En fast grund .se

   


Forside

E-post Sundstad
E-post Pedersen



Missionsfoldere

Forskellige dokumenter

af L Wiberg

Tidsåldrarnas Längtan

Magasinet med svenska övers.

Guds folk i kirse

Livets Löv

Den stille budbringer

Forelæsninger om Fremtiden

Traktater af Vandeman

Muslimer studerer Bibelen



Giv en gave

rtf-dokument   tilbage

13 Nådedørens lukning

1. Lever der mennesker i dag, der har afsluttet deres personlige nådetid, således at Helligånden ikke længere kan nå dem?
a.
"Hver dag afsluttes nåde tiden for nogle. Hver time passerer nogle ud over nådens rækkevidde."
PP 140.

b.
"Hver dag har vi været omgivet af mænd og kvinder, som er bundet til dommen. Hver dag kan have været en skillelinje for nogle sjæle; en eller anden kan have taget den beslutning, som afgør hans fremtidige skæbne. Hvad har været vor indflydelse på disse vore medvandrere? Hvilke bestræbelser har vi gjort for at lede dem til Kristus?"
5T 466.

2. Ved vi, hvornår vor egen nådetid kan slutte?
"Vi ved ikke, hvor hurtigt vor nådetid kan slutte. Som det længste har vi ikke mere end et kort liv, og vi ved ikke, hvor hurtigt dødspilen kan ramme vore hjerter. Vi ved ikke, hvor snart vi kan blive kaldt til at opgive verden og alle dens interesser."
MH454.

3. Ved hvilke - mindst fire begivenheder i fortiden har der været tale om en generel afslutning af nådetiden for en stor gruppe mennesker?
a.
"Der var en lukket dør på Noas tid. Der var på den tid en tilbagetrækning af Guds ånd fra den syndfulde slægt, som omkom i syndflodens vande. ...
(1. Mos. 6, 3). 1SM 63.

b.
"Der var en lukket dør på Abrahams tid. Nåden holdt op med at undskylde Sodomas indbyggere.."
1SM 63.

c.
"Der var en lukket dør på Kristi tid. Guds søn forkyndte for den generations vantro jøder: Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv (Matt. 23, 38)."
1SM 63.

d.
"Der var en lukket dør i 1844. Alle, som så lyset fra den første og anden engels budskab og afviste lyset, blev efterladt i mørket. Og de, som antog det og modtog den Helligånd, der ledsagede forkyndelsen af budskabet fra himlen, men som derefter frasagde sig troen og forkyndte, at de havde været ude for et bedrag, afslog derved Guds ånd, og den forsvarede dem ikke længere."
1SM 63.

4. Hvilket guddommeligt dekret vil afslutte nådetiden for hele den menneskelige familie.
Åb. 22, 11.12.


5 Hvilken gerning af Kristus vil vise, at hans forbøn for syndere for evigt er afsluttet?
Dan. 12, 1; Åb. 15, 8.

6. Ved vi, hvornår denne skæbnesvangre time vil komme?
a.
"Gud har ikke åbenbaret for os, hvornår dette budskab skal afsluttes, eller hvornår nådetiden vil ophøre. De ting, der er åbenbaret os, bør vi acceptere for os selv og vore børn, men lad os ikke søge at kende det, som hemmeligholdes i den Almægtiges råd ..."
1SM 191; 7BC 989.

b.
"Gennem breve er jeg blevet spurgt, om jeg har noget lys angående tidspunktet for nådetidens afslutning, og jeg vil svare, at jeg kun har dette budskab at fremføre, at nu er det tid at arbejde, for natten kommer, da intet menneske kan arbejde."
1SM 191; 7BC 989.

c.
"Der er intet påbud til nogen om at granske skrifterne for om muligt at klarlægge, hvornår nådetiden ophører. Gud vil ikke have, at nogen dødelig tunge skal forkynde, hvad han har skjult i sit hemmelige råd."
1SM 192; 7BC 990.

7 Er der stadig nogle tidsprofetier, der skal opfyldes, før nådetiden kan ophøre?
"Folket vil ikke få noget andet budskab om bestemte tider. . . Den beregning, der når længst frem, går til efteråret 1844."
7RC 971.

