. Orkaner, uvejr, krige og blodsudgydelser... disse ting fryder ham, og på denne måde samler han til sin høst. Og menneskene lader sig narre så fuldstændigt, at de vil påstå, at disse ulykker er forårsaget af vanhelligelsen af ugens første dag. Fra prædikestolene i de anerkendte kirker vil det blive erklæret, at jorden bliver straffet, fordi søndagen ikke bliver æret som den bør. Og det kræver ikke stor fantasi for folk til at tro på dette."
RH 9-17-1901.


10 Hvilke plager vil blive sendt fra himlen over de ubodfærdige ud over det blodbad, som Gud tillader Satan at foranledige?
Åb. 15, 1. 8.; 16,1.

"Jeg så, at de fire engle ville binde de fire vinde, indtil Jesu gerning i helligdommen var fuldført, og
da kommer de syv sidste plager."
EW 36.

11 Hvor grusomme bliver de fire første plager?
"Disse plager falder ikke overalt, for så ville jordens befolkning gå helt til grunde. Men det bliver de værste straffe, nogen dødelig nogensinde har kendt."
GC 628. 629.


12. Hvad består de to første plager af!
Åb. 16, 2.3.


13. Hvordan vil de ugudelige reagere på plagerne?
"Plagerne ramte jordens befolkning. Nogle anklagede og forbandede Gud. Andre skyndte sig hen til Guds folk og tryglede dem om at få at vide, hvordan de kunne undgå hans straffedom. Men de hellige havde ingenting at give dem. Den sidste tåre for syndere var allerede blevet udgydt, den sidste pinefulde bøn var blevet bedt, den sidste byrde båret, den sidste advarsel var blevet givet."
EW 281.


14. Hvorfor vil statslederne nu beslutte at udrydde alle, der holder de 10 Guds bud?
"Disse plager bevirkede, at de troede, at vi havde bragt Guds straffedomme over dem, og at plagerne ville standse, hvis de bare kunne befri jorden for os. Et dekret blev udsendt om at dræbe de hellige. Dette fik dem til dag og nat at råbe til Gud om udfrielse. Dette var Jakobs trængselstid."
EW 36.37.

15. Hvad vil Guds svar være på dette dødsdekret?
Åb. 16,4- 7.

"'Og floderne og kildevældene blev til blod.' Hvor frygtelige disse straffe end er, står dog Guds dom fuldstændig retfærdiggjort. Guds engel siger: 'Retfærdig er du, o Herre, ... at du har fældet denne dom. Thi de har udgydt helliges og profeters b lod, og du har givet dem blod at drikke; det har de fortjent. Ved at dømme Guds folk til døden har de i sandhed pådraget sig det blods skyld, som de havde udgydt med deres egne hænder.'
GC 628.

16. Hvilken 4. plage sender Gud over jorden, mens de retfærdige flygter for livet?
Åb 16,8.9.


"I den følgende plage får solen magt til at 'hærge mennesker med ild. Og menneskene blev hærget af den store hede.' Profeten beskriver forholdene på jorden i denne frygtelige tid således: 'Jorden sørger, thi komet er ødelagt og markernes høst gik tabt ... Hvert markens træ tørres hen, ja, med skam veg glæde fra menneskenes børn.' 'Sæden skrumper ind i den klumpede jord; lader er nedbrudt, forrådshuset jævnet... Hvor kvæget dog stønner! Okseenes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs ... thi bækkenes lejer er tørre, og ild har fortæret ørkenens græsning . Dynger af lig er henkastet alle vegne. "
GC 628.

17. Hvordan vil Herren i tiden for den femte plage sætte en pludselig stopper for de ugudeliges planer?
"Med triumfråb, spottende tilråb og forbandelser skal skarer af onde mennesker til at fare over deres bytte, da, se et tæt mørke, tættere end nattemørket, breder sig over jorden. Derefter strækker en regnbue sig over himlen, strålende af glansen fra Guds trone, og den ser ud til at omgive hver bedende gruppe. De vrede masser standser brat op. Deres hånskrig dør bort. Målet for deres morderiske raseri er glemt. Med frygtsomme forudanelser ser de på Guds pagts symbol og ønsker kun at blive skærmet mod dets overvældende stråleglans.
GC 635. 636.

18. Hvad er det for to forskellige grupper alle mennesker på hele jorden må deles i i tiden før den sjetteplage?
a.
"To store modstridende magter vil blive åbenbare t i det sidste store slag. På den ene side står himlens og jordens Skaber. Alle de, der står på hans side, bærer hans segl. De adlyder hans love. På den anden side står mørkets fyrste sammen med dem, som har valgt frafald og oprør."
7BC 982.983.

b.
"Onde engle forener deres kræfter med onde menneskers, og da de har været i en konstant strid og derved har erfaring i de bedste metoder til at bedrage og kæmpe, og da de desuden er b levet styrket gennem århundreder, så vil de ikke opgive den sidste store prøve uden en desperat modstand. Verdens befolkning vil tilhøre enten den ene eller den anden side. Slaget ved Harmageddon vil blive udkæmpet, og ingen af os må findes sovende på den dag. Helligåndens kraft må være over os, og Hærskaremes Herre vil stå i spidsen for himlens engle for at styre dette slag."
7BC 982.