8. Hvilken særlig forudsigelse er givet angående gennemtvingelsen af søndagsoverholdelsen før nådetidens afslutning?
a.
"Herren har klart vist mig, at dyrets billede vil blive dannet før nådetidens afslutning; fordi det skal være den store prøve for Guds folk, ud fra hvilken deres evige skæbne vil blive afgjort. ... Dette er den prøve, som Guds folk skal igennem, før de besegles."
7RC 976.

b. "Den sidste store prøve kommer ved afslutningen af den menneskelige nådetid, da det vil være for sent at få sjælens behov dækket."
COL 412.

9. Hvilken forbindelse er der mellem den universelle søndagslov og nådetidens ophør for verdens nationer? (hæfte nr 1).

10. Hvilke tre opgaver afsluttes næsten samtidigt med nådetidens ophør?
a.
"Guds folk har fuldført deres arbejde, en engel vender tilbage fra jorden, idet han forkynder, at hans opgave er fuldført.. da ophører Jesus med sin forbøn i helligdommen i himlen. Han løfter sin hånd og med høj røst siger han: Det er fuldbragt."
GC 613.

b.
"Henvisninger til vore trykte skrifter viser vor tro på, at de levende retfærdige vil modtage Guds segl før nådetidens ophør, og ydermere at disse vil glæde sig over en særlig ære i Guds rige."
1SM 66.

c.
"Når undersøgelsens gerning er afsluttet, når sagerne angående de, der gennem tiderne har bekendt sig til at være Kristi efterfølgere, er blevet undersøgt og afgjort, da og ikke før vil nådetiden ophøre, og nådens dør vil blive lukket."
GC 428.

11 Hvordan leves livet på jorden, når nådedøren lukkes? Vil man være opmærksom på, at afgørelsens time er kommet?
a.
"Før syndfloden, efter at Noa var gået ind i arken, lukkede Gud ham inde og efterlod de ugudelige udenfor. Men i syv dage vidste folket ikke, at deres skæbne var afgjort, og de fortsatte deres ubekymrede forlystelseselskende liv og spottede ad advarslerne om den truende dom. Således, sagde Frelseren, vil det også være, når Menneskesønnen kommer igen. Matt. 24, 39. Stille som en tyv ved midnatstide vil opgørets time komme, som afgør ethvert menneskes skæbne, den endelige tilbagetrækning af nådeofferet for det syndige menneske.
GC 491.

b.
"Medens forretningsmanden er optaget af at skaffe sig vinding, medens den forlystelsessyge morer sig, og medens den forfængelige er ved at pynte sig, udtaler jordens dommer måske denne dom: Du er vejet på vægten og fundet for let"
Dan. 5,27. GC 491.

c.
"Krisen lister sig gradvist ind på os. Solen skinner på himlen, mens den følger sin sædvanlige bane, og himlen forkynder stadig Guds herlighed. Menneskene spiser og drikker, planter og bygger, gifter sig og tager til ægte. Købmænd køber og sælger stadigvæk. Menneskene maser sig stadig frem i deres stræben efter de højeste stillinger. Forlystelsessyge mennesker fylder stadig teatrene, trænges omkring væddeløbsbanerne og spillehallerne. De største udskejelser er fremherskende, og dog nærmer nådetidens afslutning sig hastigt, da enhvers sag for evigt vil være afgjort. Satan ved, at hans tid er kort. Han har sat alt ind på, at menneskene skal blive forført, bedraget, beskæftiget og henrevet indtil den dag, da nådetiden er afsluttet og nådedøren lukket for evigt."
ChS 51 (Se også FE 335).