19. Begyndte Satans anstrengelser for at samle alle verdens konger og folk under sit banner her under den sjette plage, eller er dette klimakset efter mange års bestræbelser fra hans side?
a.
"Satans fjendskab mod det gode vil blive mere og mere tydeligt, når han sætter sine styrker ind i sit sidste oprør. Og hver sjæl, som ikke er fuldstændig overgivet til Gud og således beskyttet af en guddommelig kraft, vil gå i alliance med Satan mod himlen og gå med i kampen imod universets hersker."
TM 465.

b.
"Djævleånder går ud til jordens konger og hele verden for at holde dem frelst i bedrag og for at få dem til at gå sammen med Satan i hans sidste kamp mod
himlens styre."
GC 624.

c.
"Guds Ånd drages gradvist tilbage. fra jorden. Satan samler også sine onde styrker for at gå ud til jordens konge! og til hele verden, for at samle dem under hans banner, for at de skal trænes op til Herrens, den Almægtiges store dag."
7BC 983.

d "Vi må forstå forløbet af hændelserne, når nationerne føres frem til den sidste del af den store strid."
8T 307.

e.
"Snart vil alle jordens indbyggere tage parti enten for eller imod himlens regering. '
7T 141.

20. Har himlens Gud også forberedt sine styrker til det sidste slag?
a.
Ondskabens kræfter vil ikke opgive denne kamp uden kraftig modstand. Men forsynet har en rolle at spille i slaget ved Harmageddon. Når jorden oplyses af stråleglansen fra engelen i Åb. 18, vil de religiøse elementer, gode og onde, vækkes af søvne, og den levende Guds hærskarer vil drage i krig."
7BC 983.

21. Er dette slag ved Harmageddon- kampen på Gud den Almægtiges store dag - helt afgjort striden mellem det godes og det ondes magter?
"En frygtelig strid står foran os. Vi nærmer os slaget på Gud den Almægtiges store dag. Den strid, som er blevet holdt i tømme for nu at blive sluppet løs. Barmhjertighedens engel folder sine vinger sammen og gør sig klar til at stige ned fra tronen og overlade verden til Satans herredømme. Fyrstedømmerne og verdens magter er i bittert oprør mod himlens Gud. De hader dem, som tjener ham, og snart, ja meget snart vil det sidste store slag mellem godt og ondt blive udkæmpet. Jorden bliver slagmark ... scenen for den sidste kamp og den endelige sejr. Her, hvor Satan i så lang tid har sat menneskene op imod Gud, vil oprøret for evigt blive standset.
RH 5-13-1902 s. 9. (se også ML 308)

22. Er slaget ved Harmageddon et virkeligt, materielt slag, et åndeligt slag eller begge dele?
"Den kamp disse to hære udkæmper er lige så virkelig som krige mellem jordens hære, og evige skæbner afhænger af udfaldet af den åndelige kamp."
PK 176.

23. Hvordan vil Herren tage initiativet i slaget under den syvende plage?
Åb. 16, 17-21.


"Hele jorden hæver sig og svulmer som havets bølger. Overfladen brydes op. Selve dens grundvold synes at give efter. Hele bjergkæder synker i grus. Ubeboede øer forsvinder. De havnebyer, som er blevet som Sodoma hvad ugudelighed angår, bliver opslugt af rasende vande. Jordens prægtigste byer lægges i støvet. De fornemme paladser, hvor verdens store mænd har slået om sig med rigdomme for at forherlige sig selv, smuldrer i ruin for øjnene af dem.
Fængselsmure falder sønder og sammen, og Guds folk, som har været holdt fangne på grund af deres tro, bliver sat fri. Grave åbner sig, og mange af dem, der sover under mulde ... vågner, nogle til evigt liv, andre til skam, til evig. afsky.
GC 637.

24. Hvor bittert vil Satans tilhængere angre, når de ser, at alt er tabt?
a.
"De rige begræder, at deres store huse ødelægges, at deres guld og sølv spredes for alle vinde... Ord kan ikke beskrive den længsel, de ulydige og utro nu føler for det, de har mistet for evigt - det evige liv. ... Alle samler de sig om at dynge deres bitreste fordømmelser op om præsterne. ... De sværd, der skulle dræbe Guds folk, bruges nu til at udrydde dette folks fjender med. Overalt er der strid og blodsudgydelse. "
GC 654-656. (Se også EW 290).

b.
"Det er umuligt at beskrive den rædsel og fortvivlelse, der bemægtiger sig dem, der har trådt
Guds hellige krav under fode."
GC 639.

25. Hvordan vil Kristus bringe historien frem til dens største klimaks?
Åb. 19, 11-20.

a.
"Slaget ved Harmageddon skal snart udkæmpes. Han på hvis kappe navnet Kongernes Konge og Herrernes Herre er skrevet, førte sine himmelske hærskarer frem på hvide heste, og de var iført hvide, rene linnedklæder."
7BC 982.

b.
"Snart kommer der en lille sort sky til syne i øst. Kongernes Konge stiger ned på skyen, indhyllet i flammende ild. ... De onde beder om at måtte blive begravet under klippestykkerne. De ugudelige bliver fjernet fra jordens overflade."
GC 640-642. 657.