12. Hvordan vil livet fortsætte med at være lige til tiden for udslettelsen af det onde?
a.
"Ligesom folket på Noas tid ikke vidste noget, før syndfloden kom, og rev' dem alle bort, således udtalte vor Frelser skal det også være, når Menneskesønnen kommer igen Matt. 24, 39. Når Guds bekendende folk forener sig med verden ved at leve, som de lever, og deltager i forbudte forlystelser, da vil verdens luksus blive kirkens luksus, og mens bryllupsklokkerne kimer, og alle ser frem til et liv i velstand, - da pludselig vil - som et lyn fra himlen deres lyse udsigter og bedrageriske håb slukkes."
GC 338. 339.

b.
"Når filosofiens forklaringer har bortvasket frygten for Guds dom, når de religiøse lærere henviser til lang tids velstand og fred, og verden er optaget af forretninger og forlystelser, planer og bygger, fester og tager til ægte, afviser Guds advarsler og spotter hans budbringere, ... da vil ødelæggelsen pludselig komme over dem, og de skal ikke undslippe."
PP 104.

c.
"Guds dag vil komme bag på de gudløse, uanset hvornår han kommer. Mens livet går sin sædvanlige gang; medens menneskene er optaget af fornøjelser, af forretning, af fremgangen og oplysningen i verden, og medens menneskene dysses ind i en falsk tryghedsfølelse - da kommer undergangen pludselig over de ligegyldige og gudløse, ligesom tyven lister sig ind i den ubevogtede bolig ved midnat, - og de skal ingenlunde undslippe."
1. Tess. 5,3; GC 38.

d.
"Religiøse ceremonier fortsættes af et folk, som Guds ånd har forladt for stedse, og den sataniske iver som det ondes fyrste fylder dem med til gennemførelse af sine ondsindede planer, ligner nidkærhed for Gud."
GC 615.

13. Forventer Syvende Dags Adventisterne nådetidens afslutning, når den indtræffer?
a.
"Et højtideligt faktum bør fremholdes ikke blot for verdens mennesker, men også for vore egne menigheder, og det er, at Herrens dag vil komme pludselig og uventet"
FE 336.

b.
"Når nådetiden ophører, vil det ske pludseligt og uventet, på en tid, hvor vi mindet af alt forventer det. Men vi kan have en ren samvittighed overfor himlen og vide, at Gud accepterer os. ..."
7BC 989.

14. Hvor vil de retfærdige leve, og hvad vil de beskæftige sig med i tiden op til nådetidens ophør?
"Hveden og ugræsset vokser op sammen indtil høsten. I udførelsen af livets pligter vil de retfærdige lige til det sidste være i kontakt med de ugudelige. Lysets børn er spredt blandt mørkets børn, for at kontrasten kan ses af alle."
5T 500.

15. Vil der komme nogle overnaturlige begivenheder på jorden, som viser, at Kristus har afsluttet sin forsonende gerning i himlen?
"Br. G.A. Irvin skrev i Review and Herald Supplement d. 21.juni s. l: Når Jesus forlader den himmelske helligdom, vil et mørke indhylle jordens indbyggere, på samme måde som da Jesus blev korsfæstet. Det skal klart understreges, at der ikke er støtte i Profetiens Ånd. Str.White siger.." når Han forlader helligdommen, dækker mørke jorden. "GC614. Dette mørke er utvivlssomt åndeligt mørke. Et mørke på grund af falsk lære og forførelse "
EW 104.

16. Kan de retfærdige på nogen anden måde vide, at nådetiden er ophørt?
a.
"Når den uigenkaldelige beslutning er blevet udtalt i helligdommen og verdens skæbne afgjort for evigt, da vil jordens indbyggere ikke vide det"
GC 615.

b.
"De retfærdige og .de gudløse lever stadig på jorden i deres dødelige tilstand, og menneskene er optaget af at plante og bygge, spise og drikke og er fuldstændig uvidende om, at den endelige afgørelse er blevet truffet i den himmelske helligdom. '
GC 491.

17. Vil Satan vide, at nådetiden er ophørt?
a.
"Under trængselstiden opildner Satan-de onde, og de omringer Guds folk for at udslette dem. Men han ved ikke, at tilgivet er skrevet ud for deres navne i himmelens bøger."
RH 11-19-1908 s. 5.

b.
"Han ser, at hellige engle beskytter dem, og drager den slutning, at deres synder er tilgivet, men han ved ikke, at deres skæbne er afgjort i helligdommen."
GC 618.

18. Hvad siger Bibelen, vil følge efter nådetidens ophør?
Åb. 15,8; 16,1; 19,11-15.

a.
"Jeg så, at de fire engle holdt vindene tilbage, indtil Jesus havde fuldført sin gerning i helligdommen, og da ville de sidste syv plager falde."
EW 36.